Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen - Rømme - Rømnaal - Rømning - Rømning - Rømskog - Rømø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gassendi, den første af alle observerede
Passager, og den af Halley paa Skt Helena 1677
observerede, af Gallet s. A. i Avignon, som kun
observerede Udtrædelsen. Man finder ogsaa af
Dagbogen, at R. har opstillet de af Joh. Tobias
Mayer et halvt Aarhundrede senere udledede
Formler for at korrigere de med
Passageinstrumentet bestemte Meridianobservationer for
Instrumentets Fejl og at han havde en Forudanelse
om Aberrationen. 16. Apr 1918 indviedes ved en
Mindefest en Bronzestatue af O. R., udført af
Billedhugger Brandstrup og skænket Kbhvn af
Alex. Foss; den er opstillet uden for den
polytekniske Læreanstalt i Kbhvn med Front mod
Observatoriet. Strömgren skildrer i en i
Dagens Anledning udgiven Afhandling O. R. som
Astronom, M. C. Harding i en anden Afh. R.
som Ingeniør; to Dage i Forvejen holdt
Danmarks naturvidenskabelige Samfund Fest, hvor
K. Meyer holdt Mindetalen (»Fys. Tidsskrift«,
16, 1917—18). (Litt. foruden de ovfr. nævnte
Afhandlinger: Biesbroeck, Les travaux
astronomiques d’ O. R. Ciel et Terre XXXIV,
[Journal of the R. A. S. of Canada, VII,
342—358, 1913]).
J. Fr. S.
Rømme er et norsk Ord for Fløde, især sur
Fløde, og Rømmegrød for en heraf lavet
Grød. Ordet er gammelnorsk rjómi, beslægtet
med tysk Rahm, »Fløde«.
H. F.
Rømnaal, en Naal, der navnlig ved
Forladekanoner brugtes til at jage gennem Fænghullet
— rømme Kanonen op — for at sikre sig, at
dette ikke var tilstoppet.
H. H.
Rømning 1) er Skibsfolks uberettigede
Bortgang fra den af dem paatagne Tjeneste. P. Gr.
a. de betydelige Ulemper og Farer, som ved
saadan Adfærd forvoldes Skibsfarten, er R.,
skønt i og for sig kun Brud paa en privat
Forpligtelse, og skønt saadanne som Regel kun kan
paatales civilt af den forurettede selv, ved
Søloven af 1. Apr. 1892 gjort til Genstand for
offentlig Forfølgning, naar Skipper ell. Reder
forlanger det. Straffen er simpelt Fængsel fra 14
Dage til 3 Maaneder. Rømmer fl. i Forening
ell. efter foreg. Aftale, kan simpelt Fængsel i
længere Tid ell. Fængsel paa Vand og Brød
anvendes. Rømmer hele Mandskabet ell. den
største Del af samme, ell. sker R. under saadanne
Omstændigheder, at Skibet udsættes for Fare,
kan Straffen stige til Forbedringshusarbejde i 1
Aar. R. med Hyre straffes som Bedrageri.
Sager ang. R. behandles i Kbhvn ved Sø- og
Handelsretten, uden for Kbhvn ved Søretterne. — 2)
Om Militæres R. se Desertion.
A. Gl.
Rømning, en kortvarig Sammentrækning af
nogle af Strubens og bageste Svælgvægs
Muskler, samtidig med en kraftig
Udaandingsbevægelse, hvorved Slim, en Brødkrumme e. l.
fremmede Legemer løsnes fra Slimhindens Overflade
og derpaa slynges lidt frem i Svælget. Ved
kronisk Svælg- og Strubekatarr opstaar der ofte en
Fornemmelse, som om der sad noget paa den
syge Slimhinde, hvorfor Patienter med disse
Sygdomme ofte rømmer sig.
(Lp. M.) J. M.
Rømskog, Herred i Rakkestad Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 184 km2,
hvoraf c. 10 km2 Ferskvand. (1921) 498 Indb.,
altsaa c. 3,2 pr. km2 Land. R., der udgør et
Sogn under Rødenes Præstegæld, begrænses af
Herrederne Rødenes og Høland, hvorhos det
mod Ø. støder til Sverige. R. er et
Indlandsherred, der ligger omkr. Rømsjøen (4,9 km2, 147
m o. H.), hvilken Indsø har Afløb til Sverige.
Desuden hører temmelig mange mindre Søer,
hvoriblandt Vortungen og Rissen, helt ell.
delvis til dette Herred; det meste Vand rinder til
Sverige, noget til Fredrikshaldsvasdraget.
Herredet er gennemgaaende et Skovlandskab med
mange uregelmæssig fordelte Aaspartier, bl.
hvilke findes Smaalenenes højeste Punkt,
Kattebuheia (352 m o. H.), straks NV. f. Rømsjøen.
Herredets vigtigste Næringsvej er Skovdrift,
idet Skoven her er bedre og af større
Udstrækning end i noget andet Herred i Østfold Fylke.
Skoven ejes for største Delen af Fredrikshalds
Trælasthandlere. Agerbrug og Kvægavl er i
Fremgang. Af Arealet er 3,3 km2 Ager og Eng,
112,8 km2 Skov, 9,7 km2 Ferskvand, Resten er
Snaufjeld og Myr. Af industr. Anlæg mærkes fl.
Savbrug og Høvlerier samt et Møllebrug. Af
større Gaarde bør nævnes: Flaten, Sundsrud,
Ringsbu og Trosterud. Rømskog Kirke ligger
ved Rømsjøen’s nordøstlige Bred. Fra Egnen
om Rømsjøen fører en Bygdevej mod SV. til
Rødenes Herred, samt mindre Veje mod NV. til
Høland Herred (Setskogen) og mod SØ. til
Sverige. Herredet har i ældre Dage fl. Gange
været Skueplads for krigerske Begivenheder.
Antagen Formue 1921 var 4,7 Mill. Kr. og Indtægt
350100 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
N. Kiær, »Smaalenenes Amt« [Oslo 1885]; N.
Nilsen, »R. herred 1814—1914« [Fredrikshald
1914]).
(P. N.). M. H.
Rømø (Røm: i Valdemar II’s Jordebog:
Rymø), en af de danske Vesterhavsøer ved
Sønderjyllands Kyst (Lø Herred, Tønder Amt); den
ligger 5—6 km fra Fastlandet mellem Manø og
Sild, fra hvilken sidste den skilles ved Lister
Dyb, hvorigennem Rigsgrænsen nu gaar. Øen er
lav (de højeste Punkter c. 18 m), har en
Længde i S.-N. af c. 16 km med en Bredde af 4—6
km, og dens Areal er 80,2 km2. 1921 fandtes her
203 Gaarde og Huse med 699 Indb. (1910: 802,
1860: 1336), altsaa knap 9 pr. km2. Hele den
vestlige Del af Øen (over 1/3 af dens Areal) er
nemlig en stor Sandflade, som overskylles ved
Højvande, og største Delen af den øvrige
Overflade bestaar af meget tarvelig Græsgang, Klit,
Hede og Mose. Kun i et smalt Bælte langs
Østkysten findes dyrket, omend magert, Agerland,
ialt c. 8 %; dog er der paa den nordlige Del
af denne Kyst en ret betydelig Marskstrækning,
som tilmed Havet stadig forøger.
Langs Østkysten ligger ogsaa hele
Bebyggelsen, en Række Smaabyer og Samlinger af
Gaarde og Huse, hvoriblandt Juvre med
Redningsstation og Kro, Toftum (Skole og Mejeri),
Kongsmark med Skole, Læge, Hotel, Telegrafstation
og Postekspedition, herfra tillige
Sommeroverfart til Skærbæk Sluse og Skinnevej til Lakolk
(s. d.) ved Vestkysten; Kirkeby med Kirke,
Præstegaard, Skole, Redningsstation og Kro;
Havneby, Hovedoverfartsstedet (til Ballum) med
Postekspedition, Telegrafstation, Toldsted og Kro.
R. danner et Sogn i Tønder Provsti og hører
til 97. Retskreds og 72. Politikreds (Tønder).
Beboerne har fra gl Tid i høj Grad været
knyttet til Søen; i 18. Aarh. udgjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
