Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Sol- ell. Maaneformørkelse skulde finde Sted.
Disse Apparater blev meget beundrede af Jakob
II af England, da denne 22. Aug. 1690 besøgte
Observatoriet i Paris. En af hans
Planetmaskiner findes paa Rosenborg. 1672 opdagede R.
Epicykloiden. Sammen med Picard deltog han
i Anlægget af de berømte Vandspring i
Versailles og i Marly. 1679 sendte Paris-Akademiet
ham til London for at bestemme
Sekundpendulets Længde. 1681 vendte R. tilbage til Kbhvn
og tiltraadte det Professur, hvortil han var
udnævnt allerede 1676. Med dette var forbundet
Udøvelse af den praktiske Astronomi. Kbhvn’s
Observatorium var paa Taget af Rundetaarn,
men R. kom snart til det Resultat, at denne
Bygning var lidet egnet som Observatorium.
Han opstillede derfor sine Instrumenter dels i
sin Bolig i Kbhvn, dels paa sit Landsted,
»Tusculanum«, uden for Kbhvn i Vridsløsemagle i
Nærheden af Roskilde. Man har forsøgt i den
senere Tid nærmere at fastlægge, hvor dette
Observatorium laa (Hans Kjær: »R.’s
Observatorium »Tusculanum« og Bartholinerne’s
»Pilenborg««, »Et gl Manuskript om R.’s
Observatorium »Tusculanum««, »Hist. Medd. om Kbhvn.«,
[2. Rk., Bd I, S. 141—64, 412—427], Harald
Mortensen: »Hvor laa O. R.’s Observatorium i
Vridsløsemagle?« [»Atlantis« 1923]). Men liden
Tid fik han til at benytte disse
Instrumenter, thi han blev bebyrdet med nær sagt
alle mulige Stillinger og Kommissioner.
Saaledes blev han 1681 Medlem af Brolægnings-
og Vandkommissionen i Kbhvn, samme Aar
overdroges det ham at forestaa Udførelsen af
en ny Matrikel for Landet — Arbejdet blev
færdigt 1687, og først 1844 blev denne Matrikel
afløst af en ny. 1692 fik han Ordre til at indtræde
i Havnedirektionen, 1694 i Højesteret, og 1705
blev han Politimester og første Borgemester for
Kbhvn. Han deltog i Oprettelsen af
Navigationsskolen i Kbhvn og fik indført Eksamen for
Kompasmagere. Han regulerede Landets Maal og
Vægt, oprettede et »Probekontor« i Kbhvn, hvor
R. skulde »probere og vidimere« al Maal og
Vægt. (Prytz: »R.’s Enheder for Længde,
Rumfang og Vægt« [»Fys. Tidsskrift« VIII, 1909—10],
Kr. Meyer: »Dansk Maal og Vægt fra O. R.’s
Tid til Meterloven«. Bilag til Beretning fra
Meterudvalget, 1907—14). Af R.’s øvrige fys.
Arbejder skal her specielt nævnes hans
»Originaltermometer« med Frysepunktet ved 7 1/2° og
Kogepunktet ved 60° (Nulpunktet er 7 1/2° under
Frysepunktet). Fahrenheit har lært af R. at
lave Termometre, og hans ældste havde 7 1/2°
ved Frysepunktet. (Kr. Meyer: »O. R.’s fys.
Arbejder«, Forh. ved 16. skand.
Naturforskermøde«, 1916). Han forbedrede Møntvæsenet, lod
Landevejene opmaale og forsyne med Milepæle.
Ved Univ. viste R. sig som en dygtig
Administrator. Han fik Professorernes Indtægter
regulerede, og Regensen, som var i Forfald, bragte
han paa Fode. Som Redaktør af Almanakken
fik han sat igennem, at Danmark og Norge 1700
indførte den gregorianske Tidsregning. I den
Anledning korresponderede han med Leibnitz
Opera omnia, Tomus IV, Pars II, S. 115—139,
de emendatione calendarii commercium
epistolicum) og foreslaar, at Paaske skal være Søndag
5—11. Apr.
At en Mand med saa mange Gøremaal ikke
kunde faa udrettet saa meget som Astronom, er
selvsagt. Men hvad R. har udrettet, er nok til
at regne ham for Danmarks største Astronom
efter Tyge Brahe. Hans Opdagelse af Lysets
Hastighed er banebrydende; hans Konstruktion
af et aströmetrisk Observatoriums
Hovedinstrumenter, Passageinstrumentet, Meridiancirklen
(Rota meridiana) og Altazimuth, opfundet af
ham og opstillet i hans eget Observatorium,
bragte Observationskunsten til en indtil da
uanet Højde. I Basis Astronomiæ har R.’s Elev
P. Horrebow samlet alt, hvad han vidste om
R. som Astronom, og aftegnet hans
Instrumenter. Af R.’s Observationer er kun blevne
bevarede de i Dagene 21.—23. Oktbr 1706 udførte
Observationer med Meridiancirklen,
bearbejdede af Galle: O. Roemeri Triduum
Observationum astronomicarum (Berlin 1845). Alle de
øvrige Observationer gik tabt ved Branden i Kbhvn
20. Oktbr 1728. Hans Triduum blev reddet ved,
at der blev taget flere Afskrifter af disse
Observationer, som skulde være et Mønster paa,
hvorledes hans fuldkomneste Instrument,
Meridiancirklen, skulde benyttes, og Galle’s
Bearbejdelse har vist, at man maa gaa ned helt
til Midten af 18. Aarh., før man træffer paa
Observationer af R.’s Nøjagtighed. Maalet,
hvorimod R. stilede med sine Observationer, var at
finde den aarlige Parallakse. Han havde
skrevet en Afh., hvori han søgte at paavise en
saadan Parallakse for Stjernerne Sirius og Vega.
Han publicerede den imidlertid ikke, muligvis
fordi han havde Mistillid til sit Resultats
Realitet. Vi ved nu, at selv den største aarlige
Parallakse er for liden til at kunne paavises ved
R.’s Observationer. 1910, to Hundrede Aar efter
O. R.’s Død, udgav det kgl. Videnskabernes
Selskab med Understøttelse af Carlsbergfondet ved
Thyra Eibe og Kristine Meyer: »O. R.’s
Adversaria«, som 1739 blev deponeret i
Universitetsbiblioteket af hans anden Hustru
(Manuskriptet nævnes af E. Philipsen: »O. R.’s Liv
og Virksomhed« i »Nordisk Univ. Tidsskrift«,
V 3, 1860). 1911 opstillede Videnskabernes
Selskab som astron. Prisopgave: »En Belysning af
de i O. R.’s Adversaria indeholdte Bidrag,
ledsaget af en Paavisning af deres Forhold til, hvad
man ellers ved om hans videnskabelige
Virksomhed og til Datidens astron.-videnskabelige
Standpunkt«. Denne Kladdebog har R. ført med
større og mindre Afbrydelser i Aarene 1700 til
1710, det væsentligste er skrevet 1707. Opgaven
blev besvaret af G. van Biesbroeck og A.
Tiberghien: Études sur les notes astronomiques
contenues dans les Adversaria d’ O. R. (Oversigt
over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger, 1913, S. (21)—(25), 213—324). Af
denne Dagbog fremgaar det bl. a., at R. er den
egl. Ophavsmand til den Horrebow-Talcot’ske
Metode (se Polhøjde) at han har
forudberegnet og observeret paa sit Observatorium
Tusculanum Merkurpassagen 6. Maj 1707. — R.
er den eneste, fra hvem der foreligger
Observationer af denne Passage (Halley har meddelt
til Royal Soeiety [Phil. Trans. 1726] denne
Observation, og Biesbroeck har i Month. Notices,
LXXIII, nærmere omtalt denne Observation),
han har diskuteret Passagen 1631 observeret af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
