Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørdam, Thomas Skat - Rørdam, Valdemar - Rørdrossel - Rørdrum - røre - Rørek Dagssøn - Røren - Rørfabrikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetskateder. Hans Prædikensamlinger er meget
brugte Opbyggelsesbøger rundt i Hjemmene.
Sin Slægtsarv, den gammel-lutherske Fromhed
og Teologi, tilegnede han sig især under
Paavirkning af Grundtvig, til hvis Disciples højre
Fløj han hørte. Som Biskop arbejdede han for
Opførelse af ny Kirker i Kbhvn, og han
indviede Kirke paa Kirke. Han arbejdede paa en
Revision af Ritual og Alterbog, var med til at
udarbejde »Salmebog for Kirke og Hjem« og
havde sin store Del af Arbejdet for Ministeriet
Deuntzer’s kirkelige Lovforslag. 1904—07 var
han Formand for »Det kirkelige Udvalg«, hvis
Forhandlinger og Resultater han særlig
prægede. Ved Foredrag og Skrifter deltog R. i det
folkelige Livs Udvikling. 1879 udgav han en
ypperlig Overs. af Afrem Syrer’s »Aandelige
Digte«. R.’s litterære Hovedværk er hans Overs. af
Ny Testamente med Indledninger og
forklarende Anmærkninger I—II, 1887—92, 3. Opl.
1903—04), for hvilket Arbejde han 1894 blev teol.
Æresdoktor. (Litt.: Barfod, »Gl
grundtvigske Hjem«, III [1923]; Otto Møller og S. R.’s
Brevveksling [1916—17]).
L. M.
Rørdam, Valdemar, dansk Forf., f. 23.
Septbr 1872 i en Præstegaard nær Stege, hvor
Faderen var Kapellan. Han blev Student 1890,
var en Tid paa Askov Højskole (jfr. »Paa
Højskole«, 1898), blev Huslærer, udgav
Digtsamlingen »Sol og Sky« (1895), men først efter at en
Brystlidelse havde bragt ham paa Gravens
Rand, naaede han ret til Modning, og
mandiggjort og uddybet slog hans digteriske Talent nu
igennem. Tre Digtsamlinger: »Tre Strenge«
(1897), (»Dansk Tunge« (1901) og
»Kærlighedsdigte« (1903), aabenbarede i ham en sproglig
Begavelse og en versformende Evne, saa frisk og
letsprudlende, som ikke var set siden H.
Drachmann, og ogsaa i Friluftspræget,
Friluftshumøret og de fulde Brysttoner var der noget
Drachmann’sk: det var Sang med fuldt Vejr, som den
ikke længe havde lydt fra de unge. Samtidig
vaagnede ogsaa den episke Skildre- og Fortællelyst
i R., og det store Publikum vandt han i »Gudrun
Dyre« (1902) ved Foreningen af den episke
Fortælling og den lyriske Versstil. I denne
Nutidsfortælling paa Vers blev Læseren som dykket
ned i et Hav af sproglig Vellyd, bares op som
i en lystig Bølgedans af Verserytmer; de
nøjagtigste Naturmalerier, de trivielleste
Hverdagsskildringer optraadte i skønt lyrisk
Gevandt, og imedens forkyndte Fortællingen en
moderne programmæssig Opfattelse af Kvinden
og Kærligheden, som satte mange Sind og snart
ogsaa mange Penne i Bevægelse. Fra da af har
R. nu i over 20 Aar sendt en Sværm af lyriske
Digtsamlinger ud: »Ved Midsommertid« (1904),
»Sol og Skyer« (1905), »Stumme Strenge« (1906),
»Under aaben Himmel« (1908), »Luft og Land«
(1910), Strid og Strengeleg« (1912), »De sorte
Nætter« (1913), »De dernede« (1917), »Afrodite’s
Boldspil« (1920) o. s. v. samt en Række
Fortællinger paa Vers ell. fortællende Digtcycler:
»Karneval« (1903), »Den gamle Kaptain« (1906),
»Den gamle Præstegaard« (1916),
»Købstadsidyller« (1918), »Jens Hvas til Ulvborg« I—II
(1922—23). Der er en Versevirtuositet, en Rytmemusik
og en Ordrigdom i R.’s Digte, der undertiden
kan blive for meget af det gode, Intonationen
kan her og der være uren; men der er et
Aandedrag i ham og en sproglig Fylde, der kan
naa orkestrale Virkninger som hos V. Hugo ell.
Poe ell. Swinburne. Der er en frisk Følelsekraft
i hans Vers — Jægerens Natur- og
Sportsfølelser, Slægts- og Stammefølelser dernæst,
nationale og heroisk-tragiske Stemninger, som nu og
da kan smage af »Litteratur« og Retorik; men
hans urolige Blod kan naa en lidenskabelig
Patos, hans energiske Mandsvilje en dyb og høj
Etos, som er sjælden i dansk Lyrik. Og der er
en frisk og solid Selvtænkning i ham; han kan
ræsonnere paa Vers, agitere og polemisere paa
Vers som ingen af vore samtidige Digtere, og
unægtelig tager Ræsonnøren, Moralisten og
Journalisten ikke sjælden Vejret fra Digteren i
ham; men Livets moralske Interesser og Tidens
brændende Spørgsmaal ligger ham alvorlig paa
Sinde og beaander og staalsætter hans Digtning.
Endelig kan ingen fortælle og beskrive og
skildre paa Vers som han; han har fortalt
Episoder fra vor sidste Krig og givet Skildringer af
Kampen »dernede«, som i folkelig Simpelhed og
Kraft staar paa Højde med »Fänrik Ståls
sägner«, og han kan gengive Naturens Bevægelser
og Lyde med en impressionistisk Kunst, har
malet Landskaber rundt om fra Danmark
(Mellemspillet »Over det indiske Hav« [1920] lykkedes
mindre) og tegnet Interiører fra Præstegaards-
og Købstadsliv, som er uden Sidestykke i dansk
Litt. De udmærkede Gendigtninger af eng. Digte
(Engelske Kærlighedsdigte [1919]) og af »Digte
fra Verdenskrigen« (I—II, 1918—19) viser hen
til nogle af Forbillederne for hans Poesi.
V. V.
Rørdrossel, se Rørsangere.
Rørdrum, se Hejre S. 160.
røre (Søv.), r. Bunden, at støde mod Bunden
uden at blive staaende; r. Maskinen og r. Roret,
at bevæge Maskinen og Roret forinden
Letningen.
C. B-h.
Rørek Dagssøn, efter Traditionen Ætling af
Harald Haarfagre, havde et Kongedømme paa
Hedemarken, da Olav Haraldssøn kom til
Norge; han modsatte sig, at denne hyldedes som
Landets Overkonge. Nogen Tid efter deltog han
i det Forbund af Smaakonger, der i Harme over
Kong Olav’s myndige Fremfærd og
Kristendomsforkyndelse vilde faa ham fordrevet.
Sammen med de øvrige blev han overrumplet af
Kong Olav og blindet. Han var derefter
Kongens Fange og førtes omkr. med ham under
nøje Opsigt. Ikke des mindre fandt han
Anledning til at gøre Forsøg paa at faa Kong Olav
ryddet af Vejen. Efter det sidste vilde denne
sende ham over til Grønland; men han kom paa
Overfarten ikke længere end til Island, hvor
ban døde.
(O. A. Ø.) Edv. B.
Røren, d. s. s. Lyske.
Rørfabrikation. (1) Rørpresning, (2)
Rørtrækning, (3) Rørstøbning, (4) Rørvalsning
omtales i særlige Art.
Metalrør med Længdesøm
fremstilles ved Sammenfoldning af en lang
Pladestrimmel, hvis Kanter samles ved (5) Sammenlodning
(Staal-, Kobber-, Messing- og Bronzerør,
Nedløbsrør af Zink, Talerør af Hvidblik), (6)
Sammensvejsning (Staal- og Svejsejernsrør, se (2)
og (4)), (7) Sammennitning (Kakkelovnsrør og
meget store Staalrør) ell. (8) Sammenfalsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
