Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 712 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørfabrikation - Rørfløjte - Rørfittings - rørformet Blomst - Rør-Formstykker - Rørgevind - Rørgopler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Kakkelovnsrør). De ved (5) fremstillede
Kobber-, Messing- og Bronzerør efterbehandles
ved (2).

Sømløse Metalrør forfærdiges ved
Støbning, Presning, Mannesmann’s Val’sning ell.
ved elektrolytisk Udfældning (Kobberrør), idet
man først fremstiller et kort, tykvægget Rør og
derefter formindsker dets Tværdimensioner ved
(4) og (2).

Beton- og Cementrør omtales under
Rør; Ler-, Monier-, Støbejerns- og
Trærør i særlige Art.
E. Su.

Rørfløjte, en halvdækket Labialstemme i
Orgelet, forsynet med et aabent Rør i Hatten.
S. L.

Rørfittings, se Fittings,
Rør-Muffekobling, Rør-Spidskobling.

rørformet Blomst, se Blomst S. 462,
Fig. 16.

Rør-Formstykker bruges, hvor en
Stikledning indføres i en Hovedledning, ell. hvor
denne forandrer Retning. Saaledes haves Gren-
ell. Stikrør, fra hvis Side der udgaar en
Gren endende i en Muffe (Fig. 1) ell. Flange
Fig. 2 og 11); denne Gren har, gerne mindre
Diameter end Hovedrøret, og efter som den
staar vinkelret paa dette ell. danner en spids
Vinkel dermed, skelner man mellem Rør med
lige Stik (Fig. 1—2) og Rør med skraa Stik
(Fig. 3). Hvor Ledningen skal gaa over fra
et større til et mindre Tværsnit, indlægges
kegledannede Rør, saakaldte Reduktions- ell.
Spidsrør (Fig. 4). Endvidere haves
Bøjninger med forsk. Krumningsradier og
Centrivinkler (Fig. 5, 6, 7, 9) samt
Samlingsmuffer til Samling af to Spidsender (Fig. 8)
og Slutmuffer til Lukning af en Spidsende.
Hvor to Ledninger skærer hinanden under rette
Vinkler, indlægges Krydsrør (Fig. 10).
E. Su.

Fig. 1—4.

Fig. 5—7.

Fig. 8.

Fig. 9—11.

Rørgevind, det Gevind, som anvendes ved
Rørarbejde f. Eks. Vand- og Gasledninger, og
som er finere og har en mindre Stigning end
det sædvanlige Whitworth’ske Gevind paa en
Bolt af Rørets Diameter.
D. H. B.

Rørgopler (Siphonophora, Blæregopler) er
en Afdeling af Polypdyrene, der er nær
beslægtede med Smaagoplerne, fra hvilke de især
afviger ved, at Kolonierne er fritsvømmende.
Ejendommelige er de ogsaa ved den store
Forskel, der er mellem Koloniens enkelte Individer
(Polymorfi), saa en Koloni af R. fysiol. er at
regne for et Individ og de enkelte Individer for
Organer. I Midten findes Stammen, i Reglen
langstrakt, rørformet; den er meget
formforanderlig og kan trækkes spiralformigt sammen;
i nogle Tilfælde er den kortere, sækformet ell.
skiveformet. I den ene Ende indeholder den
hos de fleste den ejendommelige kitinagtige
Luftsæk (Pneumatofor), der sædvanlig bestaar
af to Dele: øverst af Luftbeholderen og nederst
af Luftkirtelen, der er beklædt med et
ejendommeligt Epithel og udskiller Luften; hos
Physalia er Luftsækken udviklet til en mægtig,
vandret stillet Blære, hos Bruskgoplerne til en
flad Skive, i hvis Midte findes det først dannede
Kitinkammer, hvorom efterhaanden andre
Luftkamre dannes; de staar alle i Forbindelse med
hverandre, og Kitinrør sænker sig ned i det
underliggende Væv, der sikkert fungerer som
Luftkirtel; i begge disse Tilfælde aabner
Luftsækken sig ved Porer udad, mens den ellers er
lukket, hvor den ikke som hos Stephalia
munder gennem en særlig Sæk (Aurophor), der
ogsaa udskiller Luften. Luftsækken skal holde
Kolonien opret i Vandet. Paa Stammen sidder
de enkelte Individer, alle deres Hulheder staar
i Forbindelse med det fælles Hulrum; de
anlægges i en enkelt Linie, men ved Aksens Drejning
under Væksten kommer de til at sidde i to ell.
fl. Rækker. Hos Bruskgoplerne er de ordnede
koncentrisk paa Skivens Underside. I
overmaade mange Tilfælde er de ordnede i smaa
Grupper, en Slags Kolonier af lavere Orden,
der kaldes Cormidier. De enkelte
Individformer er flg.: øverst findes 1)
Svømmeklokker, der anlægges i opstigende Rækkefølge,
under Væksten kommer de til at sidde i to ell. fl.
lodrette Rækker; de har ganske Karakter af
fastsiddende Meduseknopper (Medusoider),
mangler Knebel med Mundaabning og i Reglen
Tentakler, men har en meget veludviklet Klokke
med stærk Muskulatur og Randbræmme
(Velum); hvor de mangler, driver Kolonien i
Reglen blot med Strømmen. Alle de andre
Individformer anlægges i een fælles opstigende
Rækkefølge, saa de øverste Individer er de yngste
og sidder lige under den ældste (nederste)
Svømmeklokke. Samme Type som disse, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>