Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 702 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slags, betegnede ved a og b, og det viser sig
da, at kun Overgange fra a til b ell. omvendt
er mulige, aldrig fra a til a ell. fra b til b. I
flg. Tabel er for nogle vigtige Stoffer angivet
den korteste Bølgebredde i liver af Grupperne
i Ångström Enheder og tillige den Spænding V
i Kilovolt, man maa anvende paa Røret for at
fremkalde den paagældende Del af Spektret.

Tabel I.
Nr.	Stof	λK	VK	λL	VL	AM	VM
		Ångström	Kilovolt	Ångström	Kilovolt	Ångström	Kilovolt
13	Aluminium	7,95	1,5	—	—	—	—
29	Kobber	1,38	8,9	—	—	—	—
35	Brom	0,92	13,5	8	1,8	—	—
47	Sølv	0,48	25,5	3,3	3,8	—	—
56	Barium	0,33	37,4	2,1	6,0	—	—
74	Wolfram	0,18	69,3	1,0	12,1	7,0	2,8
78	Platin	0,16	78,1	0,89	13,9	6,0	3,3
92	Uran	0,11	115	0,56	21,7	3,9	5,5

Størst Interesse i Praksis har Wolfram’s
K-Straaling, der, naar Spændingen paa Røret
overstiger 69 Kilovolt, føjes til de kontinuerte R. fra
W-antikatoden og ved højere Spænding udgør
en stedse større Brøkdel af hele den fra Røret
udsendte Straaling.

R.’s Absorption. Til at karakterisere
denne i et bestemt Stof indføres
Absorptionskoefficienten μ, der betyder den Brøkdel af den
indfaldende Straaling, som absorberes i et Lag
af Stoffet af 1 cm Tykkelse. Denne Definition
er dog kun rigtig ved svag Absorption, idet
Forholdet er det, at et Lag af en vis Tykkelse
altid absorberer en bestemt Brøkdel af den i
dette indfaldende Straaling; ved stærk
Absorption er Straalingen allerede svækket saa meget
i den sidste Del af et 1 cm tykt Lag, at der dér
er mindre at absorbere af. Det nøjagtige
Udtryk for Intensiteten af en Straaling, efter at
den har passeret et Lag af Tykkelsen x cm af
et Stof med Absorptionskoefficienten μ, er I =
I_oe^—μx, hvor I₀ er den opr. Intensitet og e
Grundtallet for de naturlige Logaritmer. Mere
anskuelig end μ er Halveringstykkelsen d, det
Stoflag der skal anvendes for at svække
Intensiteten til det halve; d = 0,69/μ cm. Hyppigt
angiver man ikke μ, men μ/ρ, hvor ρ er Stoffets
Vægtfylde. Medens μ karakteriserer
Absorptionen i et 1 cm tykt Lag, karakteriserer μ/ρ
Absorptionen pr. g af Stoffet. I teoretiske
Beregninger bruges α = μ/ρ · A/M, hvor A er
Atomvægten af Stoffet og M Antallet af Molekyler i et
Grammolekyle. Denne Størrelse karakteriserer
Absorptionen i det enkelte Atom. — Svækkelsen
af R. sker af to Aarsager, dels absorberes de
virkelig, d. v. s. deres Energi omdannes til
andre Energiformer i det absorberende Stof, dels
spredes de til alle Sider uden at undergaa
nogen kvalitativ Ændring, paa samme Maade
som Lys svækkes ved at gaa gennem Taage ell.
Mælkeglas o. l. Disse to Aarsager til Svækkelse
virker altid sammen, men det lader sig
nogenlunde gøre at adskille dem, saa at man kan
sætte μ/ρ = τ/ρ + σ/ρ, hvor τ/ρ maaler den egl.
Absorption og σ/ρ Spredningen; paa samme
Maade kan Absorptionen pr. Atom α sættes = α_τ
+α_σ. Hvad den egl. Absorption angaar, er
Hovedspørgsmaalet, hvordan τ afhænger af det
absorberende Stof og af den absorberede R. Vi
maa da se paa, hvad der egl. sker, naar R.
absorberes. Det eneste, der kan ske, er, at en
Elektron i det Atom, som R. passerer, flyttes
udefter, altsaa at Atomet bringes over i højere
Energiniveauer, og da de fleste og i hvert Fald
alle de indre af de mulige Elektronbaner i
Atomet er fuldt besatte, vil det sige, at den enten
flyttes ud til de alleryderste Baner ell. helt
bort fra Atomet, hvilket energetisk betyder
omtr. det samme, da de yderste Elektroner er
saa løst bundne. De indfaldende R. løsriver
altsaa Elektroner fra de passerede Atomer (de
ved K-Abs, L-Abs o. s. v. betegnede Overgange
i Fig. 12). Derefter udfyldes den tomme Plads
med en Elektron udefra, hvilket jo giver
Anledning til Udsendelse af en af Atomets
karakteristiske R.-linier. Et Atoms karakteristiske
R.-spektrum kan altsaa, foruden ved at Atomet
rammes af Elektroner, ogsaa fremkaldes ved, at
det rammes af R., og ligesom der skulde
Elektroner af en vis mindste Fart til for f. Eks. at
fremkalde K.-Spektret, nemlig Elektroner, der
havde Energi nok til at løsrive en af
K-Elektronerne, saaledes skal der ogsaa R. af en vis
mindste Haardhed dertil. Da nemlig
Energiomsætninger mellem R. og Atomer altid sker i
Kvanter, skal hv for de indfaldende R. mindst
være lig den Energi, der skal til for at løsrive
K-Elektronen, hvilket igen betyder, at Straalerne
skal være mindst lige saa haarde som ell. rettere
lidt haardere end den haardeste Linie i
K-Spektret. Thi de indfaldende R. skal kunne fjerne
en K-Elektron helt, men den haardeste K-Linie
faas, ved at en af de yderste Elektroner falder
ind til K-Banen, hvorved der frigøres lidt
mindre Energi. Er de indfaldende R.’s
Bølgebredde ikke kort nok dertil, da sidder
K-Elektronerne helt upaavirkede, saa at der
højst kan være Tale om, at en L-, M- o. s. v.
Elektron løsrives, hvorved L-, M- o. s. v.
Spektret fremkaldes. Er de indfaldende R. omvendt
meget for haarde, saa at hv er meget større,
end hvad der kræves for at løsrive en
K-Elektron, løsrives den alligevel, men den faar saa
Overskuddet af Energi, saa at den samtidig
faar Fart. Denne Energi bliver til sidst til
Varme, naar Elektronen har mistet Farten. Men
jo større den indfaldende Straalings Haardhed
ell. hv er, des mindre er Sandsynligheden for,
at der sker en Løsrivelse, des mindre er altsaa
Absorptionen. Vi kommer derfor til det i Fig.
14 og 15 viste Forløb af den virkelige
Absorptionskoefficient i Afhængighed af de indfaldende
R.’s Bølgebredde. (Fig. 14 viser selve
Absorptionskoefficientens Forløb, men man faar
bedre Oversigt ved som i Fig. 15 at afsætte log.
til Absorptionskoefficienten som Funktion af
log. til λ Fig. 15 er en skematisk Figur,
Fremstillingen i Fig. 14 har den Fordel, at man faar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>