Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sainte-Beuve, Charles Augustin - Sainte-Claire Deville, Charles - Sainte-Claire Deville, Henri Étienne - Sainte-Croix - Sainte-Foy-la-Grande - Sainte-Foy-(Foix) lès-Lyon - Saint-Eloi - Sainte Marguerite - Sainte Marie de Madagascar - Sainte-Maure - Sainte-Menehould - Saint-Emilion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Litteraturhistorien staar han ubetinget som en af
Frankrigs største Forfattere. Han er udmærket som
Historiker, Æstetiker, Litteratur- og
Kulturhistoriker, men især som biografisk Essayist;
hans Digterbegavelse tjente ham her ikke
mindst. En lige saa lærd som aandfuld
Forsker, der altid attraar at vide (Plaisir
désintéressé de la curiosité critique! udbryder han)
og næsten altid mægter at forstaa; en ærlig
Skeptiker, underbyggende sin ihærdige Søgen
med rig Menneskekundskab, vunden —
rigtignok tillige med en Slump Menneskeforagt og
Ironi — gennem hans vekslende aandelige
Faser; ingen Systematiker, men bøjelig som kun
faa i sin Opfattelse; en Stilist, som — naar den
noget for pillent ciselerende Sprogkunst i hans
yngre Aar fraregnes — i sin Fremstilling
udfolder det fr. Sprogs naturlige Lethed og
Klarhed paa uforlignelig Vis. Der gives vel andre
berettigede Arter af Kritik end S.’s
psykologiske; men en Læsning saa suggestiv og
indtagende som hans Essays er der knap Magen
til. »Unser aller Meister« kaldes han da ogsaa
af Karl Hillebrand, der selv kendte Faget til
Bunds. (Litt.: J. Levallois, S.-B. [Paris
1872]; D’Haussonville, S.-B. [smst. 1875];
G. Brandes i »Kritikker og Portrætter«, 1.
Udg., og i »Hovedstrømninger i 19. Aarh.«’s
Litt.«, »Den romantiske Skole i Frankrig«, 2.
Udg., S. 450—497; K. Hillebrand i »Zeiten,
Völker und Menschen«, VI, S. 1—47; E.
Faguet i Politiques et moralistes du XIX. siècle,
III, S. 185—235; G. Michaut, S.-B. [1921]).
E. G.
Sainte-Claire Deville [sæt-’klæ.r-dö’vil],
Charles, fr. Geolog og Meteorolog, f. 26.
Febr 1814 paa Skt Thomas, d. 10. Oktbr 1876 i
Paris, blev 1857 Medlem af det fr. Akademi,
senere Præsident for det meteor. Selskab i
Paris og 1872 Generalinspektør for Frankrigs
meteor. Stationer. Han foretog videnskabelige
Rejser i Vestindien, paa de capoverdiske Øer
o. a. St.; har foretaget talrige Analyser af
Mineralier. Han udgav: Études géologiques sur les
iles de Ténériffe (1846), Voyage géologique aux
Antilles et aux iles de Ténériffe et de Fogo
(1847), Recherches sur les principaux
phénomènes de météorologie et de physique terrestre
aux Antilles (1861), Sur les variations
périodiques de la température (1866).
(W. J-n.). H.-P.
Sainte-Claire Deville [sæt-’klæ.r-dö’vil],
Henri Étienne, fr. Kemiker, foreg.’s
Broder, f. 11. Marts 1818 paa Skt Thomas, d. 1.
Juli 1881 i Paris. 1845 blev S. Docent i
Besançon, 1851 Prof. i Paris og 1861 Medlem af det
fr. Akademi. Resultaterne af hans Studier af
Aluminiums Forhold er samlede i Bogen: De
l’aluminium, ses propriétés, sa fabrication et
ses applications (1859). Den gav Anledning til
et betydeligt Opsving i Fabrikationen af
Aluminium; ogsaa hans Undersøgelser af Platin,
Natrium og Magnium fik stor industriel Bet.
Samtidig med Wöhler fremstillede S.
krystallinske Modifikationer af Bor og Silicium.
Desuden har han arbejdet med fysisk-kemiske
Problemer og navnlig med stor Dygtighed udredet
Forholdene ved Dissociationen af
Ammoniumkloridets Dampe.
S. P.
Sainte-Croix [sæt-’krwa], Landsby i
Jurabjergene, i det schweiziske Kanton Vaud, 1069 m
o. H., ved Jura-Simplon-Banen, med (1920) 5332
Indb. Byen er Midtpunktet for Fabrikationen af
Spilledaaser og driver tillige Urmageri,
Knivfabrikation og Knipling. I Nærheden Jernminer
og Tørvemoser.
(M. Kr.). O. K.
Sainte-Foy-la-Grande [sæt-’fwa-la-’grã.d],
By i det sydvestlige Frankrig, Departement
Gironde, ved venstre Bred af Dordogne Ø. f.
Bordeaux. 3400 Indb. S.-F.-l.-G. har en gotisk
Kirke med et højt Taarn, Ruiner af et
Tempelherrerne tilhørende Hus, et reformert
Konsistorium og et Mindesmærke for Antropologen Broca.
Byen driver Vinavl og Fabrikation af Hatte og
Hamplærred.
(M. Kr.). E. St.
Sainte-Foy-(Foix) lès-Lyon
[sæt-’fwa-le-’liå], By i det østlige Frankrig, Dept Rhône,
SV. f. Lyon, 3200 Indb. S. F. har en Kirke med
et smukt Klokketaarn. Flere Fabrikker (Silke).
(M. Kr.). E. St.
Saint-Eloi [sæt-elwa], belgisk Landsby i
Vestflandern, 4 km S. f. Ypres, ødelagt under
de heftige Kampe om Ypres i Marts 1915 og
Marts—Apr. 1916.
G. G.
Sainte Marguerite [sæt-margö’rit], se
Lerinske Øer.
Sainte Marie de Madagascar
[sæt-ma’ri-d–’ska.r], Nossi Boraha, Nossi
Ibrahim, Ø ved Østkysten af Madagaskar, 165 km2
med (1921) 9387 Indb., fr. Koloni siden 1815,
forenedes 1896 med Madagaskar, har milit.
Etablissementer og en god Havn, tilgængelig for store
Skibe.
M. V.
Sainte-Maure [sæt-’må.r], By i det midterste
Frankrig, Dept Indre-et-Loire, S. f. Tours, 2500
Indb. S.-M., der ligger paa Højsletten (Plateau
de S.-M.) mellem de to Floder Indre og Loire,
har en Kirke fra 12. Aarh., et gl Slot og et
Raadhus, Vinavl, Stenbrud, Savskæreri.
(M. Kr.). E. St.
Sainte-Menehould [sæt-mö’nu], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Marne, ligger i de
skovrige Argonner og ved Aisne, SØ. f. Reims,
5000 Indb. S.-M. har en Kirke fra 13.-14. Aarh.,
Rester af et befæstet Slot, Raadhus.
Aspargesavl, Jernstøberier, Savværker og Fremstilling af
Fedevarer og Drænrør, Glas og Fajance. Her
sluttedes 15. Maj 1614 Forlig mellem Dronning
Maria af Medici og Condé’s Forbundsfæller, og
det var her, at Postmester Drouet kendte den
flygtende Ludvig XVI (21. Juni 1791), hvilket
førte til Kongefamiliens Fængsling i Varennes.
Byen delvis ødelagt i Verdenskrigen. — Arrond.
S.-M. (3 Canton’er) har 25000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Emilion [sæt-emi’liå], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, beliggende paa
Randen af et Plateau tæt ved Dordognes højre
Bred, Ø. f. Bordeaux, 3500 Indb. Byen har en
gotisk Kirke med et smukt Klokketaarn, en gl, i
Klipperne udhugget Kirke og en Grotte, der er
indrettet til Kapel, og hvori den hellige Emilion
(8. Aarh.) skal have boet. Desuden har Byen
Ruiner af et Slot fra 13. Aarh., gl
Fæstningsværker og et Kloster. S.-E. er en bekendt Vinby
(Rødvin), har Klokkestøbning og
Kvægmarkeder.
(M. Kr.). E. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
