Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sacy, Antoine Isaac, Baron Silvestre de - Sad - Sa da Bandeira, Bernardo da - Saddleworth - Saddukæer - Sade, Donatien Alphonse François de - Sadebeck, Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabelig Anseelse i hele Europa, og omtr.
alle Orientalister af Bet. fra den flg. Tid har
været Elever af ham. 1808 blev han Medlem af
Corps legislatif, men han tog liden Del deri før
Napoleon’s Fald. 1814 stemte han for dennes
Afsættelse. S. A. var han bleven udnævnt til
Baron. Efter Restaurationen 1815 blev S. tillige
Censor og Medlem af Kommissionen for den
offentlige Undervisning, 1823 Administrator for
Collège de France og École speciale des langues
orientales vivantes, 1832 Medlem af
Pairskammeret. 1822 var han en af Stifterne af Société
Asiatique. Han samlede et meget stort og
værdifuldt Privatbibliotek, hvis Katalog udkom
1842—47. S. har udgivet en Mængde Værker
af berømte østerlandske Forfattere, ofte med
oplysende Anmærkninger, andre med fr.
Oversættelse, saaledes (1810): Abd-al-Latîf’s
Relation de l’Égypte (med fortræffelige Noter),
Calila et Dimna (1816), Moallaka af Lebid, med
fr. Oversættelse (1816), Ferid-uddin-Attar’s
Pendnâme, pers. Tekst, med fr. Oversættelse
(1819), Hariri’s Makamát (1822; ny Udg.
1847—53), endvidere det Ny Test. paa Syrisk og
Karschuni. 1861 udgav Hertugen af Broglie hans
efterladte Mélanges de littérature orientale
(med en Éloge over ham). Desuden findes over
400 Afhandlinger, Artikler o. l. af S. i forsk.
Tidsskrifter og lærde Selskabers Skr. (Litt.:
Reinaud, Notice historique et littéraire sur
M. le baron S. de S. [Paris 1838]; H.
Dérenbourg, S. de S. [Paris 1895]).
V. S.
Sad (Sat.), siamesisk Hulmaal, omtr. 21,309 l.
Sa da Bandeira [’sa-ða-bandaira],
Bernardo da, portug. General og Statsmand, f.
26. Septbr 1795, d. 6. Jan. 1876. Fra sin første
Ungdom kæmpede han for Frihedens Sag,
allerede 1810 mod Franskmændene, 1823 for den fri
Forfatning mod Enevælden. Ligeledes sluttede
S. sig 1832 straks til Dom Pedro, var
Kommandant i Oporto og mistede sin højre Arm under
Byens Forsvar mod Dom Miguel; fik til Løn
Barontitlen da Bandeira. Senere udmærkede han
sig ved Lissabons Forsvar og blev efter
Borgerkrigers Slutn. 1834 Pair og i Vinteren 1835—36
første Gang Minister. Han tog vel ikke selv Del
i Revolutionen Septbr 1836, men var derefter en
af Lederne for Genoprettelsen af den frisindede
Forfatning af 1822 og værgede den imod
Saldanha’s Opstand 1837 til Bedste for det mere
konservative Charte af 1826. Oktbr 1846 stod
han i Spidsen for Opstanden i Oporto, blev et
af den foreløbige Regerings Medlemmer og drog
Apr. 1847 med en Hær mod Lissabon for igen at
bringe den nævnte Forfatning til Ære. Hans
Forsøg blev kun hindret ved eng. og sp.
Tropper, men ved Amnestien fik han sine
Værdigheder igen og var senere Fører for Oppositionen
i Pairskamret. Juni 1856 blev han Minister for
Flaaden og Kolonierne indtil Maj 1859,
arbejdede for Sammenhold mellem de frisindede
Partier og gjorde de første Skridt til Slaveriets
Afskaffelse (afsluttet under hans senere Styrelse
1869). Decbr 1860—Jan. 1864 var han Krigs- og
Maj—Aug. 1865 Førsteminister. Dette blev han
paa ny Juli 1868 og greb da under en Strid med
andet Kammer til den Udvej at udstede en ny
Valgkredsordning, Han vandt vel Flertal i det
nyvalgte Kammer, men maatte dog gaa af Aug.
1869. Endelig var han Udenrigsminister
Septbr 1870—Septbr 1871.
E. E.
Saddleworth [’säd£wəþ], By i det nordlige
England, Yorkshire, 15 km NØ. f. Manchester
og ved den sydlige Indgang til Tunnelen til
Huddersfield-Kanalen, har Bomuldsindustri.
(1921) 12565 Indb.
G. G.
Saddukæer nævnes ved Siden af Farisæer
(s. d.) som det betydeligste jødiske Parti paa
Kristi Tid. Vidnesbyrdene i det ny Testamente
og hos Josefos synes at tyde paa, at S. er
velhavende Aristokrater, for en væsentlig Del
fremgaaet af Præsteskabet, de var uvenlig stemt mod
den Udvikling af Loven, som Farisæerne
repræsenterede, og vilde ikke anerkende disse senere
Traditioner som Norm for jødisk Liv. Navnet S.
mener man at kunne henføre til Sadokidernes
Præsteskab. Med deres Forkastelse af den
farisæiske Tradition stemmer det, at de fornægter
Troen paa Opstandelse og hinsidig Løn og Straf,
ligesom de fornægter Engle og Aander og
hævder, at Mennesket selv er i Stand til at vælge
det gode ell. det onde. I Modsætning til
Farisæerne betragtes de som verdsligsindede og lidet
religiøst interesserede. Denne Side er i nyere
Tid blevet stærkere fremhævet, saa at S. skulde
være de hellenistiske Jøder paa Kristi Tid, der
tilegnede sig fremmed Kultur og var kritiske
over for det specielt jødiske. De har da ingen
Forbindelse med det ældre Præsteskab, men
opkaldes efter en Slægt, der paa Antiokus
Epifanes’ Tid begunstigede Helleniseringen. (Litt.:
J. Wellhausen, »Die Pharisäer und die
Sadducäer« [1874]; G. Hölscher, »Der
Sadduzäismus« [1906]; E. Schürer, »Gesch. d.
jüdischen Volkes« II [4. Opl. 1907] S. 447 ff.).
J. P.
Sade [sad], Donatien Alphonse
François de, Greve, kaldet Marquis de S., fr.
Forf., f. i Paris 2. Juni 1740, d. i Charenton 2.
Decbr 1814. Af den gl provençalske Adelsslægt,
hvortil Petrarca’s Laura maaske hørte: Officer;
førte et højst udsvævende Liv, hvis Skandaler
flere Gange bragte ham paa Kant med
Domsmagten, engang endog Dødsstraf. Men Familien,
særlig hans længe overbærende Hustru (fra
hvem han dog endelig blev skilt), fik hver Gang
Dommen formildet. 1784—89 sad han i Bastillen,
derefter som sindssyg i Charenton, hvorfra han
slap ud ved Revolutionen, under hvilken han
spillede en vis politisk Rolle. Men under
Bonaparte blev han atter (1803) som uhelbredelig
afsindig indsat i Charenton, hvor han døde. S.
har forfattet Skuespil samt en Række obscøne
Romaner, der tillige er fyldte med sygelig
grusomme blodige Fantasibilleder. Det patol.
Fænomen, som kaldes Sadisme (s. d.), er knyttet til
hans Navn.
E. G.
Sadebeck [’za.dəbæk], Richard, tysk
Botaniker, f. 1839 i Breslau, d. 1905 i Meran.
Siden 1876 var S. Prof. i Botanik, Direktør for
Hamburgs bot. Museum og hot. Laboratorium
for Varekundskab. Hans bot. Arbejder drejer
sig især om morfologiske og
udviklingshistoriske Studier over kryptogame Planter og
udmærker sig alle ved deres grundige,
omhyggelige og korrekte Udførelse: nævnes kan: »Ueber
die Entwickelung des Farrnblattes« (1874),
»Entwickelungsgeschichte des Keimes der
Schlachtelhalme« (1878), »Untersuchungen über die
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
