- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omdannes til R.; Resten bliver til Varme i P.
En Del af Katodestraalerne reflekteres spredt
fra P og træffer Glasvæggen foran P, hvor de
fremkalder Fluorescens og tillige svage R., den
saakaldte Glasstraaling, der kan genere noget
ved Fotografering, hvor det gælder om at have
en punktformig Straalekilde for at faa skarpe
Skyggebilleder. Medens Kvaliteten af R. fra et
R.-rør hovedsagelig er bestemt af den anvendte
Spænding, er Mængden (R.’s Styrke ell.
Intensitet) tillige bestemt af Strømstyrken. Strøm og
Spænding lader sig imidlertid ikke regulere
uafhængig af hinanden for et Rør som det her
beskrevne, der kaldes et Ion- (Gas-) rør ell.
et Rør med selvstændig Udladning. Alt kommer
her an paa Luftresten i Røret, idet det er de
faa altid i Luftresten tilstedeværende Ioner, der
betinger Udladningen; de faar Fart af
Spændingen, fremkalder ved Stød mod Luftmolekyler
nye positive Ioner og negative Elektroner, de
positive drives mod Katoden og frigør
Elektroner o. s. v. (se Katodestraaler). Jo
haardere Røret er udpumpet, altsaa jo lavere
Lufttryk, des højere Spænding skal bruges for at
drive Røret, og des mere gennemtrængende
(»haardere«) R. faas. Men under Brugen
svinder Luftresten i Røret uophørligt, adsorberes
især af Glasvæggen, saa at man maa have en
Regenererindretning til at slippe smaa
Luftmængder ind i Røret under Brugen. Heraf
haves forsk. Konstruktioner. I nogle sendes
Udladninger gennem særlige i et Siderør anbragte
Stoffer, der afgiver lidt Luft under
Udladningerne; Bauer’s Ventil bestaar af et lille Stykke
porøst Stof indsmeltet i Rørvæggen, men
normalt afspærret ved Kvægsølv; naar dette
Kvægsølv fjernes ved Lufttryk, siver lidt Luft ind. Nu
benyttes hyppigst Osmoregulering: i
Glasvæggen er indsmeltet et lille, udadtil lukket
Palladiumrør, som, naar det er glødende, lader Brint
diffundere gennem sig. Man opvarmer det da
blot i en lille Gasflamme, saa diffunderer Brint
fra Flammen ind i R.-røret. En saadan
Regulering kan ske automatisk, idet man f. Eks., naar
Strømstyrken gennem Røret er bleven for lille,
ved at Trykket derinde er faldet, kan lade et
Relais slutte Strøm til en Elektromagnet, der
aabner for Gassen, som tændes af en lille
stadig brændende Flamme. — I Praksis anvendes
en Mængde forsk. Rørkonstruktioner. Til
Diagnostik kræves især en punktformig
Straalekilde, altsaa god Samling af Katodestraalerne, for
at faa skarpe Skyggebilleder; tillige kræves, at
Røret i kort Tid kan taale meget store
Belastninger. Til Terapi er Straalekildens Størrelse
uden Bet., der kræves derimod, at Røret er
indrettet til langvarig Drift. Den meget store
Varmeudvikling i Antikatoden kræver virksom
Køleindretning. Bedst er de saakaldte Kogerør,
Fig. 2. Den hule Antikatode og en i Forbindelse
dermed staaende Beholder B indeholder Vand,
der koger under Driften og derved bortskaffer
Varmen. Ogsaa Katoden, der rammes af de
positive Ioner, bliver varm og maa køles ved
Køleribber e. l. Fig. viser tillige
Osmoreguleringen; Palladiumrøret O i Midten er omgivet
af Metaltraad til Beskyttelse. Øvrige Bogstaver
har samme Bet. som i Fig. 1. Disse Ionrør
fortrænges nu mere og mere af
Coolidgerørene. Et saadant er vist skematisk i Fig.
3. Det er saa stærkt udpumpet, som Teknikken
tillader, og indeholder da saa faa Ioner, at der
ingen selvstændig Udladning kan finde Sted
selv ved Anvendelse af meget høje Spændinger.
Katoden C er en lille Spiral af Wolframtraad.
Naar denne glødes ved elektrisk Strøm, f. Eks.
fra det forneden viste Batteri, udsender den
Elektroner i stort Tal (Termioner). Disse drives
af den store Spændingsforskel mellem C og
Antikatoden A over mod denne og frembringer
R. Røret M dirigerer Elektronstrømmen, saa at
den samles i en lille Plet paa A. I et
Goolidgerør disponeres uafhængigt over R.’s Styrke og
Kvalitetet. Styrken er bestemt ved
Elektronernes Antal, altsaa ved Glødetraadens Temp., der
reguleres ved Glødestrømmens Styrke.
Kvaliteten er bestemt ved den anvendte
Spændingsforskel mellem C og A, der bestemmer
Elektronernes Fart. Fig. 4 viser et Coolidgerør til
Diagnostik med Køleribber paa Antikatoden. I
Reglen er Wolframklodsen indfældet i en
Kobberstang, der giver bedre Varmeledning. Særlige
Konstruktioner af Coolidgerør, hvor
Elektronerne samles i en linieformet Plet paa Antikatoden,
giver meget skarpe Skyggebilleder. Til
videnskabelige Anvendelser bruges hyppigt R.-rør
af Metal, kun med et Glasrør indskudt mellem
Katode og Antikatode for Isolationens Skyld;
Huset kan da ogsaa være vandkølet, saa at
Røret kan taale stor Belastning og dog være
ganske lille, saa at man kan komme tæt til
Antikatoden og faa stor Intensitet. Nylig har

Fig. 2. Kogerør med Osmoregulering.
Fig. 2. Kogerør med Osmoregulering.


Fig. 3. Coolidgerør, skematisk.
Fig. 3. Coolidgerør, skematisk.


Fig. 4. Coolidgerør til Diagnostik.
Fig. 4. Coolidgerør til Diagnostik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free