Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sackville, Thomas, Edward og Charles - Saco (Flod i U. S. A.) - Saco (By i U. S. A.) - Sacoche - sacra - Sacramento - Sacramento City - sacramentum - sacrarium - sacratio capitis - Sacré cœur - sacrificium - sacrifizio del intelletto - sacri ordines - Sacy, Antoine Isaac, Baron Silvestre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
femfodede Jambe i den eng. Tragedie (forfattet
c. 1561, udg. 1565).
2) Edward S., Jarl af Dorset (1590—1652),
Sønnesøn af foreg., stod i høj Gunst hos Jakob
I og Karl I. Han forsvarede Kansleren, den
berømte Filosof Bacon, der af Underhuset var
blevet anklaget for at have taget mod
Bestikkelser, og senere søgte han af mægle i Striden
mellem Kongen og Parlamentet. Da denne
brød ud i lys Lue ved Borgerkrigen 1640,
sluttede han sig til Karl I.
3) Charles S., 6. Jarl af Dorset (1637—1706),
tog ingen fremragende Del i det politiske Liv,
førend han, der tidligere havde været
Stuarternes tro Mand, 1687 blev afsat fra sin Post
som Lordløjtnant i Sussex, da han vægrede sig
ved at adlyde Jakob II’s ulovlige og tyranniske
Befalinger. Han sluttede sig nu til
Oppositionen, spillede en betydelig Rolle ved
Begivenhederne 1688 og vandt Vilhelm af Oranien’s
Gunst, som han vidste at bevare trods forsk.
Anklager. Han var en højtbegavet, aandfuld
og human Mand, der af sine Samtidige blev
skattet som en Digter af høj Rang, en Dom,
Efterslægten dog ej har kunnet stadfæste. Bl.
hans Digte er Sømandssangen To al you ladies
now at land den mest kendte. Som
Litteraturens gavmilde og upartiske Beskytter har han
med Rette vundet et smukt Navn.
(M. M.).
Saco [’så.kou], Flod i U. S. A., udspringer
i Staten New Hampshire paa White Mountains
og gennemstrømmer Maine, indtil den falder i
Saco-Bugten. S. er 170 km lang og
sejlbar paa en Strækning af 64 km. I sit øvre Løb
danner den talrige Vandfald, der udnyttes af
Industrien.
G. Ht.
Saco [’så.kou]. By i U. S. A., Maine, ligger
ved Floden S. og er ved 4 Broer forbunden med
Biddeford. (1910) 6583 Indb. S. har
Bomuldsfabrikker, der udnytter Flodens Vandkraft.
G. Ht.
Sacoche [sa’kåš] (fr.), Sadeltaske, kaldes i
den danske Hær den Sadeltaske, hvori
medføres de vigtigste Forbindstoffer og
Instrumenter ved beredne Afdelinger.
G. N.
sacra (lat.), Helligdomme, Gudsdyrkelse.
Sacramento [säkrə’mentou], Flod i U. S. A.,
California, udspringer paa den indre Højslette
Ø. f. Mount Shasta, gennembryder Sierra Nevada
under Navn af Pit River og gennemstrømmer
derefter med sydlig Retning den frugtbare
californiske Slette, hvorpaa den udmunder i en
Gren af San Francisco-Bugten. S. optager
navnlig Ø. fra flere Tilløb, af hvilke nævnes Feather,
American og Mokelumne. Den afvander c. 152000
km2 og har en Længde paa 620 km, hvoraf
75 km indtil S. City regnes at være sejlbare for
større Skibe og c. 380 km for Smaafartøjer. Ved
Mundingen danner den sammen med den S. fra
kommende San Joaquin River et Delta, der
hyppig oversvømmes.
G. Ht.
Sacramento City [säkrə’mentou-’siti], By i
U. S. A., Hovedstad i Staten California, ligger
paa venstre Bred af Sacramento River, 25 m
o. H. og 145 km NØ. f. San Francisco. (1920)
65857 Indb. S. C. er en regelmæssig anlagt By med
brede Gader. Mange af Husene er af Træ, og
hyppig omgives de af Haver, hvad der bidrager
til at give Byen en stor Udstrækning. Af
Bygninger nævnes det smukke Kapitol med store
Parkanlæg. S. C. ligger i en frugtbar Hvedeegn
og i Nærheden af Minedistrikter og har
Ølbryggerier, Savmøller, Uldindustri samt Tilvirkning
af Vogne og Jernbanemateriel; men som
Industri- og Handelsby spiller den dog kun en lokal
Rolle for Statens indre Egne. Paa S. C.’s Plads
anlagde Schweizeren Sutter 1839 et Fort, New
Helvetia. Byens Oprindelse skriver sig dog først
fra 1848 og skyldes Opdagelsen af Guldlejerne.
1854 blev den Statens Hovedstad.
G. Ht.
sacramentum (lat.), Ed, særlig Faneed;
ogsaa betegnede Ordet hos Romerne et
Pengebeløb, som Parterne i en civil Retssag maatte
deponere, og som forbrødes for den tabende
Parts Vedkommende.
H. H. R.
sacrarium (lat.), en mindre Helligdom, et
Kapel.
sacratio capitis (lat.), Fredløshed, anvendtes
i det gl Rom som Straf ved særlig graverende
Forbrydelser. Straffen havde et vist religiøst
Præg, idet den, der ramtes af den, betragtedes
som indviet til de underjordiske Guder (sacer).
Enhver kunde ustraffet dræbe ham, men man
kunde ogsaa føre ham for en Kriminaldomstol.
Straffen var sædvanlig forbunden med
Formueskonfiskation.
H. H. R.
Sacré cœur [sa’kre-’kö.r] (fr.: »hellige
Hjerte«.), se Jesu hellige Hjerte.
sacrificium (lat.), Offer, betegner i Teologien
Jesu Forsoningsoffer.
sacrifizio del intelletto [sakri’fit.sio-del-
inte’l.et.o] (ital.: »Forstandens Offer«),
Talemaade, som anvendes, naar man opgiver sin
egen Mening og bøjer sig for en anden, enten
fordi man tvinges dertil, ell. fordi den anden
føres frem af en Autoritet.
A. Th. J.
sacri ordines (lat.: »de hellige Ordener«),
Betegnelsen for samtlige gejstlige Embeder i den
rom.-kat. Kirke. De deles atter i majores ordines
og minores ordines.
A. Th. J.
Sacy [sa’si], Antoine Isaac Baron
Silvestre de, fr. Orientalist, f. 21. Septbr 1758 i
Paris, d. smst 21. Febr 1838. S. studerede Jura
i Paris, men arbejdede sig samtidig paa egen
Haand ind i fl. østerlandske Sprog, særlig
Arabisk, Persisk og Tyrkisk; 1785 blev han
Medlem af Académie des Inscriptions og straks
Medlem af en Komité, som iskulde besørge
udgivet Udvalg af de vigtigste østerlandske
Haandskrifter, der fandtes i Paris. Disse
udkommer under Titelen Notices et Extraits, og
i mange Aar udkom næppe noget Bind, uden
at der i det fandtes værdifulde Bidrag af S.
Under Rædselsperioden boede han, der havde
mistet sine Stillinger, i Ro i en afsides Egn af
Brie og udarbejdede her sit epokegørende
Arbejde Mémoire sur diverses antiquités de la
Perse (1793). Et Supplement kom 1795 og
endvidere 1815 hans Mémoire sur les monuments
de Kermanshah ou Bisutun. 1795 blev han
Prof. i Arabisk ved École des langues
orientales og tillige Medlem af det genoprettede fr.
Institut. 1806 udgav han sin fortrinlige
Chrestomathie arabe (3 Bd; ny Udg. 1826). S. A.
blev han Prof. i Persisk ved Collège de France.
1810 udkom hans Grammaire Arabe (2 Bd; ny
Udg. 1831); 1829 hans Anthologie grammaticale
arabe. Disse tre Værker kan endnu den Dag i Dag
siges at være uundværlige. S. nød en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
