Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Aubain, Andreas de - Saint-Aubin - Saint Augustine - Saint Austell - Saint-Barthélémy - Saint-Bertrand-de-Comminges - Saint Bride's Bay - Saint-Brieuc - Saint-Calais - Saint Catharines - Saint-Céré - Saint-Cergue - Saint-Chamas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
autobiogr. Fragmenter. (Litt.:
H. Schwanenflügel, »Carl Bernhard« [1895]).
J. Cl.
Saint-Aubin [sæt-o’bæ], fr. Kunstnerfamilie,
danner et vigtigt Led i den berømte Kreds af
graciøse og elegante Stikkere og Illustratorer i
Frankrig i Slutn. af 18. Aarh. Gabriel
Jacques de S. (1724—80) virkede som Maler
(bl. Oliemalerierne »Amors Triumf«) og
Illustrator. Sin kunstneriske Uddannelse fik han
delvis hos Boucher, hvis Kunstsyn har sat sit
Præg paa hele Familien. Hans Talent viser sig
især i hans lette Tegninger, Akvarellerne og
Raderingerne fra Pariserlivet: »Vue du Salon
du Louvre en 1753«, »Le spectacle des
Tuileries« m. v. Augustin de S. (1736—1807) var
Elev af sin ovenn. Broder og af Cars. Det er
særlig ham, der er berømt som Vignetstikker
og Illustrator (de berømte Kompositioner »Le
concert« og »Le bal paré« [1773]); han stak efter
Boucher, Vanloo o. m. a., udfoldede i det hele
en omfattende Produktion (c. 300 Portrætter),
blev 1793 Kobberstikker ved Paris’
Nationalbibliotek og var som Maler Virtuos i Akvarellen
Charles Germain de S. (1721—76) og
Louis Michel de S., der virkede som
Tegnere, Kobberstikkere og Malere, var Brødre til
ovenn. (Litt.: Bocher, Aug. de S. [1879];
A. Moreau, Les S.-A. [Paris 1894];
Renseignements intimes sur les S. [1896]).
A. Hk.
Saint Augustine [sənt-å’gastin ell. ’ågəstin],
By i U. S. A., Florida, ligger paa Halvøens
Østkyst ved Matanzas-Bugten, der skilles fra
Havet ved Øen Anastacia og danner en god Havn.
(1910) 15494 Indb. S. A. benyttes meget som
Vinteropholdssted. »Den grundlagdes 1565 af
Spanierne og er den ældste By i U. S. A. 1586
plyndredes den af Francis Drake og 1665 af
John Davis. Fra den spanske Tid stammer
flere Bygninger som Katedralen og Fort
Marion.
G. Ht.
Saint Austell [sənt-’åst£], en gl By i det
sydvestlige England, Cornwall, 45 km V. f.
Plymouth, med en smuk gotisk Kirke. Byen er
Midtpunkt for vigtige Kaolinlejer, der især
forsyner Staffordshires og Lancashires
Stentøjfabrikker. Kaolinproduktionen blev især
betydelig omkr. 1763, da Wedgwood erhvervede dem.
(1921) 13677 Indb., hvoraf de fleste i
Landdistriktet.
G. G.
Saint-Barthélémy [sæ-bartele’mi], Saint
Bart, fr. Ø i Vestindien, en af de smaa
Antiller, 21 km2 med 2600 Indb., hvoraf 2/3
Negre. Øen er skovløs og tør. Da Kilder og
rindende Vand ikke findes, benyttes Cisterner
til Opsamling af Regnvand. Der dyrkes især
Sukker og Bomuld. Hovedstad er Gustavia
(1000 Indb.) med Havnestaden Carenege. Øen
koloniseredes 1648 af de Franske, men afstodes
1785 til Sverige, der 1877 solgte den til
Frankrig. S.-B. danner en Kommune under Kolonien
Guadeloupe.
M. V.
Saint-Bertrand-de-Comminges
[sæ-bærtrã-t-kåmæ.з], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Haute-Garonne, ved venstre Bred af
Garonne, SV. f. Saint-Gaudens, 600 Indb. Byen
blev grundlagt af Pompejus 69 f. Kr. som
Lugdunum Convenarum og blev en af Aquitaniens
bedste Byer. Efter at Byen var blevet ødelagt
585, hengik der over 400 Aar, inden den paa
ny blev opbygget. Den fik nu Navn efter sin
Grundlægger den hellige Bertrand og blev
Bispesæde (indtil 1801). Bispestolen i S.-B.
beklædtes i 4 Aar af den senere Pave Clemens
V. Katedralen er en i arkitektonisk Henseende
nævneværdig Bygning, delvis opført i 11. Aarh.
og med berømte Træskærerarbejder fra 16.
Aarh.
(M. Kr.). E. St.
Saint Bride’s Bay [sənt-’bra^idz-’bei], Bugt
paa SV.-Kysten af Wales, S. f. Cardigan Bay.
Saint-Brieuc [sæ-’briø], By i det nordlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Côtes-du-Nord
(Bretagne) ved højre Bred af Gouét og 2 km fra
dens Munding i Atlanterhavet (Kanalen), V. f.
Saint-Malo. S.-B. er Bispesæde og har en
Domkirke, der er 600 Aars Værk (12.—18. Aarh.), et
Mindesmærke for du Guesclin, Navigationsskole,
Museum for Oldsager og naturhistoriske
Genstande. 17600 Indb. Af de forsk. Erhverv, som
Byen driver, maa nævnes Østersfangst og
Fiskeri, Brydning af Granit, Fabrikation af Jern-
og Staalvarer, Landbrugsredskaber og
Handsker samt Fremstilling af uldne Tøjer og
Handel med Smør og Slagtekvæg. Havnen Le
Légué ligger 1 km neden for Byen.
Arrondissementet S.-B. (12 Canton’er) har 172000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Calais [sæ-ka’læ], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Sarthe, ved Anille, N. f.
Tours, 3600 Indb. S.-C. har en Kirke (S.-C.)
fra 14. Aarh., en Abbedi-Bolig og Ruiner af et
Slol. Handel med Vin, Korn, Fjerkræ og Kvæg.
Arrondissementet S.-C. (6 Canton’er) har 61000
Indb.
E. St.
Saint Catharines [sənt-’käþərinz ell. -ra^inz],
By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger
53 km S. f. Toronto ved Welland-Kanalen. (1911)
12484 Indb. — S. C. er Sæde for en Biskop samt
Ridley College, driver Handel med Korn og
Frugt og har Mølledrift og Fabrikation af
Værktøj og Agerbrugsredskaher. I S. C. findes
Mineralkilder.
G. Ht.
Saint-Céré [sæ-se’re], By i det sydlige
Frankrig, Dept Lot, ved Bave, V. f. Aurillac,
3260 Indb. Vognfabrikker,
Brændevinsbrænderier. S.-C. har et Slot, Montal, opført i
Renaissancestil, og et Monument for Maréchal
Canrobert. — S. C. er Udgangspunkt for mange
Turistruter, idet Byen ligger, hvor 3 vidt forsk.
Landskabsformer mødes: Dordognes maleriske
Dal, Quercys Kalkplateau (Del af Causses) og
Centralmassivet med sine Granit- og
Skiferklipper.
E. St.
Saint-Cergue [sæ-’særg], Landsby i schweiz.
Jura, Kanton Vaud, ligger 1046 m o. H. ved
en Pasvej og en smalsporet Bane, der fra
Byen Nyon fører over Jurabjergene til
Frankrig, og har (1920) 404 Indb.
(M. Kr.). O. K.
Saint-Chamas [sæ-∫a’ma], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhône, ved
Strandsøen Berre og Jernbanen
Arles—Marseille, V. f. Aix, 2600 Indb. S.-C. har en
Fæstningsport fra 15. Aarh., en mindre Havn,
Krudtfabrik, Oliemøller, Jernstøberier og Silkeavl.
Kort uden for Byen fører en Jernbaneviadukt
og en Bro fra Romertiden (Pont Flavien) med
to smaa Triumfbuer over Touloubre.
E. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
