Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømø - Røn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sømændene fra R. en meget vigtig Bestanddel af
Besætningen paa de holl. Hvalfangerskibe, senere
navnlig ved Islandsfarten og efter 1864 sejlede
de mest med hamborgske Skibe. Næsten hele
den mandlige Befolkning var om Sommeren paa
Søen, saa Agerbrug var overladt til Kvinderne.
Med den stærke Formindskelse af Sejlskibene
ændredes dog dette Forhold, mange Mænd blev
hjemme om Sommeren; Landbrug og navnlig
Kvægopdræt er derfor nu traadt mere i
Forgrunden. Denne delvise Opgivelse af Søfarten
saavel som de nationale Forhold efter 1864
medførte en stærk Udvandring fra Øen, hvorved
Folkemængden i de sidste 50—60 Aar
formindskedes meget betydeligt. (Litt.: Th.
Petersen, »R. Et Bidrag til Øens Historie og
Beskrivelse«, [Sønderjydske Aarh., 1903, II]).
(H. W.). M. S.
Røn (Sórbus L.), Slægt af Kernefrugtfamilien,
løvfældende Træer af Middelstørrelse (ell.
Buske) med hele, lappede ell. uligefinnede Blade,
der er foldede i Knoplejet, og temmelig smaa,
hvide Blomster i Kvaste, der atter er samlede i
Halvskærm. Frugterne er bæragtige, røde,
2—3-rummede og har et tyndt og pergamentagtigt
(sjælden haardt) Kernehus (Rønnebær).
Mindst en halv Snes Arter, der har stor Bet. for
Havebruget, ringere for Skovbruget, men vel
egner sig til at plantes langs Veje, i Hegn o. l.
St. Hos Almindelig R., norsk Rogn ell.
Raun (S. aucuparia L.), et indtil 16 m højt
Træ, er Bladene uligefinnede og har 6—8 Par
savtakkede og ovalt—lancetdannede Smaablade;
Blomsterne er hvide og ildelugtende; Bærrene
smukt røde. Træet er hyppigt i Skove (som
udpræget Lystræ undertrykkes det i Bøgeskoven)
og Krat i Danmark og Norge, hvor det vokser
til Fjelds indtil Birkegrænsen og kan trives lige
til Nordkap (her dog kun buskagtigt), ligesom
det er det anseligste Træ paa Island; paa
Færøerne er det plantet. I Haver anvendes det i
forsk. Varieteter. Det blomstrer i Danmark i
Maj—Juni. Flyverøn er Alm. R., der ved
Fugles Hjælp er bragt op i Toppen af hule
Piletræer, højt op paa Mure o. l. St. Veddet er ret
haardt, om end det hos andre Arter er
haardere, og kan anvendes til Drejerarbejde o. l.; til
Brændsel egner det sig ikke. Bærrene kan
anvendes til Syltning og benyttes alm. ved
Fuglefangst. Have Røn (S. domestica L.) bliver
højere end foreg, og har klæbrige og blanke
Knopper og større Blade, der paa Undersiden er
blaagrønne, og hvis Tænder er lange og
tilspidsede; Blomsterne er anselige, og Bærrene meget
større, indtil 3 cm lange, lidt pæreformede og
gule med rød Tone paa Lyssiden. Træet
stammer fra Vest- og Sydeuropa og blomstrer i Maj;
Frugterne, der spises, modnes i Septbr.
Axelbær-R., norsk Sølv-Asald (S. aria L.), har
hele ægdannede ell. omvendt ægdannede og i
Randen dobbelt savtakkede Blade, som paa
Undersiden er snehvidt filtede. Blomsterne er ret
anselige, Bærrene ovale, temmelig store og
orange ell. rødlige (Bornholmske
Rosiner); de har en syrlig Smag. I Danmark
vokser Træet hist og her paa Bornholm og er
iøvrigt plantet; ej alm. i Norge og kun i Lavlandet
(til Inderøen). Veddet er tæt og haardt og
anvendeligt til Drejer- og Snedkerarbejder. Det
danner med Tarmvrid-R. en Bastard: S. lafifolia
Pers., der plantes i
Haver. Finsk R., norsk
Rogn-Asald (S.
hybrida L., S. fennica Kalm.)
menes at være en Bastard
mellem en Alm. R.
og Seljerøn; Bladene er
i Spidsen fjerfligede og
ved Grunden
fjersnitdelte; Bærrene er
skinnende røde og af kort
Varighed. Det er fundet et
Par St. paa Bornholm og
plantes hist og her; i
Norge forekommer det i
Urer og Krat, men kun
i Lavlandet og især
langs Vestkysten til
Tommenø. Blomstrer i
Maj—Juni. Selje-R. (S.
suecica [L] Krok, S. scandica L.), indtil 20 m
højt, har ægdannet-ovale, fjerlappede og i
Randen takkede Blade, der paa Undersiden er
graahvidt filtede; om Efteraaret farves de
skarlagenføde; Bærrene er gulrøde og
kugleformede. I Danmark træffes Træet vildt paa
Bornholm, iøvrigt plantes det meget som Vejtræ og
i Læbælter; i Norge vokser det vildt fra Porsgrund
til Grimstad. Dværg-R. (S. chamæmespilus
Crantz), Busk med nedliggende ell.
opstigende Stammer, elliptiske, savtakkede, glatte og
næsten læderagtige Blade, smaa Blomster med
rosenfarvet Krone og lyst skarlagenrøde Bær.
Den hører hjemme i Mellem- og Sydeuropa’s
Bjerge og plantes som Prydbusk i Haver.
Tarmvrid-R. (S. torminalis Crantz), 10—20
m højt, med tæt og bred Krone, langstilkede og
æg—hjertedannede Blade, der i Randen har
5—7 spidse Lapper og paa Oversiden er glatte
og blankt mørkegrønne, paa Undersiden blegt
grønne og glatte ell. kun som unge graafiltede;
Bærrene er graabrune og hvidt punkterede,
Kernehuset haardt. I Danmark har Træet sin
Nordgrænse; det er sjældent, forekommer kun
paa Bornholm, Møen og enkelte andre St. S.
arbutifolia L. (Aronia arbutifolia Spach.), 1—2 m
høj Busk med ovale Blade, som i Efteraaret
bliver røde, og sortrøde Bær. Den danner med
 |
| Røn i Blomst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
