Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgendiagnostik - Røntgendosis - Røntgenfotograf - røntgenfotografere - Røntgenfotografi - Røntgengennemlysning - Røntgenmaaltid - Røntgenograf - Røntgenografi - Røntgenogram - Røntgenolog - Røntgenologi - Røntgenoskopi - Røntgenstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skærmen dels af de normale Forhold (Bevægelse,
Form, Leje o. s. v.), dels Billedet af abnorme
Forhold, saasom Forsnævringer, Svulster, Saar,
Lejeforandringer o. s. v. — Gennemlysningen
anvendes endvidere ved Undersøgelse af
Hjertet, Lungerne, Mellemgulvets Bevægelser og ved
Eftersøgning af slugte Fremmedlegemer (navnlig
hos Børn).
Vi har nu set, hvilke Midler og Metoder R.
benytter sig af, og skal nu omtale, hvilke
Opgaver der stilles den. I Beg. var det navnlig
Benbrud og Fremmedlegemer, man undersøgte
for, og man blev klar over, at det altid var
nødvendigt at tage Billederne i to Projektioner
vinkelret paa hinanden for at faa
Lokalisationen bestemt i alle Retninger. Senere er R. gaaet
fremad med rivende Fart, og der er snart ikke
det Organ, hvor R. ikke kan spille en ganske
afgørende Rolle for Diagnosen. Dog maa man
være klar over, at R. er et Hjælpemiddel, der
som Regel kun har sin Bet. i Tilslutning til den
alm. (kliniske) Lægeundersøgelse, omend den i
adskillige Tilfælde er i Stand til suverænt at
kuldkaste denne og opstille nye Synspunkter. I
de senere Aar anvendes R. ved Undersøgelse af
Lungerne (Tuberkulose, Svulster,
Lungehindebetændelse m. m.), Hjertet
(Klappefejl, Forstørrelse o. a. Formforandringer,
syfilitisk Udvidelse af den store Pulsaare m. m.).
Urinvejene (Nyre-Blæresten, Svulster),
Fordøjelseskanalen (Forsnævringer,
Svulster, Mavesaar m. m.), Knogler
(Tuberkulose o. a. Betændelsesformer, eng. Syge,
Svulster, Brud, Deformiteter m. m.), Led
(Betændelser, navnlig Tuberkulose og Gigt), og som en
særlig Knogledel smiler R. i den seneste Tid en
stor Rolle ved Undersøgelsen af Kraniets
Hulheder, navnlig Næsens Bihuler (Betændelse)
samt ved Lidelser i Hypofysen (se under
Røntgenbehandling) og i det indre Øre.
Paavisningen af slugte Fremmedlegemer
er omtalt, hvortil kommer Fremmedlegemer af
anden Art, f. Eks. Metalsplinter, Projektiler og
Dele af disse. — R. har undergaaet en rivende
Udvikling i de 25 Aar, den har eksisteret, ikke
mindst som Følge af det intime Samarbejde
mellem Læger, Fysikere og Teknikere. Men den
har som alt andet sin Begrænsning, og det er
ikke mindst denne, man skal markere nu og da
for at undgaa Fejltagelserne. Det er i de senere
Aar navnlig inden for Diagnostiken af
Mave-Tarmsygdomme, at der er sket betydelige
Fremskridt, og meget tyder paa fortsat Landvinding.
Edv. Collin.
Røntgendosis, se
Røntgenbehandling.
Røntgenfotograf, d. s. s. Røntgenograf.
røntgenfotografere, se Røntgenograf.
Røntgenfotografi, se Røntgenografi.
Røntgengennemlysning, se
Røntgendiagnostik.
Røntgenmaaltid, d. s. s.
Kontrastmaaltid, se Røntgendiagnostik.
Røntgenograf, en Person, som Regel en
Læge, der ved Hjælp af Røntgenstraaler
fremstiller Billeder. Røntgenfotografere =
radiografere = røntgenografere er Kunsten at
fremstille Billeder ved Hjælp af
Røntgenstraaler.
Røntgenografi, et ved Hjælp af
Røntgenstraaler dannet Billede
(= Røntgenfotografi = Radiografi), se
Røntgenbillede under Røntgendiagnostik.
Røntgenogram, d. s. s. Røntgenografi.
Røntgenolog, en Læge, der som Specialitet
har Udnyttelsen af Røntgenstraalerne i
Lægevidenskabens Tjeneste.
Røntgenologi, Læren om Røntgenstraalerne,
specielt medicinsk R. i Bet. af Læren om
Røntgenstraalernes Anvendelse i Lægekunsten
(se Røntgenbehandling og
Røntgendiagnostik).
Røntgenoskopi, d. s. s.
Røntgengennemlysning, se Røntgendiagnostik.
Røntgenstraaler opdagedes 1895 af W. C.
Röntgen i Würzburg. Opdageren kaldte dem
X-Straaler, hvilket Navn stadig bruges i
Frankrig, England og Amerika. Opdagelsen af
Straaler, der kunde trænge gennem
uigennemsigtige Legemer, og som, naar de sendtes
gennem Mennesker, kunde give Oplysninger om
Knoglers og indre Organers eller
Fremmedlegemers Beliggenhed, vakte straks en
overordentlig Opsigt. Den rige Udvikling, der siden
da har fundet Sted, har ikke blot aabnet nye
Anvendelsesmuligheder for R. baade i
Medicinen som Helbredelsesmiddel og i Teknikken
til Materialundersøgelser og kem. Analyser, men
tillige bragt videnskabelige Resultater af den
største Bet. for Fysikkens og Kemiens Grundlag,
saa at R. er bleven et af de vigtigste Afsnit af
den moderne Fysik.
Frembringelse af R. R. opstaar, naar
Katodestraaler træffer paa Stof og derved
bremses. Et R.-rør er skematisk vist i Fig. 1.
Lufttrykket deri er fra en Hundredtusindedel
til en Milliontedel Atm. K er den
hulspejlformede Katode af Aluminium. Katodestraalerne,
der udgaar omtr. vinkelret fra denne, samles
paa Antikatoden P, en Platinplade ell. nu
næsten altid en Wolframplade ell. -klods; denne
er dog anbragt adskilligt længere borte end i
Spejlets Centrum, da Feltet ikke forløber helt
retlinet fra Katoden. A er Anoden, der har
været brugt, da Røret blev udpumpet, idet det
er nødvendigt at sende stærke Udladninger
igennem Røret under Udpumpningen for at faa
den sidste Luftrest ud af Glas og Metal, og
under disse Udladninger vilde
Antikatodemetallet forstøve ud paa Glasvæggen. Naar der
sendes højtspændte elektriske Udladninger gennem
et saadant færdigt R.-rør, udgaar R. til alle
Sider foran P med omtr. samme Intensitet. Det
er kun en meget lille Del, omtr. 1/1000 af
Katodestraalernes Energi, der ved Bremsningen
 |
| Fig. 1. Røntgenrør, skematisk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
