Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 704 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenstraaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disse Absorptionsdiskontinuiteter har den
største Bet. for mange af R.’s Virkninger, idet
Forholdet altid er det, at kun absorberet
Straaling kan frembringe en Virkning. Naar
der derfor ved et bestemt λ indtræder en
Diskontinuitet i Absorptionen, vil den Virkning,
der er betinget af denne Absorption, vise den
samme Diskontinuitet. Det gælder saaledes
Fotograferingen. De R., der sværter Bromsølvet i
Plader ell. Films, er kun de R., der absorberes
deri, og derfor er R.’s fotografiske Virkning
væsentlig knyttet til de to Bølgeomraader lige
under de to K-Diskontinuiteter for Br og Ag.
Medens Maaling af den fot. Sværtning kan
være et meget brugbart Middel til Bestemmelse
af R.’s Intensitet, naar der er Tale om at
sammenligne samme Slags R., gaar det slet ikke
for forsk. Slags R., idet ved Sammenligning af
to Bølgebredder, en lidt kortere og en lidt
længere end Diskontinuitetens Bølgebredde,
samme Sværtning betyder mange Gange større
Intensitet af den blødere end af den haardere.
Lgn. Forhold gør sig gældende ved Brugen af
Forstærkningsskærme og ved den i Medicinen
meget benyttede Sabouraud-Noiré Tablet,
hvorved man afmaaler en vis Dosis R. derved, at
den fremkalder en bestemt Farveændring i
Tablettens Bariumplatincyanur. Her kan man
begaa meget store Fejl ved ikke at tage Hensyn
til Ba’s og Pt’s Diskontinuiteter. For de letteste
Stoffer, saaledes alle Bestanddele af
Organismerne, ligger derimod Diskontinuiteterne ved
saa bløde Straaler, at de ingen Bet. har i Praksis.

R.’s Spredning. Naar R. passerer et Stof,
vil alle Elektroner i alle de passerede Atomer
blive sat i Medsvingning i Takt med den
indfaldende Straalings Svingninger, og dette giver
Anledning til, at de udsender R. af samme Art
som de indfaldende, men de udsendes i alle
Retninger. Da den Energi, der saaledes
udsendes spredt, jo er taget fra det indfaldende
Straalebundt, bliver dette Fænomen som nævnt
en ny Aarsag til Svækkelse af R. ved
Gennemgang gennem Stof. Da Antallet af Elektroner i
et Atom, der jo er lig Stoffets Atomnummer,
omtr. er lig det halve af Atomvægten, bliver
Antallet af Elektroner pr g passeret Stof det
samme, uafhængig af Stoffets Art og derfor
ogsaa Spredningen σ/ρ pr g den samme for alle
Stoffer. Tillige skal den ventes at være uafhængig
af Bølgebredden. Begge Dele stemmer i store
Træk med Erfaringen for de letteste Stoffer. En
nærmere Behandling af Teorien viser, at det ikke
kan ventes at gælde for de tunge Stoffer, hvor
Elektronerne er tæt pakket sammen; de vil da
give forholdsvis større Spredning, og tillige vil
Bølgebredden faa nogen Indflydelse, saaledes at
bløde Straaler spredes noget mere end haarde.
Den simple Teori giver ogsaa en bestemt
Fordeling af den spredte Straaling uden om den
indfaldende, men Forsøgene giver en mere
skæv Fordeling med større Spredning i
Straalernes Retning end bagud, især for haard
Straaling. Herfor kan der dog ogsaa gøres
Rede. I flg. Tabel er angivet den samlede
Svækkelse μ/ρ for nogle vigtige Stoffer. Det konstante
Led giver Spredningen, det af λ afhængige
Absorptionen. For Bly gælder Udtrykket kun
for λ større end K-Kanten, for de andre
Stoffer for λ mindre end denne. Forsk. Forf.’s
Tal afviger dog noget fra hinanden.

Tabel II.
μ/ρ for	Kulstof	1,0 λ3 + o,18
—	Vand	2,5 λ3 + 0,18
—	Aluminium	15,3 λ3 + 0,16
—	Kobber	169 λ3 + 0,29
—	Sølv	660 λ3 + 0,47
—	Bly	471 λ3 + 0,82

Tallene viser, at for bløde R. og Stoffer med
høj Atomvægt er Spredningen uden Bet. i
Forhold til Absorptionen. Omvendt er for haarde
R. og især for lette Stoffer Spredningen den
altovervejende Svækkelsesaarsag. Dette gælder
især for Vand og Kul og altsaa for alle de
vigtigste Bestanddele af Organismerne. For de
letteste Stoffer vil altsaa for meget haard
Terapistraaling Svækkelsen ikke afhænge meget af
Bølgebredden.

Ved Spredning optræder tillige en
(Polarisation af R., allerede opdaget 1905 af
Barkla. Fig. 16 viser skematisk en Opstilling til
Paavisning af Polarisationen. Fra Antikatoden A
udgaar de primære R. R₁, der træffer det
spredende Legeme, f. Eks. en Paraffinkugle P₁. De
spredte R. R₂ fra denne i Retningen vinkelret
paa de primære Straaler maa ventes kun at
indeholde Svingninger vinkelret paa Papirets
Plan (antydet ved Prikker, smlg.
Polarisation), idet Elektronerne i P₁ sættes i
Svingning af de elektriske Kræfter i R₁, men
Kræfterne i Papirets Plan kan ingen Straaling give
i Retningen R₂. Dette paavises ved at lade dem
træffe Paraffinkuglen P₂. De sekundære (eller
rettere tertiære) Straaler fra P₂ vil da være
stærkest i de Retninger, der ligger i Tegningens
Plan, men være Nul i de to Retninger vinkelret
paa denne. At det virkelig var Tilfældet, viste
Barkla ved, at et Elektroskop, anbragt i disse
Retninger, beholdt sin Ladning, men tabte den
i alle andre Stillinger og hurtigst, naar det stod
i Planen gennem R₁ og R₂. Man kunde formode,
at ogsaa de primære R. vilde være
polariserede, da de opstaar ved Standsning af
Elektroner, der alle har samme opr.
Bevægelsesretning. Dette var ogsaa Tilfældet, men kun i ret
ringe Grad, thi dels ændrer mange Elektroner
Retning inde i A, inden de bremses helt, dels
er den karakteristiske R. i R₁ upolariseret.

1922 opdagede A. H. Compton, at der ved R.’s
Spredning dog under visse Omstændigheder
indtræder en Ændring af Bølgebredden. Naar
haarde R. spredes fra et let Stof, er de spredte

Fig. 16. Spredte Røntgenstraalers Polarisation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>