Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som kan gives uden at beskadige Huden,
anvendtes og anvendes endnu det af
Franskmanden Sabauraud angivne Maaleapparat, hvis
Princip er, at Røntgenstraalernes biologiske og
kemiske Virkninger løber saa nogenlunde
parallelt. S. anvendte Bariumplatincyanur, et
Platinsalt, der er grønt, men som under Paavirkning
af Røntgenstraaler bliver gult og senere
brunligt — som Følge af, at det afgiver Krystalvand.
Dette Forhold er ret konstant, og man kan
derfor »maale« sin Røntgendosis ved enten før ell.
under selve Behandlingen at anbringe en med
Platinsaltet bedækket Papirtablet indenfor
Straalefeltet i en bestemt Afstand fra
Røntgenrørets Antikatode. Efter en vis Tid aflæses
Tabletten, d. v. s. den sammenlignes med en
Standardfarve, og man kender da tilnærmelsesvis den
Mængde Røntgenstraaler, der er givet.
Erfaringsmæssigt har da Sabauraud,
Kienböck, Bordier o. a. angivet Maaleapparater,
baseret paa Tablettens Farveforandring
sammenlignet med forsk. Standardfarver (de saakaldte
Radiometre). — Andre og nyere Metoder
at angive Røntgendosis paa er baserede paa
Røntgenstraalernes Evne til — i Lighed med
Lysstraalerne — at forandre Selens
Ledningsevne for elektrisk Strøm. Ved det af
Fürstenau angivne Intensimeter ledes en
konstant galvanisk Strøm gennem en
»Selencelle«, et fladt Træhylster indeholdende en
Selentraadvinding. Anbringes denne »Celle« paa
det bestraalede Legemsparti, kan man paa et til
Apparatet bygget Galvanometer direkte aflæse
Intensiteten af Røntgenstraalerne, d. v. s.
Mængden af disse i en vis Tid, angivet enten i de
saakaldte »Fürstenau Enheder« ell. i »Røntgen«,
den internationale Standard-Enhed for
Røntgenstraaler (s. d.). — Endelig har man i de senere
Aar, foruden de nævnte Maaleapparater, i
stigende Grad benyttet sig af Røntgenstraalernes
Evne til at jonisere Luft, d. v. s. gøre den
ledende for elektrisk Strøm, og talrige
»Jonometre« og »Jontokvantimetre« er
konstruerede paa Grundlag heraf (om Princippet herfor
se under Røntgenstraaler). De mest
anvendte er Siemens og Halske’s samt
Solomon’s, idet dette sidste navnlig er let og
praktisk i Brugen. Fælles for alle disse
Maalemetoder er dog en stor Mangel, nemlig at de
kun angiver deres Maal i fys. ell. kem. Forhold,
og ikke i biol., hvilket selvfølgelig er uheldigt
ved Røntgenstraalernes Anvendelse over for den
menneskelige Organisme, der er sammensat af
biol. Enheder. Vi har dog i den saakaldte
Hud-Erythemdosis (H. E. D.) et Maal, som i
Praksis er af stor Bet. navnlig i Forbindelse
med en ell. fl. af de fys. Maalemetoder. Ved
1. H. E. D. forstaas den Røntgenbestraaling,
som efter c. 3 Ugers Forløb giver en let Rødme
af det bestraalede Hudparti. Da denne
Hudreaktion saaledes ikke viser sig straks, maa
man i Praksis samtidig anvende en af de andre
ovf. omtalte Maalemetoder, som erfaringsmæssigt
under bestemte Bestraalingsforhold staar i et
kendt Forhold til H. E. D. — I den sidste Tid er
der gjort bemærkelsesværdige Arbejder (Krebs
og Arntzen) over Røntgenstraalernes
Paavirkning af spirende Ærter og herved lagt Grund
til en biol. Maalemetode af de forsk.
Straalekvaliteter (kortbølgede eller saakaldte
haarde Straaler, langbølgede ell. bløde Straaler,
se i øvrigt under Røntgenstraaler). For
selve Røntgenbehandlingen har Straalekvaliteten
navnlig Bet. p. Gr. a. Straalernes forsk.
Penetrationsevne, idet de haarde har en større
Penetrationsevne end de bløde, hvilket ogsaa kan
udtrykkes ved, at disse sidste resorberes lettere
end de førstnævnte. Da et Røntgenrør som
Regel udsender et heterogent Spektrum af
Straaler, d. v. s. saavel bløde som haarde, vil man
ved en direkte Bestraaling ikke kunne give en
større Dosis, end den, der bestemmes af de
bløde (hudirriterende, let resorberbare) Straaler og
deres Paavirkning af Huden, saaledes at man
kun faar en relativt ringe Virkning i de
dybereliggende Vævsdele. Ønsker man at paavirke
disse mest muligt, maa man derfor søge at
udelukke de blødere Straalers hudirriterende
Virkning. Dette blev af Albers-Schönberg
(Hamburg) allerede i 1901 gjort ved at indskyde
et »Filter« mellem Røntgenrøret og Huden.
Filteret var først af Læder, senere anvendtes
1—10 mm Aluminium (Al.), 1/2—1 mm Zink
(Zn.) og 1/2—1 mm Kobber (Cu.), alt efter, hvor
stor en Del af den blødere Straalekvalitet man
vilde tilbageholde (absorbere), idet de indskudte
Metalfiltre (-Plader) absorberer fl. ell. færre af
de blødere Røntgenstraaler svarende til deres
resp. Atomvægt. Vi kommer herved til
Adskillelsen mellem Overflade- og
Dybdebehandlingen, idet man ved den første
forstaar Beh. af Hudens Sygdomme og ved det
andet forstaar Behandling af alt under (i Dybden
for) denne. De første Sygdomme, der
behandledes, var Modermærker i Huden, senere kom
Eksemer, Haarsygdomme og Lupus samt
Hudkræft. Først efter adskillige Aar forsøgte man
R. af Kirtler og andre under Huden liggende
Organer, der ikke krævede saa store Mængder
af Røntgenstraaler for at paavirkes, og i de
sidste 10—15 Aar har R. trængt sig ind i
Behandlingen af de fleste Organsygdomme, idet
det dog stadig er de kroniske Lidelser,
der afgiver Felter for R. — Ganske afgørende
for Resultatet af R. er, at der anvendes saavel
den rette Straalemængde (Kvantitet, Dosis) som
den rette Straaleart (Kvalitet, bløde ell haarde
Straaler). Da R. tillige i saa høj Grad hviler paa
et erfaringsmæssigt (empirisk) Grundlag, kræver
den af sin Udøver en betydelig Erfaring og et
nøje Kendskab til Farerne ved at anvende
den. Disse er først og fremmest
Forbrændingen, d. v. s. den mere ell. mindre dybtgaaende
Forandring af Huden i Form af meget
vanskeligt lægende Saar, der opstaar, naar man giver
en for stor Huddosis, d. v. s. overskrider H. E. D.
Denne Overdosering kan fremkomme enten ved
en paa en Gang givet for stor Behandling, ell.
ved at der gives fl. mindre paa samme Sted,
saaledes at Summen overskrider H. E. D. Hertil
er dog at bemærke, at man kan give en Del
mere R. ved at fordele den over fl. Dage ell.
Uger end ved at give det hele paa een Gang.
Men en Toleransgrænse findes altid, og
overskrides denne, faar man Rødme, Afskalning,
Blæredannelse, Saar og endelig total Hendøen af
Huden, eventuelt ogsaa af de under denne
liggende Lag. Dette Røntgensaar er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
