Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Cyr, Laurent Gouvion - Saint Davids - Saint Davids Head - Saint-Denis (Tidl. Kloster og Landsby i Belgien) - Saint-Denis (Hovedstad Réunion) - Saint-Denis (By i Frankrig) - Saint-Didier-la-Séauve - Saint-Dié - Saint-Dizier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenstilstanden 1813 overtog ban paa ny en
Kommando, idet Napoleon betroede ham
Guvernørposten i Dresden, hvor han efter Slaget ved
Leipzig maatte kapitulere (11. Novbr). Ludvig
XVIII gjorde S. til Pair af Frankrig og
udnævnte ham senere, til Tak for Troskab under
Kejserdømmet i de hundrede Dage, til
Krigsminister. 1821 trak han sig tilbage til Privatlivet.
S. var en ualmindelig dygtig og streng
Hærfører, men tillige en stor Særling. Han er Forf.
til flere Værker, der behandler Napoleons-Tiden.
(A. T. L.). E. C.
Saint Davids [sənt-’deividz], den vestligste
By i Wales (England), Pembrokeshire, ved
Brides-Bugten, er det gl Menapia. Byen er
Bispesæde og har Domkirke i normannisk
Overgangsstil; denne Bygning, der væsentlig er et Værk
fra 13. Aarh., men restaureret i 19. Aarh., er
88 m lang, 36 m bred og har et 35 m højt Taarn.
Kirken, der er den mest interessante i Wales,
danner en paafaldende Modsætning til den lille
Bys uanselige Huse. (1921) 1543 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Saint Davids Head [sənt-’deividz-hed],
det vestligste Forbjerg paa Halvøen Wales
(England).
G. G.
Saint-Denis [sæ-’dni], et tidligere
Benediktinerkloster, grundlagt 1081 og meget rigt, i
den belg. Prov. Hainaut, uden for Mons, nu en
Landsby med Kulgruber og Bomuldsindustri.
999 Indb. (1920). Her besejrede Hertugen af
Oranien de fr. Tropper 14. Aug. 1678.
G. G.
Saint-Denis [sæ-’dni]. Hovedstad paa den
fr. Ø Réunion i det ind. Ocean, ligger ved
Nordkysten og har (1921) 21538 Indb., overvejende fr.
Kreoler, Sæde for en Biskop, har en højere
Skole. bot. Have.
M. V.
Saint-Denis [sæ-’dni], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine, ligger 4 km N. f. Paris
paa en Slette ved højre Bred af Seine, 74516
Indb. (1921). S.-D. er Udgangspunkt for
St-Denis-Kanalen og Knudepunkt paa
Nordbanen og staar ved 3 Banelinier i Forbindelse
med Hovedstaden. Byens mest fremtrædende
Bygning er en i tidlig gotisk Stil opført
Klosterkirke (Basilika, Domkirke), der siden
Merovingertiden har været de fr. kronede
Hoveders Gravplads. Kirken, der paabegyndtes 1144
af Abbed Suger og restaureredes 1869 af den
berømte Bygmester Viollet le Duc, er treskibet
(108 m lang) og har en smuk Taarnfaçade med
to Taarne, det ene ufuldført (ɔ: uden Spir), og
tre Portaler. I det Indre maa især bemærkes
Gravmælerne over Dagobert I, Ludvig XII og
hans Dronning Anna af Bretagne, Frans I og
Claude de France, Henrik II og hans Dronning
Katarina af Medici. Bl. Byens øvrige Bygninger
fremhæves en moderne gotisk Kirke af Viollet
le Duc, et tidligere Kloster, der nu er
Opdragelsesanstalt for Døtre af de med Æreslegionen
hædrede Mænd, samt et nyt Raadhus i
Rcnaissancestil. Med venstre Seine-Bred og Østaden L’ile
St-Denis staar S.-D. i Forbindelse ved en
Hængebro. S.-D. er en overvejende Fabrikby;
der fremstilles Maskiner, Vogne, Dampskibe,
Kemikalier, Brændevin, Lervarer, Kautsjukvarer,
Vokslærred, Glas, Klaverer o. m. En mere
underordnet Rolle spiller Handelen (Vin og Mel)
og Dyrkningen af Frugt og Grønsager. —. S.-D.
er vokset op om en Kirke, som Kong Dagobert I
lod bygge (626) for den hellige Dionysius (Denis),
der 273 havde lidt Martyrdøden paa
Montmartre. Ludvig VII ombyggede Kirken og
grundlagde et Abbedi, for hvilket flere af de senere
Konger nominelt var Forstandere, og som derfor
opnaaede betydelig Rigdom og efter Ludvig den
Hellige blev de fr. Kongers Gravplads. Indtil
Revolutionen beholdt Abbediet sin Rigdom til Trods
for de gentagne Plyndringer, det Tid efter
anden var Genstand for. Under Revolutionen blev
Klosterkirken fuldstændig ødelagt, og paa
Konventets Befaling kastedes Kongernes jordiske
Levninger i en Kalkhule ell. spredtes for
Vinden. Fra 1840 er S.-D. en Del af
Paris-Fæstningen og er omgiven af Forterne le Briche, Double,
Couronne du Nord og de l’Est, som 1871
(21.—26. Jan.) blev bombarderede af det tyske
Belejringsskyts. (Litt.: d’Ayzac, Histoire de
l’abbaye de St. D. [2 Bd, Paris 1861]; d’Heilly,
Les tombes royales de St. D. [Paris 1872]).
Arrond. S.-D. (13 Canton’er) har 647000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Didier-la-Séauve [sæ-di’die-la-se’o.v],
By i det sydlige Frankrig, Dept Haute-Loire,
SV. f. St-Etienne, 5800 Indb. S.-D.-l.-S. har en
Kirke fra 13.—14. Aarh., driver Fabrikation af
Silkebaand, Kautsjukvæv og Papir og har
Farverier. 3 km V. f. Byen ligger Ruiner af
Cistercienserklosteret la Séauve (stiftet 1228).
(M. Kr.). E. St.
Saint-Dié [sæ-die], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Vosges, ved Meurthe og
Østbanen, ØNØ. f. Epinal, 15754 Indb. (1921). S.-D.,
der ligger i en af skovklædte Bjerge omgivet Dal,
havde tidligere et Kloster og er nu Bispesæde,
har et stort gejstligt Seminarium, Collège,
Museum, Bibliotek. Domkirken St Déodat (11.—18.
Aarh.) er ved en gotisk bygget Korsgang
forbunden med den lille romansk byggede
Notre-Dame Kirke. Byen har et smukt Raadhus, flere
Anlæg, Fabrikation af Maskiner, Metalvarer og
Klæde, Fremstilling af virkede Artikler,
Bomulds- og Silketøj, Papir og Brændevin, Handel
med Tømmer. S.-D. er Jules Ferry’s Fødeby og
har hædret ham med et Mindesmærke. Ved Ste
Marguerite, en nærliggende Landsby,
tilkæmpede bayerske Tropper sig 10. Jan. 1814 en Sejr
over Franskmændene. Arrond. S.-D. (8
Canton’er) har 118000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Dizier [sæ-di’zie], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Haute-Marne, ved
Marne-Kanalen og Floden Marne paa et Sted, hvorfra den
er sejlbar, SØ. f. Chalons, 12930 Indb. (1921).
S.-D. er Knudepunkt paa Østbanen, har en
Handelsret, et Handelskammer, et gejstligt
Kollegium, en Sindssygeanstalt, betydelig
Jernhyttedrift, Fabrikation af Jernvarer (Knive, Søm),
Savværker, Tømmerhandel. Byen var i
Middelalderen en vigtig Fæstning og kaldtes St
Desiderii efter den af Vandalerne slagne Biskop
Desiderius af Langres, der skal være gravsat i
Byen. 1544 overgav Byen sig efter 6 Ugers
Belejring til Karl V og Henrik VIII af England. I
Nærheden Fægtninger 27. Jan. og 26. Marts 1814.
Byen er delvis ødelagt i Verdenskrigen.
(M. Kr.). E. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
