Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - S - S. - Sa (Landskab) - Sa (kemisk Tegn) - s. a. - Saa - Saaba - Saabed - Saabræt - Saaby, Viggo Alfred Emil - Saabye, August Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S er det 19. Bogstav i vort Alfabet. Det
nedstammer fra det gr. Σ, som Romerne gav den
rundede Form S. I de nyeuropæiske Sprog, som
skrives med lat. Bogstaver, er s især Tegn for
den ustemte s-Lyd, men desuden bruges s i
forsk. Udstrækning i mange Sprog som Tegn for
den tilsvarende stemte Lyd: z, især i Ind- og
Udlyd efter Vokaler og stemte Konsonanter:
tysk leise, Linse, fr. baiser, cousin (forsk. fra
baisser, coussin), eng. cease, lands, ital. paese;
sjældnere findes den stemte Lyd i Forlyd som
i ital. sbirro, sgraffiti og i nordtysk Udtale, hvor
s altid er stemt i Forlyd foran Vokaler; i Tysk
betegner s i forlydende sp, st ofte Lyden š; i
Magyarisk udtales s altid som š, medens Lyden
s betegnes ved sz. Særegne Tegn afledte af s
haves i Tschekkisk, hvor š betegner samme Lyd
som tysk sch (deraf Lydskriftens š): Šumava, og
i Polsk, hvor ś betegner et palatalt s (Śniadecki),
der skal lyde som Forlyden i norsk Sjæl,
Skilling. — I de germanske Sprog svarer Lyden s i
det hele og store til indoeuropæisk s: lat. sedeo,
oldn. sitja, dansk sidde; derimod er ind- og
udlydende s i Stavelser, som i det indoeuropæiske
Grundsprog ikke havde Accent, i de germanske
Sprog blevet til z, hvoraf der i de nord. Sprog
opstod r-Lyd: til lat. hostis svarer urnordisk
gastiR, oldnordisk gestr. — Et endnu ikke helt
forklaret Fænomen er, at der af flere nær
beslægtede Ordstammer i de indoeuropæiske Sprog
findes Former dels med, dels uden s i Forlyd (s
er rimeligvis opr. en Partikel), se f. Eks. lat.
taurus, dansk Tyr — tysk Stier; lat. lingere,
tysk lecken — dansk slikke; lat. mollis (»blød«),
norsk Multebær — sv. smultron, dansk smelte
(opr. »blødgøre«); tysk Meissel (Mejsel) — gr.
σμίλη (Billedhuggerværktøj).
V. D.
S. = Sankt (San); Syd m. m.; s. = se; paa
Recepter d. s. s. sumatur (man tager) ell.
signetur (man betegner). Som kem. Tegn er S. =
Sulfur (Svovl).
Sa, By i Landskabet Massina, i den vestlige
Del af Sudan, ligger paa Øen Djimballa mellem
to Grene af Nigerfloden, NNV. f. Bandiagara.
Den driver livlig Handel paa Floden med
Timbuktus Havneby Kabara.
C. A.
Sa, kemisk Tegn for Samarium.
s. a. = sine anno (lat.), uden Aarsangivelse.
Saa [sa’a] (af arab. saa, maale), Maal for
tørre Varer i Algier og Tunis.
Th. O.
Saaba, d. s. s. Saba.
Saabed kaldes i en Planteskole de Bede, i
hvilke Træfrøet saas, i Modsætning til
Priklebede, til hvilke Planterne henflyttes fra S. I S.
bliver Planterne kun staaende 1 eller højst 2
Aar.
C. V. P.
Saabræt kaldes et Planteskoleredskab, med
hvilket man frembringer flade Riller tværs over
Bedet til Udsaaning af Træfrø. Rillen
frembringes af en smal Liste, som er sømmet fast paa et
c. 15 cm bredt Bræt, der netop kan naa tværs
over Bedet. Et S. føres af 2 Mand, som ved
Brugen lægger det oven paa Jorden og samtidig
træder hver paa sin Ende af det.
C. V. P.
Saaby, Viggo Alfred Emil, dansk
Sprogforsker, f. 29. Oktbr 1835 ved Frijsenborg,
d. 29. Jan. 1898 paa Oringe Hospital. Han blev
Student 1857, studerede Teologi, men opgav,
især paavirket af S. Kierkegaard, snart dette
Studium og valgte Filosofien. Efter Faderens
Død 1861 maatte han forlade Kbhvn og søge
Plads som Lærer. Han kom til Sønderjylland
som Huslærer hos Præsten i Burkal, Johannes
Kok, der just paa den Tid var stærkt optaget af
sine Undersøgelser af det danske Sprog i
Sønderjylland. Her blev S. et Par Aars Tid, og her
synes hans Sans for det danske Sprogs Studium
ret at være vakt til Live. 1883 ansattes han mod
Fakultetets Ønske som Docent i Dansk ved Univ.
I Universitetsjubilæets danske Samfunds
»Blandinger« offentliggjorde han 1881 »Eksempler paa
uorganiske Lydformer i Dansk«. 1886 udgav han
»Det arnamagnæanske Haandskrift Nr. 187 i
Oktav«, indeholdende en dansk Lægebog fra 14.
Aarh. Ved Retskrivningsforandringerne 1888—89
overdroges det S. at udarbejde en
Retskrivningsordbog, der kunde afløse Svend Grundtvig’s.
S.’s Retskrivningsordbog saa Lyset første Gang
1891, og gennem den er det, at hans Navn især
er blevet kendt af Almenheden.
(P. K. T.). O. Jsp.
Saabye, August Vilhelm, dansk
Billedhugger, f. i Skivholme ved Aarhus 7. Juli 1823,
d. 12. Novbr 1916. Opr. var han bestemt til at
være Gørtler og gennemgik i Kbhvn den Lære,
hvis Udbytte senere, da han med ualmindelig
Dygtighed ciselerede kunstindustrielle og rent
kunstneriske Frembringelser, skulde komme ham
saa meget til gode. Samtidig tegnede han paa
Akademiet og udstillede som dettes Elev 1844 en
dreven og forgyldt Presenterbakke, i det flg.
Aar et paa samme Maade udført Døbefad med
Relieffremstillinger efter hans egne Udkast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
