Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Chamond - Saint Charles - Saint-Christau - Saint Christophe - Saint Clair (By i U. S. A.) - Saint Clair (Sø i Nordamerika) - Saint-Claude - Saint-Cloud (By i Frankrig) - Saint Cloud (By i U. S. A.) - Saint Croix - St. Croix - Saint-Cyr-l'École - Saint-Cyr, Laurent Gouvion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint-Chamond [sæ-∫a’må], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Loire, liggende ved den
nordlige Fod af Mont Pilat (1434 m), ved Gier,
NØ. f. Saint Etienne, 14400 Indb. S.-C. har et
gejstligt Kollegium og et Erhvervskammer,
Silkeavl, Kulgruber, Jernhytteværker, Sømsmedier,
Fabrikation af Baand, Snore og Gummivarer.
(M. Kr.). E. St.
Saint Charles [sənt-t∫a.ə£z], 1) By i U. S. A.,
Missouri, ligger 27 km VNV. f. St Louis ved
Missouri, over hvilken fører en 1993 m lang
Jernbanebro. (1910) 9437 Indb. S. C. driver
Tilvirkning af Jernbanevogne, Fodtøj og Mel. 2) By i
U. S. A., Illinois, 50 km V. f. Chicago. (1920)
4099 Indb.
G. Ht.
Saint-Christau [sæ-kri’sto], se Oloron.
Saint Christophe [sənt-kri’ståf] (Saint
Kitts), britisk Ø i Vestindien, under Kolonien
Leeward Islands, 176 km2 med (1911) 12945 Indb.
Den nordvestlige Del af Øen er bjergfuld og
bærer den 1315 m høje, udslukte Vulkan Mount
Misery. Klimaet er sundt og Regnfaldet stort
(142 cm); dog kan Tørkeperioder undertiden
være skadelige. Der dyrkes og udføres især
Sukker, Bomuld, Kaffe, Sydfrugter, og tillige
udvindes Salt. Hovedstad er Basseterre. S. C.
opdagedes 1493 af Columbus, toges 1623 i
Besiddelse af Englænderne, 1625 af Franskmændene,
der 1713 afstod den til England.
M. V.
Saint Clair [sənt-’k£æ.ə], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 80 km NØ. f. Harrisburg.
(1910) 6455 Indb. S. C. driver stor Handel med
Kul (Antracit).
G. Ht.
Saint Clair [sənt-’k£æ.ə], Sø i Nordamerika,
ligger paa Grænsen af Staten Michigan i U. S. A.
og Prov. Ontario i Dominion of Canada. Ved den
50 km lange Detroit River staar den i
Forbindelse med Lake Erie og ved Saint Clair
River med Lake Huron. Sidstnævnte Flod er
48 km lang og danner ved sin Munding et
sumpet Delta. Søen S. C. er 932 km2 stor og har en
Dybde paa c. 6 m.
G. Ht.
Saint-Claude [sæ-’klo.d], tidligere Condat,
By i det østlige Frankrig, Dept Jura, beliggende
i en dybt nedskaaren Bjergdal i Jurabjergene,
ved Bienne som her optager Tacon, NV. f.
Genève, 11000 Indb. Byen er Bispesæde og har
en Domkirke (St-Pierre) fra 13.—15. Aarh. med
smukke Korstole, Fabrikation af drejede
Artikler (Daaser, Æsker, Piber etc.), Stensliberi
(Diamanter). Byen er vokset op omkr. et Kloster,
der grundlagdes 430 af den hellige Romanus og
fik Navn efter den hellige Claudius, en af de
senere Klosterforstandere. Arrond. S.-C. (5
Canton’er) har 50600 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Cloud [sæ-rklu], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, liggende paa nogle
Højder ved Seines venstre Bred tæt V. f. Paris,
11170 Indb. (1921). S.-C. staar ved en Bro i
Forbindelse med Boulogneskoven og ved flere
Jernbanelinier, Sporvogne og Dampbaade i
Forbindelse med Hovedstaden. Byen er navnlig
bekendt for det i Historien berømte, nu ødelagte
Slot og den dertil hørende store Park (392 ha)
med smukke Springvande. Byen har en
moderne, romansk Kirke, et Lærerseminarium,
Vadskerier, Fabrikation af Lervarer og Kemikalier.
Store Aarsmarkeder, der afholdes 7.—22. Septbr.
— S.-C. er det gl. Nogent, ogsaa omtalt som
Novigentum Clodoaldum,, hvor Clodoald efter
Drabet af sin Broder lod oprette et Kloster.
Senere fik Byen Navn efter det af Ludvig XIV’s
Broder, Hertug Filip af Orléans, opførte Slot,
der senere blev udvidet af Marie Antoinette, men
navnlig blev bekendt i Napoleonidernes Historie.
Her styrtede Napoleon I Direktoriet (9. og 10.
Novbr 1799) og proklamerede Kejserdømmet (18.
Maj 1804), og her undertegnede Napoleon III
Krigserklæringen mod Tyskland (Juli 1870).
Under Paris’ Indeslutning blev Slot og Park
besatte af tyske Tropper og derfor af
Franskmændene fra Fortet paa Mont Valérien
bombarderede med svært Skyts; Tyskerne satte Ild paa
Slottet, der fuldstændigt ødelagdes.
(M. Kr.). E. St.
Saint Cloud rsənt-’k£a^ud], By i U. S. A.,
Minnesota, ligger paa begge Bredder af
Mississippi, NV. f. Minneapolis, og er
Jernbaneknudepunkt. (1910) 10600 Indb. S. C. har en rom.-kat.
Katedral og to Handelsskoler. Et Fald i
Mississippi leverer Kraft til Byens Industri, der
omfatter Mølledrift, Maskinfabrikker og
Jernbaneværksteder.
G. Ht.
Saint Croix [sæ-’krwa], se Sankt Croix.
St. Croix [sənt-krwa], 1) Flod i Nordamerika,
danner Grænsen mellem Staten Maine i U. S. A.
og Prov. New Brunswick i Dominion of Canada.
S. C. udspringer i Lake St Croix, hvis Vandspejl
ligger 117 m o. H., og udmunder efter et Løb
paa 160 km i Passamaquoddy-Bugten. Den er
kun sejlbar paa de nedre 20 km, da den højere
oppe danner Vandfald. — 2) Flod i U. S. A. i
Staterne Wisconsin og Minnesota, mellem hvilke
den paa en Strækning danner Grænsen. S. C.
udspringer i en Sø af s. N., har en Længde af
270 km og er sejlbar paa en Strækning af
100 km.
G. Ht.
Saint-Cyr-l’École [sæ-’si.r-l-e’kål], By i
det nordlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise, V. f.
Parken ved Versailles. 3790 Indb. Paa Mme
Maintenon’s Tilskyndelse lod Ludvig XIV her
opføre en Opdragelsesanstalt for fattige
Adelsfrøkener. 1808 flyttede Napoleon Militærskolen
fra Fontainebleau derhen, hvor nu Officerer af
Infanteriet og Kavaleriet ligger til Uddannelse.
I Kapellet findes et Mindesmærke for Mme
Maintenon. V. f. S.-C. er anlagt et stærkt Fort.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Cyr [sæ-’si.r], Laurent Gouvion,
Markis, fr. Marskal (1764—1830), indtraadte i
Hæren 1792 og var allerede 1794 avanceret til
Divisionsgeneral. Han udmærkede sig under
Republikkens Krige og blev ved Kejserdømmets
Oprettelse 1804 af Napoleon udnævnt til
Generaloberst for Kyrassererne. 1805 tvang han ved
Castelfranco Østerrigerne til Kapitulation,
kæmpede derefter 1807 i Preussen og Polen, 1808—09
i Katalonien; men da Napoleon ikke fandt hans
Krigsførelse energisk nok, maatte han trække
sig tilbage til sine Godser, hvor han levede til
1811, da han igen blev tagen til Naade og
anvendt i Felttoget 1812. Da Oudinot blev saaret
ved Polozsk, overtog S. Befalingen over venstre
Flankekorps og vandt med stor Dygtighed en
Sejr over Wittgenstein. Denne Sejr skaffede ham
Marskalstitlen. Under Tilbagetoget gennem
Rusland blev S. haardt saaret. Først efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
