Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørgopler - Rørgræs - rørhannede - Rørhat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de varmere; adskillige dog ogsaa i nordiske
Have, enkelte er truffet i Skagerak. Kolonierne
kan være indtil et Par m lange og er ofte
udmærkede ved skønne Farver og Lysevne;
enkelte (Physalia og Velella) kan af Strømmen
drive sammen i Millionvis. Deres Giftvirkning er
ofte meget betydelig, Physalia kan med sine
mange m lange Fangtraade fremkalde Lamhed
og foraarsage Død ved Drukning.
a) Calycophoræ mangler Luftkammer og
Følere, Cormidierne findes i regelmæssig
Ordning paa Stammen; som nævnt løsnes de hos
de fleste og opnaar i denne Tilstand
Kønsmodenhed. Oliedraaben i den øverste
Svømmeklokke og i den øverste Del af hvert
Cormidium synes at erstatte Luftsækken. Diphyes
(Tveklokke) har to forsk. byggede
Svømmeklokker, hele Stammen kan trækkes tilbage i et
Rum i den øverste. Monophyes har kun een
Svømmeklokke.
b) Pneumatophoræ er forsynede med et
Luftrum ved øverste Pol; herhen hører:
Physonectæ, hvis Luftkammer kun er lille,
to ell. fl. ofte lange Rækker Svømmeklokker
sidder nedenunder. Agalma bliver meget lang
(2 m), den spiralsnoede Stamme bærer talrige
Individer. Dækskæl findes. Physophora har en
kortere Stamme, der forneden udvides til en
Sæk, hvor en tæt Kreds af Følere, Ernærings-
og Kønsindivider sidder; Dækskæl mangler.
Auronectæ har et stort Luftkammer, der
munder gennem en Sæk, Aurophoren, der fungerer
som Luftkirtel og sidder i den enkelte Kreds
af Svømmeklokker; Stammen er stor, ægformet
og bruskagtig med et Netværk af Kanaler og et
stort Stammeindivid i Spidsen, rundt om
sidder talrige Ernæringsindivider med kraftige,
ugrenede Tentakler. Dækskæl og Følere
mangler; Dybhavsformer (Stephalia).
Cystonectæ har et stort Luftrum, men ingen
Svømmeklokker og Dækskæl; hertil Physalia
(Bidevindsejler), Luftsækken er en aflang,
vandret stillet Blære; under den er Cormidierne
ordnede, hvert bestaaende af et Ernæringsindivid
med en mægtig Fangtraad, en Føler og et
grenet Ammeindivid.
Disconectæ (Bruskgopler) mangler
Svømmeklokker og Dækskæl, Luftbeholderen er flad,
skiveformet, midt paa Undersiden sidder det store
primære Ernæringsindivid, og rundt om dette
mindre Ernæringsindivider ell. Følere, der paa
Basis bærer Meduseknopper, der som nævnt
bliver til fri Meduser; i Randen findes en Kreds
af store Tentakler, der maaske er særlige,
omdannede Individer. Porpita er kredsformet,
Velella (Sejlgople) er aflang med en lodret,
skraatstillet Kam. (Litt.: A Treatise on
Zoology ved E. R. Lankester, 2. Del; The
Porifera and Coelenterata ved E. A.
Minchin [London 1900]; E. Vanhöffen,
»Siphonophoren« [»Nordisch. Plankton«, Lieferung
5, Kiel und Leipzig 1906]).
T. K.
Rørgræs (Baldingera Meyer & Schreb.,
Digraphis Trin.), Slægt af Græsfamilien
(Kanariegræs-Gruppen), nær Glansfrø, men adskilt fra
denne ved den lappede Top og de uvingede
Yderavner paa de sammentrykte Smaaaks. I
Norden forekommer vild Alm. R., norsk
Strandrør (B. arundinacea [L.] Dumont),
fleraarig og udbredende sig vegetativt ved korte
Udløbere; Straaene er 80 cm—2 m høje,
undertiden forgrenede og ligesom Bladene glatte;
Bladpladerne er brede og stive, med forlænget
Skedehinde. Den aflange Top er før og efter
Blomstringen sammenkneben; Smaaaksene har
1 tvekønnet Blomst og 2 golde, haarede Skæl;
Dækbladene mangler Stak; Kornet er
omsluttet af Avnerne. Alm. i Danmark og Norge ved
Bredden af Søer og Aaer og paa Enge;
blomstrer i Juni—Juli. I ung Tilstand kan Alm. R.
anvendes som Fodergræs, senere bliver det
meget stift; det giver rigelig Hømasse. Kan
benyttes til Beklædning af Dæmninger og til
Tækning og egner sig kun til Dyrkning paa
stiv lerholdig Bund, der staar under Vand om
Vinteren; formeres ved Frø og Stykker af
Rodstokken. Var. Baandgræs (B. a. picta ell.
variegata) med hvidstribede Blade, dyrkes
alm. i Haver som Prydgræs.
A. M.
rørhannede Blomsterplanter, hvis
Støvdragere er saaledes sammenvoksede, at
Knapperne er sammenhængende og dannende et Rør
om Griflen, f. Eks. Kurvblomstrede. R. er 19.
Klasse i Linné’s System.
A. M.
Rørhat (Boletus Dill.), Slægt af
Poresvampe, kødede Svampe af Udseende som
Paddehatte, idet Frugtlegemet bestaar af en
regelmæssig kredsformet Hat og en midtstillet
Fod; paa Hattens Underside findes et Lag af
tætstillede, lodrette, snævre Rør, der vel er
indbyrdes forbundne, men skilles temmelig let
fra hjverandre og fra Hatten; paa disse Rørs
Inderside er Sporelejet udbredt; Sporerne er i
Reglen aflange—tenformede. Slægten, R.
omfatter mange Arter, i Reglen ret anselige Svampe,
der vokser paa Jorden, især i Skove. Nogle
Arter er giftige, de fleste spiselige. Bl. de
giftige skal nævnes: Galde-R. (B. felleus Fr.),
med en finfiltet, smudsigt gulgraa ell. lyst
matbrun, pudeformet, 7—12 cm bred Hat, rosa
Rørlag, og indtil 8 cm høj, solid, gulgraa ell.
lyst olivenfarvet Stok, der er forsynet med et
stærkt ophøjet Net. Tykfodet R. (B. pachypus
Fr.) og Skønfodet R. (B. calopus Fr.) er
kendelige ved deres henh. nedadtil og opadtil
intensivt rødfarvede Stok. Mistænkelig, men
efter passende Behandling spiselig, er
Indigo-R. (B. luridus Schaeff.); Hatten, der bliver
6—15 cm bred, er lerbrun, med gult Kød, der,
idet det brydes og udsættes for Luftens
Paavirkning, meget hurtig bliver Indigoblaat;
Rørenes Munding er gulrød, og Hatten er derfor
rød paa Undersiden; Foden er i Beg. kort og
tyk, næsten kugleformet, bliver senere længere
og næsten ens tyk, den er rødgul, opefter
lysere, med netformet Tegning; den er ret alm.
baade i Løv- og Naaleskove (se i øvrigt
Giftsvampe). Det bemærkes, at to hinanden
nærstaaende Former, B. luridus og B.
erythropus ofte sammenblandes; de kendes dog let fra
hinanden bl. a. derved, at den første har lys,
lerfarvet-brunlig Hat og tydelig Nettegning
paa Stokken, medens den sidste har mørkt brun
Hat og punkteret-skællet Stok. B. erythropus
er meget alm. end B. luridus. Flg. spiselige
Arter er afbildede paa den til Art.
Madsvampe hørende Planche. Spiselig R.,
norsk Stensop (B. edulis Bull.) har en lys Fod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
