- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
729

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saabye, August Vilhelm - Saabye, Harald Georg - Saabye, Peter Rasmussen - Saadi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omtrent samtidig bestemte S. sig,
opmuntret dertil af H. V. Bissen, til at vie sig til
Billedhuggerkunsten, og
1846—47
udstillede han sine
første Buster;
1849 fik han
den
Neuhausen’ske Præmie
for en
Bronzekopi efter en
antik
Polyhymnia-Statue. 1850
udstillede han
sin Buste af J.
P. E.
Hartmann, 1851 en
Statue af
Holberg og et
Relief »Herkules
paa Korsvejen«;
i de næste Aar
fulgte Reliefferne »Thetis bønfalder Vulkan om
Vaaben til Achilleus« og Episode af
»Barnemordet i Bethlehem« samt en Venus-Statue. 1855
rejste han over Paris til Rom, hvor han opholdt
sig omtr. 10 Aar. Fra dette Ophold stammer
»En Fiskerdreng« (1857), udført i Bronze, samt
forsk. Bronzestatuetter og Grupper, af hvilke
»En Faun, som danser med den lille Bacchus«
(1859) blev det første Arbejde, han solgte til
Statens Kunstsamling; »En Silen ridende paa et
Æsel« (1863) og »Psyche som ved Fløjtespil
opmuntres af Pan« (1802, Marmor). Efter 1865 at
være kommen hjem fik han 1866 det
Eybeschütz’ske Legat for Gruppen »Adam og Eva
efter Syndefaldet«; 1868 fuldendte han paa
Bestilling af Udstillingskomiteen en Portrætstatue
af Maleren Abildgaard. 1869—70 var han i Paris,
hvor han modtog stærke Indtryk af nyere fr.
Skulptur. Mellem hans senere Arbejder kan
foruden en Række Buster — Kunstnerens Hustru,
Prof. Frederik Hammerich, Pastor R. Frimodt,
Magdalene Thoresen samt Skuespillerne Schwartz
og M. Wiehe, Skuespillerinderne Fru Sødring og
Fru Hennings (det kgl. Teater i Kbhvn) og
Biskop Skat Rørdam (1903) — flg. nævnes: »David,
der udslynger Stenen« (1875), Monumentet for
H. C. Andersen (Rosenborg Have, 1877),
»Susanna for Raadet« (1884, udført i Marmor for
Kunstmuseet 1887) og »Lady Macbeth« (1891,
udført i Marmor for Kunstmuseet 1894). Hans
1903—04 modelerede Monument for J. P. E.
Hartmann blev 1905 opstillet paa Skt Anna Plads;
Fodstykket, der bærer den siddende
Kolossalstatue, er smykket med Bronzerelieffer, som
viser hen til Hartmann’s Kompositioner.
Foruden adskillige Buster udførte S. i de senere
Aar bl. a. det lille Bronzearbejde »Drengen
paa Gedebukken« (1907), »En Slavinde« (1907),
som desværre kun fremkom i et enkelt
Plastellinaeksemplar, og Statuer af Hans Egede og af
Grundtvig til Marmorkirken. Endnu i en Alder
af 92 Aar udstillede han en legemsstor Statue
af en siddende Profet.
(S. M.). P. J.

A. V. Saabye.
A. V. Saabye.


Saabye, Harald Georg, dansk Præst,
Broder til ovenn. V. A. E. S., f. 21 Juni 1838
i Snurom, Havrum Sogn, d. 31. Oktbr 1919.
Han blev Student 1857, deltog 1864 i Krigen
og tog teol. Embedseksamen 1865, hvorefter
han i nogle Aar var Lærer ved Kbhvn’s
Kommuneskoler. 1875 blev han Sognepræst i
Nordby (Fanø), 1879 i Oure og Vejstrup og 1884 i
Tboreby. Foruden et Foredrag om
Afholdssagen, »Biblen og Vinen« (1882) har han udg.
»Sekterne i Danmark« (1884), et grundigt og
modent Arbejde, som har været til megen
Nytte, og »Et Omrids af Vantroens Historie«
(1888).
A. Th. J.

Saabye, Peter Rasmussen, dansk
Skuespiller, f. 1. Marts 1762 i Kbhvn, d. 3.
Marts 1810 smst. S., der begyndte som
Balletelev, debuterede 14. Juni 1781 som Grev Krone
i »Greven af Walltron« paa det kgl. Teater og
blev i de flg. Aar ved sin Skønhed og sine
indtagende Egenskaber en udmærket
Fremstiller af sorgløs Ungdommelighed i et Repertoire,
hvoraf vel kun Charles i »Bagtalelsens Skole«,
Landsvig i »Gulddaasen« og Falentin i
»Sovedrikken« har undgaaet Glemselen. S. deltog
selvtredie i den Studierejse, som
Teaterdirektionen foranstaltede 1788, og som Preisler
beskrev i sin »Journal«. Oehlenschläger kaldte
ham »et dejligt Menneske, smuk med sine brune
Øjne og sine blonde Haar. Han havde en skøn,
bøjelig Tale- og Syngestemme . . . i naive
muntre Roller var han ypperlig«. S. var med
andre Ord 18. Aarh.’s Hultmann, men til det
ny Drama, som Oehlenschläger frembragte,
egnede han sig ikke. I en saadan Rolle, der
viste hans Evners Begrænsning, Kong Hakon i
»Aksel og Valborg«, optraadte S. sidste Gang
24. Febr 1810. (Litt.: »Theone« [Kbhvn 1811];
Robert Neiiendam, »Breve fra danske
Skuespillere og Skuespillerinder« [Kbhvn 1911]).
R. N.

Saadi [’saadi], Sheik Musharrif-ed-dîn
ibn Muslih-ed-dîn
, pers. Digter
(1184—1291). Han var født i Shiraz, studerede med
Understøttelse af Fyrsten i Fars, Saad ibn
Sengî ved det berømte Nizåmije-Universitet
i Bagdad og tilbragte siden en stor Del af sit
Liv med rastløs Omflakken i alle Egne af den
islamitiske Orient. Som Fange hos Korsfarerne
maatte han en Tid lang arbejde paa
Fæstningsværkerne i Tripolis; han blev løskøbt og indgik
et ulykkeligt Ægteskab med sin Befriers
Datter. C. 70 Aar gl bosatte han sig i sin Fødeby
Shiraz under Beskyttelse af den daværende
Fyrste i Fars, Abû Bekr ibn Saad, og her døde
han i sit 107. Aar. De Erfaringer, han har
samlet i sit lange, omtumlede Liv, har han bl. a.
nedlagt i de to berømte Værker, den metrisk
affattede »Bûstân« (ɔ: »Lysthaven«) og
»Gulistân« (ɔ: »Rosenhaven«), der er skrevet paa
Prosa med indskudte Vers. I disse populære
moralsk« Skrifter er en Sum af nøgtern
Livsvisdom opsamlet og illustreret ved Anekdoter.
S. tilhører vel til en vis Grad den sufiske
Retning, men Mystikken har hos ham ikke faaet
Bugt med det jordiske. Han har ikke en
Rûmî’s ell. en Attâr’s høje Flugt, dertil
beskæftiger det praktiske Liv ham for meget; men
han lærer sine Medmennesker at stræbe efter
Ligevægt i Sindet, at være afholdende uden
dog at foragte de materielle Goder. Fromhed,
Hengivelse i Guds uforanderlige Villie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free