Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saalburg - Saalbænk - Saale - Saalegængere - Saalfeld - Saamaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har været opstillede, men vel ved Stedets
Opgivelse er borttagne, samt af Historikeren Th.
Mommsen; Kejser Vilhelm II virkede stærkt til,
at Genopbygningen gennemførtes. Et Museum
paa Stedet har c. 20000 Genstande. (Litt.: L.
Jacobi, »Das Römerkastell Saalburg bei
Homburg v. d. H., 2 Bd, 1897; Forf. ledede
Genfremstillingen. E. Schulze, »Die römischen
Grenzanlagen in Deutschland u. das Limeskastell S «,
2. Udg. 1906. Stor Speciallitteratur i Saalburg
Jahrbuch« (1910 ff.).
H. A. K.
Saalbænk kaldes et Led, som anbringes paa
Murene udvendig under Vinduernes
Underkarm for at føre det nedstrømmende Vand
bort fra Muren. S. kan være af mange forsk.
Materialer: Natursten, Mursten, Cement, Skifer
ell. Metalplader.
C. B-r.
Saale [’za.lə], Biflod til Elben, Thüringens
Hovedflod, udspringer i en Højde af 705 m paa
Nordvestsiden af Fichtelgebirge ved Grosze
Waldstein i det bayerske Regeringsdistrikt
Oberfranken, gennemstrømmer Thüringen,
træder oven for Naumburg ind i den preussiske
Provins Sachsen, gennemskærer Anhalt og
udmunder i en Højde af 50 m ved Saalhorn i
Elbens venstre Bred. S. har en Længde af 364
km, er sejlbar fra Naumburg og
gennemstrømmer i Thüringen fra Saalfeld til Weissenfels en
smuk med talrige Borge prydet Dal, i hvilken
findes en ikke ubetydelig Vindyrkning. Bl. dens
Bifloder nævnes Ilm, Unstrut og Bode til
venstre Bred, Elster og Fuhne til højre Bred.
(Joh. F.). O. K.
Saalegængere, se digitigrade.
Saalfeld ["za.lfælt]. By i den tyske Fristat
Thüringen, ligger omgiven af Bjerge ved Saale
og har (1919) 16060 Indb. Gammelt
Residensslot (1679), gotisk Raadhus (1526—37), gotisk
St Johannes Kirke (1389—1456); Amtsret,
Handels- og Erhvervskammer, Realgymnasium;
Jernstøberi, Fabrikation af Symaskiner,
Vaskemaskiner og Værktøj, Savskæreri. I Nærheden
Kuranstalten Sommerstein. S. er en af de
ældste Byer i Thüringen, opvokset omkr. et 1075
grundlagt, 1525 ophævet Benediktinerkloster, og
blev Hovedstad i det 1680 grundede
Fyrstendømme S. Da Fyrstendømmet Koburg 1745 kom
under Huset Sachsen-S., flyttedes Residensen
til Koburg. 1826 kom Fyrstendømmet S. under
Sachsen-Meiningen.
(Joh. F.). O. K.
Saamaskine anvendes til Fordeling og
undertiden til samtidig Nedbringning af Korn- og
Sædefrø. Efter Fremgangsmaaden ved
Fordelingen skelnes imellem Bred-S., Rad-S. og
Dibbel-S. ell. Plet-S. S. kan ogsaa inddeles efter
Arten af det Materiale, der skal udsaas, idet
de kan konstrueres efter bestemte Frøsorter,
f. Eks. Kløverfrø-S., Turnips-S., Græsfrø-S.
o. s. v.
Ved Bred-S. fordeles Frøet nogenlunde
regelmæssigt oven paa Jorden og dækkes
bagefter med Harve, Plov e. l. Rad-S. fordeler og
nedbringer Frøet i Rækker med bestemt
Afstand. Dibbel- ell. Plet-S. saar i Rækker og
inden for disse i Pletter, saa Sædefrøet
kommer til at ligge med passende Mellemrum og
Afstand, der svarer til Plantens Art og
Vokserum. Rad- og Pletsaaning maa betegnes som
den mest fuldkomne Saametode, og S. hertil er
mere sammensatte end Bred-S.
S.’s Hoveddele er Saakassen, som optager
Sædefrøet, Saaapparatet, som besørger
Fordelingen, Indretninger til Udsædsmængdens
Regulering, Hjul, som bærer Maskinen og bevæger
Saaapparatet. Ved Rad-S. findes desuden
Apparater til Sædefrøets Nedbringning, og Plet-S.
har Apparater til pletvis Fordeling ell. til at
afbryde en regelmæssig Strøm. Saakassen maa
let kunne fyldes, tømmes og rengøres, samt
give fast og sikkert Leje for Saaakslen, der
bærer Saaapparaterne. Som oftest findes et
Røreapparat for at sikre, at Frøet falder til
Saaapparatet.
Ældre S. med de saakaldte Skehjul ell.
Cellehjul har Saakassen delt i to Rum, idet
Saaakslen med Skehjulene gaar i det nedre Rum,
som altid maa holdes ensartet fyldt, medens
Hovedmængden af Sædefrøet ligger i en øvre
Beholder og falder af sig selv ned i det egl.
Saarum. De mindre fuldkomne S. har
Saaapparater i Bunden af Saakassen, medens de
mere fuldkomne Rad-S. har Saaapparatet
liggende paa Saakassens Bagvæg. Saaapparatet
ell. det egl. Fordelingsapparat fremstilles i
meget forsk. Former, og der er et
overordentlig stort Antal Konstruktioner.
Bred-S. og billige Rad-S. har en Saaaksel med
nogle Udkaste- ell. Rørehjul i Saakassens Bund;
der findes saa Udløb ell. Saahuller, hvis
Størrelse kan forandres ved en forskydelig Skinne.
Ved disse S. paavirkes Saamængden af
Kørehastigheden, idet der ved langsom Kørsel
udstrøes mere end ved hurtig. Et mere
fuldkomment Saaapparat er det saakaldte
Valsesystem, der bestaar af Hjul ell. Valser med
Knaster ell. Ribber, som maaler Sædefrøet ud.
Saavalsen er indesluttet i et Hus, begrænset
forneden af en Klap, der er fjedrende, saa den
giver Plads, hvis der er Sten ell. haarde
Genstande i Saagodset. Saavalserne kan være faste
ell. forskydelige i Forhold til Saahuset; af de
faste Valser er Saxonia-Systemet mest alm. Ved
Skydevalser kan en større ell. mindre Del af
den virkende Valse komme i Virksomhed,
hvorved Saamængden reguleres. I de faste
Knastvalser reguleres Saamængden ved Forandring
af Saaakslens Hastighed, idet der foretages
Ombytning af Tandhjul; paa nyere Maskiner
findes fuldstændig Gearkasse til hurtig Ændring
af Saaakslens Hastighed. Af andre
Saaapparater kan nævnes Skehjul ell. Øsehjul, som
stammer fra England, hvor Rad-S. fremkom og
udvikledes i Midten og Slutn. af 18. Aarh.
Bred-S. bæres af 2 ell. 3 Hjul, ved de
2-hjulede Maskiner er Saaakslen delt, saa hver
Halvdel trækkes af sit Hjul. Bedre er de
 |
| Fig. 1. Trehjulet Bredsaamaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
