Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saadi - Saadja, ben Josef - Saadullah Pasha - Saaerle - Saagjøg - Saalburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retfærdighed, er de Idealer, han bestandig forfægter,
men hans Livsvisdom er paa den anden Side
ikke blottet for machiavellistiske Træk. Et
andet didaktisk Skrift af S. er »Pendnâme« (ɔ:
»Raadenes Bog«). Bl. en Række Digtsamlinger
af lyrisk Art findes ogsaa de saakaldte
»Khabîsât, obskøne Digte, som S. har skrevet paa
sin fyrstelige Velynders Opfordring. —
»Gulistân er udg. af Gladwin (1806), Eastwick (1850),
Johnson (1863), Platts (1874), overs. paa Fransk
af Defrémery (1858), paa Tysk af Graf
(1846), paa Engelsk af Eastwick (1852)
og Platts (1873), paa Dansk af Boisen
(1853). »Bustân« er udgivet af Graf
(1850) og Rogers (1891), overs. paa Tysk
af Graf (1850), Schlechta-Wssehrd (1852)
og Rückert (efterladte Skr, 1882), paa
Fransk af Barbier de Meynard (1880),
paa Engelsk af Clarke (1879) og Davie
(1882); paa Svensk af E. H(ermelin)
(1918). »Pendnâme« er udgivet og
oversat i Gladwin’s Persian Moonshee (1801),
siden udg. med lat. Oversættelse af
Geitlin (Helsingfors 1835). Dele af S.’s
Divan er overs. af Graf i »Zeitschr. d.
deutsch. morgenland. Gesellsch.« og af
Rückert (»Aus S.’s Divan«, udg. af Bayer
[Berlin 1893 og 1894]), hans Aforismer og
Tankedigte af Bacher (Strasbourg 1879).
(Litt.: H. Massé, Essai sur le poète
Saadi [Paris 1919]).
A. C.
Saadja [sa’a], ben Josef, berømt
jødisk Rabbi fra 10. Aarh. Som
Overhoved for det jødisk-teologiske Akademi
i Babylon hævede han dettes Anseelse;
hans videnskabelige Stræben gik
væsentlig ud paa at benytte den
spekulative Tænknings Resultater, ikke som
Angrebsvaaben mod Religionen, men
som Støtte for denne. S. skrev
hovedsagelig sine Værker paa Arabisk,
ligesom han ogsaa leverede en fortræffelig,
men fri arabisk Bibeloversættelse.
J. Ø.
Saadullah Pasha [saa–], tyrk.
Diplomat (1838—91). S. kom i en ung
Alder ind i det tyrk. Udenrigsministerium,
blev senere Minister og Gesandt og var
paa Berlin-Kongressen 1878 sammen
med Feltmarskal Mehmed Ali Tyrkiets
Repræsentant. S. var en elegant, men forsigtig
Diplomat; han vandt sig ogsaa et Navn som Digter og
døde ved Selvmord som Ambassadør i Wien.
J. Ø.
Saaerle [’så.’ærlə], se Vipstjært.
Saagjøg (norsk), se Vendehals.
Saalburg [’za.lbork], rom., stærkt befæstet
Lejrkastel, et af de faste Punkter i den
sammenhængende, 550 km lange rom. Militærgrænse
i Vesttyskland (Limes), 6 1/2 km N. f. Homburg
v. d. H.; det er et af de bedst undersøgte
Kasteller og er efter Udgravningen genfremstillet.
Stedet er et vigtigt Pas i Taunus; 3 Romerveje
mødtes her; det er da ogsaa gentagne Gange
befæstet; der blev fundet Dele af 4 Anlæg over
hinanden, det ældste fra Kejser Trajan’s Tid,
det sidste fra c. 200 e. Kr., opr. af Træværk,
siden Murværk; 2. rætiske Cohorte havde sin
Standlejr her. Kastellet er opgivet 260—270
e. Kr. Undersøgelser foretoges fra 1871 og er
fortsat i de ydre Dele til de sidste Aar.
Kastellet bestaar; af en Murbefæstning, 4,8 m
høj, 1,9 m tyk, der omgiver en firsidet, aflang
Plads med afrundede Hjørner, 221 1/2 X 147,2 m
(= 150 X 100 rom. passus) (ialt 32400 m2), med
Længderetning omkr. N.—S. Tæt uden om
Muren løber dobbelte tørre Grave. I hver af de 4
Sider er en Port med Taarne. Omtr. midt paa
Pladsen ligger Hovedkvarteret prætorium, med
Fanehelligdom, Skrivestuer og Intendantur,
Tøjhus, Vaabenkamre etc., sydligere Kornmagasin
og Forvaltningsbygning (med Varmeanlæg),
nordligere Militærbadeanlæg; derimod synes
Barakkerne for Soldater at have været let
byggede ell. helt at mangle i det sidste Anlæg; i det
nærmest foregaaende var det lange, smalle Huse
med Rum for de enkelte Kontubernier og Fører;
12 Brønde samt Cisterner skaffede Vand.
Udenom laa en hel lille By, ubefæstet; den
dækkede mindst c. 35 ha. Her laa en Villa, der
maaske var Kommandantbolig, samt paa et
særligt Parti Bygninger, der synes at have været
militære. Endvidere var der Templer, bl. a. for
Juppiter Dolichenus og Mithras,
Soldaterkirkegaard med fl. Hundrede simple Brandgrave,
m. m. I Byen boede bl. a. Veteraner samt
Købmænd og Haandværkere. Ogsaa for Byens
Vandforsyning var der sørget ualm. godt. Der er
ialt fundet henimod 100 Brønde.
Ved Genfremstillingen (fra 1897) er S. forsynet
med Bronzestatuer af Hadrian og Alexander
Severus, som Erstatning for Oldtidsstatuer, der
![]() |
Situationsplan over Saalburg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>