Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnow, Joachim - Rönquist, Charlotta Sofia - Röntgen, Julius - Röntgen, Wilhelm Conrad - Røntgenbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flygtede han til Jylland og hyldede Christian III og
fulgte med dennes Tropper tilbage til Sjælland.
Sammen med de andre Bisper blev han fængslet
Juli 1536; Kongen klagede mest over ham og
vilde ikke lade sig forsone. Han førtes som
Fange til Dragsholm, derfra til Krogen, 1541 til
Visborg paa Gulland; forgæves gik hans Frænde
Gustaf Vasa og andre i Forbøn for ham. Med
Tanken paa Forlig førtes han 1544 til Kbhvn’s
Slot, hvor han døde 1. Maj s. A. (Litt.: H.
Knudsen, »J. R.« [Kbhvn 1840]; »Dansk
Historisk Tidsskrift« II [1841], IV 3 [1872—73];
Schiern, »Hist. Studier« I [1856]; »Nord.
Ugeblad for kat. Kristne« [1922]).
L. M.
Rönquist [’rø.nkvist], Charlotta Sofia,
sv. Malerinde (1864—1912), malede Landskaber
(»Väddö Kanal«, Göteborg Mus.), Figurbilleder og
Portrætter. Særlig paa Pastelmaleriets Omraade
viste hun stor Dygtighed.
A. Hk.
Röntgen, Julius, tysk Komponist, f. 9.
Maj 1855 i Leipzig, Søn af den fra
Gewandhausorkesteret bekendte holl. Violinist Engelbert R.
(1829—97). Efter at have gennemgaaet
Konservatoriet i Leipzig kom R. til Amsterdam, i hvis
Musikliv han som Fører og Fremmer har taget
levende Del baade som Dirigent, Komponist og
udøvende Kunstner. I langt over en
Menneskealder har han virket som en af Førerne ved
Konservatoriet i Amsterdam, baade som Lærer
og som udøvende Kunstner (Piano) —
fremragende Bach- og Beethovenfortolker — og
sluttelig som Direktør for Konservatoriet.
Samme Alsidighed betegner ham endvidere som
Komponist, hvor han som skabende Kunstner,
nærmest Brahm’sk orienteret, spænder over
vide Felter, lige fra Pianoet og
Kammermusikken til symfoniske og siden ogsaa dram.
Værker (Operaen »Agnete«, Amsterdam 1914).
A. H.
Röntgen, Wilhelm Conrad, tysk
Fysiker, f. 27. Marts 1845 i Lennep ved Düsseldorf,
d. 10. Febr 1923 i München. Efter at have taget
Doktorgraden i Zürich, hvor han studerede hos
Kundt, blev han
i Slutn. af 1869
dennes Assistent
ved det fys.
Institut i
Würzburg, og fulgte
ham 2 Aar
senere som
Assistent til
Strasbourg. 1875 blev
han
ekstraordinær Prof. ved
en
Landbohøjskole i
Hohenheim og 1876
ved Univ. i
Strasbourg, 1879
ordinær Prof.
ved
Universitetet i Giessen
og 1888 i Würzburg som Kohlrausch’
Efterfølger. Endelig gik han 1900 som Prof. til
München, hvor han nedlagde sit Embede 1920.
Verdensberømt blev R. 1895 ved Opdagelsen af de
Straaler, som han selv kaldte X-Straaler, men
som nu i de fleste Lande bærer hans Navn.
Meddelelsen derom udsendte han i et lille
Hefte i Decbr, der suppleredes med et nyt Hefte
Marts n. A. 1898 optryktes de i »Annalen der
Physik und Chemie«, supplerede med en tredie
Meddelelse. Disse Meddelelser indeholder en
saadan Fylde af omhyggelige Iagttagelser, at
der i de flg. 10 Aar næppe skete nye Fremskridt
i Kendskabet til Røntgenstraalernes Fysik. R.
selv har ikke siden beskæftiget sig med
Røntgenstraalerne, men fra hans Institut udgik 1912
Laue’s Opdagelse af Røntgenstraalernes
Bøjning, der førte til sikker Opklaring af deres
Natur, og adskillige Elevarbejder derfra vidner
om den Interesse, hvormed han stadig fulgte
Udviklingen. R.’s andre Arbejder, der er
nedlagt i 59 forsk. Afh., er paa et enkelt nær ikke
af principiel Bet., men er alle fremragende
Eksperimentalarbejder, der vidner om stor
Omhyggelighed og kritisk Sans, som ogsaa spores
i alle Elevarbejder fra R.’s Institutter. Mange af
hans Arbejder beskæftiger sig med Krystalfysik,
andre med Undersøgelse af Stoffernes
Egenskaber ved meget høje Tryk. Hans første Arbejde
gjaldt Forholdet mellem Luftens Varmefylde
ved konstant Tryk og konstant Rumfang (1870).
Det Arbejde, der sigtes til ovf., er R.’s
Paavisning i 1888 af, at bevægede Isolatorer, der
underkastes elektriske Kræfter, viser magnetiske
Virkninger. Paavisningen af denne saakaldte
Røntgeneffekt er af stor teoretisk Bet., et af de
Forsøg der danner Grundlaget for
Elektronteorien. 1901 fik R. Nobelprisen i Fysik, første
Gang den uddeltes.
H. M. H.
 |
| W. C. Röntgen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
