Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saida - Saidapet - Said Pasha - Saidschützer-Vand - Saiga - Saigo, Kisjinosuke Takamori - Saigon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb., hvoraf to Tredjedele Muhammedanere.
Havnen er beskyttet ved Klipper, men lide:
dyb, hvorfor Handelen er ubetydelig. I
Omegnen findes fønikiske Grave. I Beg. af 17. Aarh
blomstrede Byen som Residens for Drusernes
Fyrste, Fachr Eddin, og som Havnestad for
Damaskus. Senere led Byen ved Konkurrence
fra Beirut.
M. V.
Saidapet, lille By i Sydindien,
Præsidentskabet Madras, med Veterinær- og
Landbrugsskole.
M. V.
Said Pasha, 1) Vicekonge af Ægypten
1854—63. S. P., der selv var Søn af Muhammed
Ali, fulgte efter sin Nevø Abbas I og anvendte
sin korte Regeringstid til at genoprette de af
denne kortsynede og brutale Despot begaaede
Misgreb. S. P. fortsatte sin Faders Arbejde med
at hæve Ægypten til en civiliseret Stat ved
europæiske Embedsmænds Hjælp; i politisk
Henseende støttede ogsaa han sig nærmest til
Frankrig. S. P.’s Navn er med særlig Hæder
knyttet til Mindet om, af det var ham, der gav
Ferdin&nd Lesseps Koncessionen til Udførelsen
af Suez-Kanalen, hvis Fuldendelse han dog ikke
kom til at opleve.
2) Mehmed, med Tilnavnet Kütschük, ɔ:
den lille, tyrk. Statsmand (1835—1914), var
under Sultan Abd-ul-Hamid II gentagne Gange
Storvezir. Han viste sig som en bestemt
Modstander af en engelskvenlig Udenrigspolitik og
er i øvrigt blevet bekendt som en redelig og
ihærdig Forkæmper for indre Reformer og for
Tilintetgørelsen af den Hofkamarilla, som var
disses værste Fjende.
J. Ø.
Saidschützer-Vand [’sa^it∫øtsər-] er et
afførende Bittervand (se Mineralvand), der
faas fra c. 20 forsk. Kilder i Saidschütz i
Böhmen; det indeholder i 1000 Dele omtr. 13,14 Dele
svovlsur Magnesia, 4,84 Dele svovlsurt Natron,
0,93 Dele kulsurt Natron og 0,53 Dele svovlsurt
Kali samt nogle andre Salte i mindre Mængde.
Saidschützer-Salt er det ved
Afdampning af S. vundne Salt, men erstattes i Reglen
med Magniumsulfat (eng. Salt).
(A. B.). E. K.
Saiga, se Antiloper, S. 818.
Saigo, Kisjinosuke Takamori, jap.
Statsmand, f. i Satsuma 1822, d. i Kagosjima 24.
Septbr 1877. Som ganske ung traadte S. i
Satsunia-Daimioens Tjeneste. 20 Aar gl sendtes
han til Mito, Arnestedet for Studiet af Japans
gl. Historie, og opdroges her til at blive en
uforsonlig Fjende af Shogunerne. 1854—55 opholdt
han sig i Kioto ell. Osaka og deltog her i
Dannelsen af et stort politisk Parti, der ivrigt
konspirerede mod Shogunatet i hemmelig
Forbindelse med Daimioen i Mito. Ligeledes virkede
S. ivrigt for en Forsoning mellem hans egen
Klan, Satsumaerne, og Tsjosju (Nagato-Klanen)
for saaledes at samle Sydklanerne til Hævn for
Nederlaget ved Sekigahara 1600. Ved
Mikadoskiltet 1867 stod S. straks ved den ny Mikado
Mutsuhito’s Side, og Sydklanernes Krigere
overtog ved et dristigt Kup Januar 1868 Vagten i
Kejser staden Kioto. Med stor militær
Dygtighed og Dristighed deltog S. som en af Førerne
for de kejserlige Tropper i Kampen ved Fusjimi
og Erobringen af Jedo (Tokio) Juli 1868. S.
blev derefter en af det ny Styres ledende Mænd,
overtog Krigsministerposten 1872 og paalagde
Oprettelsen af et moderne udrustet
Militærvæsen. Som inkarneret Kriger og stærkt
præget af det gl. Japans Ridderaand faldt det S.
og talrige andre Samuraier vanskeligt at føje
sig i den nye Tingenes Tilstand. De fandt alle,
at en civil Regering var det krigerske Japan
uværdigt og ønskede den afløst af en stærk
militær Regering, der var rede til at føre
en kraftig Udenrigspolitik. Navnlig virkede S.
og hans Militærparti for en Krig mod Korea
1873 for derved at træde op mod Kinas og
Ruslands overhaandtagende Indflydelse i dette Land.
Indflydelsesrige Statsmænd som Ivakura, Kido
og Okubo ønskede dog ingen Krig før de indre
Reformer var gennemførte, og da S. maatte
bøje sig, tog han sin Afsked sammen med Eto
Sjimpei og Itagaki. Eto forsøgte straks (1874)
at gøre Opstand, men uden Held, medens S.
forberedte sig paa længere Sigt til at tvinge sin
Vilje igennem og gennemføre en Ændring af
Statsstyret i den ønskede Retning. I Kagosjima
grundede han et privat Militærakademi, hvor
Eleverne ivrigt lagde sig efter de gammeldags
klassiske Studier, navnlig Kinesisk, og i øvrigt
opdroges fuldstændig militært. Febr 1877 begik
nogle af hans Tilhængere forsk. Overgreb mod
kejserlige Embedsmænd, saaledes at S., skønt
han endnu ikke ansaa Tiden for moden, ikke
længere kunde trække sig tilbage, men maatte
rejse Oprørsfanen. Med 12000 Mand angreb
han Byen Kumamoto, men Belejringen trak ud,
og imidlertid koncentreredes den kejserlige
Hær under Kommando af Fyrst Arisugava som
Stabschef. I Nærheden af Kumamoto ved
Bjerget Tabaruzaka led S. et afgørende Nederlag,
hvor nogle af hans bedste Folk faldt.
Belejringen af Kumamoto maatte opgives, S. trak sig
med sine mest trofaste og fanatiske
Tilhængere tilbage til sin Hjemstavn Kagosjima, og
de forskansede sig her paa et utilgængeligt
Fjeldparti Sjirojama, hvor den sidste blodige
Kamp udfægtedes 24. Septbr 1877. S. og de
andre Førere gav sig selv Døden paa gl japansk
Vis ved Harakiri. Dermed var
Satsumaoprøret og den sidste alvorlige Modstand
mod den ny Form for Statsstyre slaaet ned.
S. selv og hans tragiske Endeligt betragtedes
med megen Sympati overalt i Nationen, men
alle, der ønskede det ny Japans Fremgang,
indsaa at hans Idéer om Statsstyre ikke mere
lod sig gennemføre. (Litt.: J. Morris,
Makers of Japan [Lond. 1906]; Uyehara, The
Political Development of Japan 1869—1909
[1910]; Hisho Saito, »Gesch. Japans«
[Berlin 1912]; de la Mazelière, Japon, Histoire
et Civilisation, Bd VI, 1913).
F. de F.
Saigon, Hovedstad i den fr. Koloni
Cochinchina i Bagindien, ligger i Mekongs Delta
paa højre Bred af Saigon-Floden og har (1921)
81779 Indb., hvoraf 4812 Europæere. Hvortil
kommer den 7 km SV. f. Byen liggende
Forstad Cholen (Cholan) med 93947 Indb.,
hvoraf 48887 Kinesere. Cholen er forbunden med
Hovedstaden ved Sporvej og Dampskibsfart. I
Byen findes talrige offentlige Bygninger,
hvoriblandt Generalguvernørens Palads, Citadel,
Arsenal, Fængsel, zoologisk og botanisk Have,
Observatorium, Kirker, Moskeer, Templer o. s. v.
Havnen er tilgængelig for store Skibe. Fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
