Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sahlberg, Johan Reinhold - Sahlertz, Ludvig Ferdinand - Sahlgreen, Louise Rudolfine - Sahlin, Karl Yngve - Sahlstedt, Abraham Magni - Saho - Sai - Said - Saida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham underlagte Samlinger som ved den
interesse for Entomologien, han forstod at vække
hos talrige Elever.
R. H. S.
Sahlertz [’sa’lərts], Ludvig Ferdinand,
dansk Operasanger, f. i Kbhvn, 10. Maj 1812,
d. smst. 7. Jan. 1886, debuterede 1832 paa det
kgl. Teater som Carill i »De to Nætter«, men
syntes, p. Gr. a. mangelfuld Forberedelse
navnlig i dramatisk Henseende, ikke at love noget
synderligt: efter at han imidlertid ved ihærdigt
Arbejde havde søgt at indhente det forsømte,
gjorde hans gode Tenorstemme og hans
gennemmusikalske Naturel ham til en af Teaterets
mest anvendte Sangere, og han blev i henved
30 Aar en paalidelig Støtte for Operaen. Af
hans Partier nævnes Georges Brown i »Den
hvide Dame«, Lionel i »Martha«, Narren i
»Liden Kirsten«, Belmonte i »Bortførelsen«,
Ottavio i »Don Juan«, Josef i »Josef og hans
Brødre«, Tonio i »Regimentets Datter« o. s. v.
Han optraadte sidste Gang 1. Maj 1860 som
Juda i »Josef og hans Brødre«.
S. L.
Sahlgreen [’sa.lgre’n], Louise
Rudolfine, f. Marcher, dansk Operasangerinde,
f. i Kbhvn 17. Septbr 1818, d. smst. 15. Aug.
1891, vandt straks ved sin første Optræden paa
det kgl. Teater en fremskudt Stilling ved
Operaen, idet hun som Koristinde med faa Dages
Varsel udførte Gemmy’s Parti i »Wilhelm Tell«,
da denne Opera første Gang opførtes paa den
danske Scene 4. Septbr 1842, og den opr.
Indehaver af Rollen efter Generalprøven meldte sig
syg. Hendes fyldige, friske og bøjelige
Sopranstemme i Forbindelse med et musikalsk
Naturel, en solid Dygtighed og pligtopfyldende
Karakter gjorde hende meget anvendelig i Partier
som Pagen i »Hugenotterne«, Cherubino i
»Figaro’s Bryllup«, Anna i »Jægerbruden«, Donna
Elvira, Norma o. s. v. Ogsaa for Koncertlivet
har S. haft stor Bet., ikke mindst i
Musikforeningen, hvor hun i lange Tider hørte til de
uundværlige (Elverkongens Datter, Dryaden,
Loreley), ligesom hun gentagne Gange ved sin
sjældne Lærenemhed og resolutte Redebonhed
har reddet den ud af pinlige Forlegenheder.
1868 trak hun sig tilbage fra Scenen.
S. L.
Sahlin [sali.n], Karl Yngve, sv. Filosof
(1824—1917), blev Student 1841, Doktor 1851 og
virkede derefter som akademisk Lærer i
Upsala og senere i Lund, ved hvis Univ. han 1862
blev Prof. 1864 blev han Prof. i Upsala. S. er
Boström’s dygtigste Elev; hans Filosofi’ er en
nærmere Udvikling af Lærerens Tanker, som
han dog paa mange Punkter, men altid paa
Grundlag af Boström’s Principper, har
modificeret og udvidet. Han er den Boström’ske
Filosofis egl. Systematiker. Af Interesse er hans
Stilling imellem den Boström’ske Spekulation og
den moderne Filosofi. Medens Boström i
Modsætning til Hegel søgte at hæve det absolutte
over enhver Udvikling og udelukke enhver
»Fænomenologi« fra Filosofien, har S. ved sin
Sondring mellem den egl. Filosofi og
Fænomenologien faktisk indrømmet Erfaringsvidenskaben
et betydningsfuldt Omraade. Paa afgørende
Punkter har S. desuden suppleret de forsk. Dele
af den Boström’ske Filosofi; af særlig Bet. er
hans Udviklinger i Etik, Retslære og
Religionsfilosofi. S.’s Tænkning bærer et vist formelt og
abstrakt Præg; inden for de sv. Fagmænds
Kreds har den dog øvet stor Indflydelse ved sin
videnskabelige Alvor og logiske Skarphed, og
mere end nogen anden efter Boström kan S.
siges at have dannet filosofisk Skole. Noget
større Værk har S. ikke udgivet; foruden to
akademiske Disputatser og to Afhandlinger i
nordisk Univ.’s Tidsskrift, der alle kom i
1850’erne, har han skrevet en stor Mængde
Afhandlinger i Upsala Univ.’s Aarsskrift, af hvilke maa
fremhæves: »Om grundformerna i etiken«
(1869), »Om subjektivt och objektivt
betraktelsesätt i filosofien« (1877), »Kant’s,
Schleiermacher’s och Boström’s etiska grundtankar«
(s. A.), »Om det inre och det yttre« (1879), »Om
logikens uppgift« (1882), »Om grundformerna i
logiken« (1883—84), »Om positiv och negativ
lagbestämdhet« (1887), »Några tanker om
människan och samhället« (s. A.), »Om det inre
lifvet« (1893).
(A. T-n).
Sahlstedt [sa.lstæt], Abraham Magni,
sv. Kritiker og Sprogforsker (1716—76), øvede
stor Indflydelse paa Datidens Smag dels ved
sin ganske vist ret mangelfulde
Udgivervirksomhed (»Samling af verser på svenska« [I—IV,
1751—53]), dels ved sine Skr »Om tanker i
vitterhetsarbeten« (I—III, 1756—58, bearbejdet
efter Bousner’s), »Critiske samlingar« (I—IV,
1759—65) o. fl., hvorved han bidrog til
Udbredelse af Frihedstidens Opfattelse af Digtningen
som nyttig; men han fremtræder dog tillige
med selvstændigere Anskuelser, hvorfor man
har kaldt ham den sv. Litteraturkritiks Fader.
Samtidig udfoldede S. en rig Produktion som
Oversætter og som Forfatter; men størst
Fortjeneste havde han dog som Sprogforsker.
»Svensk grammatika« (1747, forbedret 1769,
overs. paa forsk. Sprog), »Svensk ordbok«
(1757, forbedret 1773) og »Veckoblad om
svenska språket« (1767) er de vigtigste blandt hans
sproglige Arbejder; han beskriver her Datidens
Sprog med saa indgaaende Kendskab og
Sikkerhed, at særlig hans Ordbog har Bet. for
Nutidens Studium af 18. Aarh.’s Svensk. Hans
Fremstilling af den sv. Grammatiks Grundlove
er bleven fulgt af mange senere Forskere,
ligesom hans Retskrivning var den almindeligst
brugte, indtil »Svenska Akademien«. 1801
udgav sin »Råttstavningslära«.
O. Th.
Saho (Schoho), Folk i Abessinien, SV. f.
Massaua; tillige Navn paa det af dette Folk
talte Sprog, som tilhører den kuschitiske
Gruppe af den hamitiske Sprogstamme og staar
Danakil- og Somali-Sprogene nær. (Litt.:
Reinisch, »Das Sahovolk« i
»Oesterreichische Monatschrift für den Orient« [Wien 1877];
Samme, »Die S. Sprache« [Wien 1889—90]).
K. B.-S.
Sai, se Kapucinerabe.
Said er hos Nutidens Arabere i Ægypten en
alm. Betegnelse for Øvreægypten ell. rettere
for hele den egl. Nil-Dal, S. f. Kairo. S.
inddeles i 8 Prov.: Gîseh, Beni-Suëf, Fajûm, Minje,
Siût (med Oaserne Dachel og Chârge), Girgeh
Keneh og Assuan. Nubien indtil Vadi-Halfa
hører ogsaa med til S. Nordgrænsen er ved Kairo
(V. S.). C. A.
Saida (Oldtidens Sidon), By paa Kysten af
det fr. Mandatterritorium Syrien med c. 15000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
