Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigtigere Forestillinger om den umaadelig store
Forskel i Absorptionen af de forsk.
Bølgebredder). De meget haarde R. længst til venstre
paa Fig. kan løsrive baade K-, L- og
M-Elektroner, men de gør det sjældent, saa at de
absorberes meget lidt. Naar λ vokser, bliver
Sandsynligheden for Løsrivelsen især af en
K-Elektron større, saa af Absorptionen vokser, og
den vokser stærkt med λ, nemlig omtr.
proportional med λ3, indtil man pludselig naar
til saa bløde Straaler, at hv for den
indfaldende Straaling ikke længer er stort nok til at
løsrive en K-Elektron; saa ophører
Fremkaldelsen af K-Spektret og dermed ogsaa denne
Aarsag til Absorption af den indfaldende
Straaling, saa at Absorptionen pludselig undergaar
en meget betydelig
Formindskelse til en 6—7
Gange mindre Værdi.
Hvad der nu er tilbage
af Absorption, skyldes, at
der tillige løsrives L-, M-
o. s. v. Elektroner, men
det er langt
usandsynligere. Ved at forlænge
den videre Kurve bagud
paa Fig. 14 faar man en
Forestilling om, hvor stor
en Del af den hidtidige
Absorption der skyldes L-
og M-Straaling. P. Gr. a.
for lille Maalestok er dette ikke gjort i Fig. ved
K-Springet, men først ved de flg. Spring.
Efterhaanden som man ved at gaa til større
Bølgebredder kommer nærmere til L-Linierne, stiger
Sandsynligheden, saa at Absorptionen igen
bliver stor og meget større end før, indtil der
pludselig atter sker Spring, naar Bølgebredden
er bleven for stor til, at L-Elektronen længere
kan løsrives. Men her kommer 3 Spring,
svarende til, at der var 3 forsk. Maader at løsrive
en L-Elektron paa, der hver krævede lidt forsk.
Energi; selv om de indfaldende R.’s hv er for
lille til den vanskeligste af de 3 Løsrivelser,
kan de endnu magte de 2 andre, og først naar
Straalingen er saa blød, at den slet ikke mere
kan løsrive L-Elektroner, kommer det sidste Fald
i Absorptionen. Endelig kommer der lgn.
flerdobbelte Spring i Nærheden af M-Linierne o. s. v.
Man kan altsaa ikke uden videre sige, at
haarde R. absorberes mindre end bløde, idet
der indtræder pludselige Ændringer i
Absorptionen, Absorptionsdiskontinuiteter, der ligger
ved den haardeste Linie i K-Spektret, de
haardeste Linier i hver af Grupperne i L-Spektret
o. s. v. Spektrenes Beliggenhed er antydet
forneden paa Fig. 14. I Fotografier af
Absorptionsspektre optræder de saakaldte
Absorptionskanter. Et Stof er aabenbart særligt
gennemstraaleligt for sine egne karakteristiske Straaler og
særlig uigennemstraaleligt for de lidt haardere
Straaler. Gaar vi over til at betragte et andet
Stof, ligger Diskontinuiteterne ved andre
Bølgebredder, for Stoffer med højere Nr ved
haardere Straaler. Man kan for hver Bølgebredde
tegne en Kurve, der giver
Absorptionskoefficientens Variation med Stoffets Nr for denne
bestemte Bølgebredde. Saadanne Kurver
kommer til at ligne Fig. 14 meget, da τ foruden
at være proportional med λ ogsaa er omtrent
proportional med Atomnumret N3. Denne
stærke Afhængighed af Atomnumret betinger, at
Knoglerne, der bl. a. indeholder Ca, absorberer
meget stærkere end Bløddelene.
Den Del af den indfaldende R.-Energi, som
absorberes i et Stof, fordeles altsaa mellem det
paavirkede Atom og den derfra frigjorte
Elektron. Hvad Atomet faar, udsendes igen som
karakteristisk Straaling, men til alle Sider, saa
at der dog er Tale om Absorption, Berøvelse af
Energi fra det indfaldende Straalebundt i dets
videre Forløb. Hvad Elektronen faar, bliver til
Varme, dog ogsaa delvis ad Omvejen R., idet
den løsrevne Elektron, hvis den har Fart nok,
igen kan fremkalde R. fra andre Atomer, disse
igen kan løsrive Elektroner o. s. v. Der er et
stadigt Vekselspil mellem Elektroner og R.
Hvor mange og hvilke af de ramte Atomer i
det absorberende Stof der bliver de udvalgte,
som mister en Elektron, raader Tilfældet for
efter Sandsynlighedslovene. Mange Atomer
passerer R. igennem, uden at der sker det mindste,
men hist og her og nu og da er Betingelserne
til Stede for Omsætning af Energi med Atomet.
P. Gr. a. det store Antal Kvanter og det uhyre
Antal Atomer, der altid i Praksis er Tale om,
iagttages dog altid et jævnt Fænomen, selv for
tynde Lag og svag Straaling; det er blot i
Teorien, man kan tænke sig saa tynde
absorberende Lag og saa svag Straaling, at
Tilfældighederne gør sig gældende.
 |
| Fig. 14. Absorptionens Variation med Bølgebredden. |
 |
| Fig. 15. Absorptionens Variation med Bølgebredden (logaritmisk Kurve, skematisk). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
