Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røros Kobberværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det Hængende optrædende, stærkt foldede
»Haardart«; herved faar Gangen Udløbere
(Drummer) i det hængende og liggende, som
har faaet Navnene Skifer- og Pall gange.
Mægtigheden, der kan blive særdeles betydelig,
er variabel. Gruben har leveret c. 530000 t Malm
med et udbragt Kobberindhold af næsten 20000 t
samt desuden 450000 t Eksportkis. Den aarlige
Produktion er 8000 t Malm og 10000 t Kis.
Christianus Sextus er en mindre Grube
nær Kongens Grube, fundet 1723. Den leverede
før Kis, men 1905 blev der fundet et dybere
Leje, og Gruben har siden den Tid leveret
væsentlig Malm. Aarlig Produktion c. 5000 t Malm.
Foruden disse 4 Hovedgruber er drevet i
Nærheden af Storvartsgrube Hestekletten,
Quintus, Nybergets og Gamle Solskins Gruber samt
Sletmoskjærp, der ligger c. 11 km V. f. Røros.
Desuden holder R. K. en Del ældre Gruber og
Skjærp i Frist som Reservegruber.
Ved de 4 førstnævnte Gruber er der opført til
Malmens Forædling Skeidehus, roterende
Skeideborde og mekaniske Opberedningsmaskinerier.
Disse samt det nødvendige Grubemaskineri, som
Fordremaskiner og Pumper, drives ved
Elektricitet. Drivkraften faas fra Kuraasfossen, som
Glomma danner noget neden for sit Udløb af
Aursunden, og som har en Faldhøjde af 15 m.
Her er den elektriske Centralstation. Der er 2
Turbiner, som tilsammen leverer 600 H. K.;
direkte koblede til disse er Dynamoerne, der giver
trefaset Strøm med 5000 Volts Spænding. Af
Kraften faar Kongens Grube c. 170 Kilowatt og
Storvarts og Muggruben omtrent 70 Kilowatt
hver. Ved Gruberne transformeres Strømmen
ned til 150 Volts Spænding for at bruges paa
Motorer og til Lys. Ved Kongens Grube omgøres
desuden en Del af Strømmen til ligerettet Strøm
af 500 Volts Spænding for at benyttes til Drift
af de derværende elektriske Grubebaner. Den
ene af disse er lagt i Grubens Stoll i en Længde
af 2 km. Den anden, der i en Længde af c.
800 m gaar ned til et Dyb af 60 m under
Stollen, er en Kættingbane, idet Lokomotivet vinder
sig frem ved en mellem Skinnerne lagt Kætting.
Til Transport af Malmen fra Gruberne er
til Kongens og Christianus Sextus Grube anlagt
en 5 km lang Fangbane fra Harborg Station paa
Rørosbanen. Fra Muggruben fører en 1800 m
lang Tovbane ned til Tyvoll, og fra Storvarts
en 9 km lang Tovbane ned til Hyttens
Røsteplads.
Hyttedriften foregaar udelukkende paa
Røros. Malmen, med gennemsnitlig 4 1/4 %
Kobber, bliver røstet i Hobe, hvorpaa den, tilsat
urøstet Malm, bliver smeltet i Waterjackets;
Produktet er en 36 % kobberholdig
Skjærsten, der tappes i Bessemerkonvertorerne. Her
bortblæses Stenens Svovlgehalt, og der bliver
tilbage et næsten rent Kobber, som i en gasfyret
Flammeovn renses til raffineret Kobber, der er
af en fortrinlig Kvalitet og har flg.
Sammensætning: 99,92 % Kobber, 0,02 % Sølv, 0,04 %
Nikkel og 0,02 % Jern. Hytten kan Aar om
andet producere c. 600 t Kobber.
Blæsemaskinerne og andet Maskineri ved Hytten drives af
Turbiner, hvortil Vandkraften tages fra den
gennem Røros strygende Hitterelv. R. K.’s
samlede Produktion i Tidsrummet 1644—1923 er c.
90000 t Kobber og over 1/2 Mill. t Eksportkis til
en Værdi af c. 140 Mill. Kr. Driftens
Nettoudbytte regnes til hen imod 40 Mill. Kr., men
desuden har Staten ved Tiende, Told etc. erholdt
af Værket c. 16 Mill. Kr. R. K. ejer ogsaa nogle
smaa Kromjernstengruber, som ligger ved
Røragen Ø. f. Røros; Kromjernstenen forekommer
her i Nyrer i Serpentin. — R. K. ejer meget
værdifulde Skove i den sydøstlige Del af Røros
Herred (c. 18500 ha Skovmark). Disse sammen
med de store frasolgte Skovstrækninger i Tolgen
og Singsaas samt Statsalmenningerne i Rendalen
og Holtaalen, hvortil R. K. havde Brugsret,
maatte før afgive alle deres Produkter, Trækul,
Stempeltømmer, Røstved etc. til Værkets Drift.
— R. K. beskæftiger normalt c. 600 Mand. Det
var et Participantskab paa 172 Kuxer ell.
Parter indtil 1910, da det blev omdannet til et
uansvarligt Aktieselskab. Styrelsens Sæde er
Trondhjem; paa Røros er den admin. Direktør.
Historie. R. K. betragtes som grundlagt
28. Aug. 1644. Denne Dag blev der nemlig
udstedt et Mutingsbrev paa en Malmgang »zwei
Mil Wegens osten von Röros unter einen field,
Roehammer genannt«, som endnu er kendt
under Navn af Lossiusgruben efter Værkets
Grunder og første Direktør. Men den svarede ikke
til Forventningerne, og man maatte se sig om
efter andre og bedre Forekomster. Gamle
Storvartsgrube blev da fundet. Herom fortæller
Traditionen, at en Nybygger Hans Aasen
paa Jagt efter Ren paa Storvola blev
opmærksom paa en blank Sten, som Renen havde
sparket løs, og som viste sig at være Kobberkis. Ved
Skjærpning opdagedes da gl Storvartsgrube
(Navnet tysk Forvanskning af Storvardr =
Storvola). R. K. ejedes først kun af 2 ell. 3
Deltagere, men det varede ikke længe, at de fik
nyde deres Fund. En dansk Kammertjener,
Jürgens, fik nemlig allerede 1646 tilvendt sig
den største Part i Værket, idet han fik udstedt
kgl. Privilegier paa det i sit Navn. I disse faar
han og hans eventuelle Participanter »fire Mile
Vejs Circumferents rundt om fornævnte
Bjergværk«, hvor ingen andre end Værkets
Participanter skulde have Tilladelse til at drive
Grubedrift, og desuden Ret til Kronens Skove, Fosser
etc. inden for det samme Circumferents. I
Værkets første Dage opdagedes flere Gruber som
Nyberget, Hestekletten og Arvedalsgrube. Den
første Hytte, der var anlagt ved Hitterelven i
nuværende Röros Bjergstad, viste sig snart for
liden, og en ny Hytte blev bygget lidt ovenfor
den første. Der gaves et godt Udbytte, men
trods Fund af flere ny Gruber led dog R. K.
under store Vanskeligheder i den sidste
Halvdel af Aarh. Under Gyldenløve-Fejden blev
Værket brandskattet og totalt ødelagt af
Svenskerne, og dertil kom senere særdeles voldsomme og
langvarige Arbejderuroligheder, væsentligst
foraarsagede ved, at Arbejderne ikke fik udbetalt
deres Tilgodehavende i rette Tid. Disse
Uroligheder endte med, at der blev nedsat en kgl.
Kommission, som fastsatte et Driftsreglement
samt gav Regler for Kuxejernes Indskud. Ved
disse Foranstaltninger synes en Bedring at være
indtraadt. Men da der ikke længere var gode
Anbrud i Gruberne, og da Skoven nærmest
Hytten paa Røros var udhugget, var heller ikke
Beg. af 18. Aarh. nogen god Tid for Værket;
hertil kom, at Røros 1718 atter blev besat af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
