Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørhat - Rørhinde - Rørhval - Rørhvene - Rørhøg - Rørhøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med netformet Tegning, en
halvkugleformet—pudeformet, lysere ell. mørkere brun, indtil 20
cm bred Hat; Rørenes Mundinger, Porerne, først
hvide, senere gullige; alm. i Bøgeskove.
Rufodet R., norsk Kosop (B. scaber Bull.), har
en indtil 15 cm høj, opefter temmelig tynd
Fod, der er ru af smaa, i Beg. lysere, senere
mørkere Skæl; den 6—12 cm brede Hat er i
Reglen brun, sjældnere graa; den er klæbrig i
fugtigt Vejr; Porerne er først hvide, senere
graa; alm. i Løvskove, særlig knyttet til Birk.
Brungul R., norsk Smørsop (B. luteus L.)
har hvidgul Fod, der til Forskel fra de
foregaaende Arter er forsynet med Ring; oven
for Ringen er Foden gullig med i Beg. hvide,
senere brunlige Pletter; Hatten er 5—10 cm
bred, gulbrun—brun, slimet paa Oversiden;
Rørlaget er tilvokset til Foden, med gule
Porer; temmelig alm. i Naaleskove, hvor den
danner Mykorrhizer (s. d.) ved Træernes Rødder.
Lærke R. (B. elegans Schum.) er meget nær
beslægtet med foregaaende og har Ring
ligesom denne; den kendes bl. a. derpaa, at
Rorlaget er nedløbende paa Foden; man træffer
den kun under Lærketræer, med hvis Rødder
den danner Mykorrhizer. Forklaringen paa den
aldrig svigtende Forekomst af Lærk i
Svampens Nærhed er den, at B. elegans kun
formaar at udvikle Frugtlegemer i Symbiose med
Lærketræets Rødder. Største Parten af de i
Danmark forekommende R. er afbildede og
beskrevne i C. Ferdinandsen og Ø. Winge’s
»Mykologisk Ekskursionsflora«.
(C. R.). C. F.
Rørhinde, Navn for Enteromorpha
intestinalis (se Alger, S. 493 og Tavle, Fig. 26).
Rørhval, se Finhvaler.
Rørhvene (Calamagróstis Roth.), Slægt af
Græsfamilien (Hvene-Gruppen), fleraarige og
oftest røragtige Topgræsser med 1-blomstrede
og sammentrykte Smaaaks; Dækbladene er
hindeagtige, har Stak og ved Grunden kortere
ell. længere Haar; Arrene er fjerformede;
Kornene aflange, omgivne af Avner. 130 Arter; i
Norden findes nogle, der er uden økonomisk
Værd, da de er for stive til at kunne tjene som
Fodergræsser; derimod kan de nok anvendes
til Strøelse. I Skove og Krat vokser Skov-R.
(C. arundinacea [L.] Roth.), 0,50—1 m høj og af
løst tueformet Vækst; Smaaaksene har lang
Ståk, Haarene er 2—3 Gange saa korte som
Dækbladene. Hist og her i Jylland, meget
sjælden paa Øerne, ligeledes i Norge. Hos de flg.
er Haarene længere end Dækbladene. Eng-R.
(C. lanceolata Roth.) har krybende Rodstok og
0,60—1,20 m høje og lidt grenede, ganske glatte
Straa; Dækbladene bærer i Spidsen en meget
kort Stak. Ret alm. i Danmark i Skove og
Krat, paa Enge og Moser; sjælden i Norge.
C. purpurea Trin. (C. phragmitoides Hartm.),
der er hyppig paa Skovenge o. a. fugtige Steder
i Norge, har oftest brunlig Top med
udstaaende ell. hængende Grene. Bjerg-R. (C.
epigeios [L] Roth.) adskiller sig fra Eng-R. bl. a.
ved ru Straa, stivere Top, og ved at Stakken
udgaar fra Dækbladets Ryg. Den findes paa
kratbevoksede Skrænter, i Skovbryn og nu og
da i Heder; ej sjælden i Danmark. Den danner
med Sand-Hjelme en Bastard, den saakaldte:
Østersøisk Hjelme. Endnu træffes i Norden
andre, men sjældnere Arter.
A. M.
Rørhøg, se Kærhøg, S. 127.
Rørhøns (Gallinula) kaldes en af c. 12 Arter
bestaaende Slægt af Riksefamilien (Rallidæ),
nærbeslægtet med Blishøns (Fulica) og
Sultanshøns (Porphyrio); de lidet forsk.
Arter er udbredte over det meste af Kloden.
Det er middelstore Fugle med mørke Farver
og en tæt Fjerklædning af bløde Fjer. Næbbet
er kort og sammentrykt fra Side til Side; dets
Hornlag fortsætter sig op paa Panden som en
farvet »Blis«; Benene er middelhøje, nøgne til
lidt over Hælen. Tæerne er lange med en smal
Bræmme langs Randen, Bagtaaen sidder i
Højde med de andre Tæer. I Europa findes
kun een Art, Grønbenet R. (Rødblisset R.,
Grønbenet Vandhøne) (Gallinula chloropus L.),
noget mindre end en Vibe. Ovenpaa er den
sortbrun, paa Hoved, Hals og hele Undersiden
graasort, med hvide Striber langs Kroppens
Sider og hvid Farve paa Underhaledækfjerene.
I Foraarsdragten er Næb og Fødder
ejendommelig farvede, idet Benene er bleggrønne med
en rød Ring lidt over Hælen, Næbbet i den
yderste Del stærkt gult, i den inderste Halvdel
rødt, en Farve der fortsætter sig op paa
Pandeskjoldet og gør Fuglen kendelig i lang Afstand.
Han og Hun er ens, Ungerne har uanselige,
graabrune Farver. Arten er vidt udbredt i den
største Del af den gl. Verdens varme og
tempererede Egne. I Norge, hvor den enkeltvis er
truffen til Nordkap, yngler enkelte spredt i de
sydvestlige Kystegne. I Danmark er den i de
senere Aaringer tiltaget stærkt i Tal, er nu i
mange Egne en alm. Ynglefugl. Den kommer i
April og søger straks til Ynglepladserne, smaa
rørbevoksede Søer, hvor den færdes gaaende
mellem Rørene ell. hyppigst svømmende,
sjælden flyvende; om Foraaret ser man den ude paa
Vandspejlet, medens den ellers holder sig
skjult mellem Rørene, kun røbende sig ved sit
ret kraftige Skrig; den dykker med stor
Færdighed og søger væsentlig Føden, der bestaar
af Insekter, Larver, Frø og Smaadele af
Vandplanter, svømmende og dykkende. I Maj—Juni
bygger den en stor Rede af Vandplanter,
mellem Rør ell. lavt i en Busk; Æggenes Tal er
8—15, deres Farve gullighvid med brune
Pletter. Ungerne svømmer straks, hvorpaa Hunnen
lægger et nyt Kuld Æg, hvoraf Ungerne kommer
ud, medens de af første Kuld kun er
halvvoksne; disse hjælper da Forældrene med at
passe og føde de smaa Unger. Om Efteraaret
drager de fleste bort, nogle overvintrer. R.
 |
| Grønbenet Rørhøne (Gallinula chloropus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
