Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sainte-Palaye, Jean Baptiste la Curne de - Saintes - Saintes, Les - Saint-Éstèphe - Saint-Etienne - Sainte-Victoire - Saint-Evremond, Charles de Marguetel de Saint-Denis - Saint-Florentin - Saint-Flour - Saint-Foix, Marie Olivier Georges du Pare Poullain de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sainte-Palaye [sæt-palæ], Jean Baptiste
la Curne de, fr. Historiker og Arkæolog
(1697—1781), var en af de første, der gav sig af med
Studiet af den fr. Middelalders Sprog og
Litteratur. Hans Hovedværker er Mémoires sur
l’ancienne chevalerie (3 Bd, 1759—81; ny Udgave
1826) og Dictionnaire historique de l’ancien
langage français, der først blev udg. omtr. 100
Aar efter hans Død i 10 Bd af L. Favre (Paris
1876—82).
Kr. N.
Saintes [sæ.t], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente-Inférieure, ved venstre Bred af
Charente, hvorover en Drejebro fører til
Faubourg des Dames, SØ. f. Rochefort, 15419 Indb.
(1921). Byen er særdeles rig paa gl
Bygningsværker. Fra Romertiden er bevaret en
Triumfbue for Germanicus og Rester af et Amfiteater,
der har kunnet rumme 22000 Tilskuere. Af
Kirkebygninger findes en i 16. Aarh. i gotisk Stil
ombygget Katedral (St Pierre), en ældre romansk
Kirke — St Eutrope — (11.—12. Aarh.) med
Krypt og et smukt Taarn og Ste Marie des
Dames med Klokketaarn og bemærkelsesværdig
Façade. Fabrikation af Vinfade og Metalvarer,
samt Handel med Korn, Vin og Brændevin,
Lædervarer og Træ. Byen har et Bibliotek og et
Oldsagsmuseum. Allerede i Romertiden var S.
som Mediolanum Santonum en blomstrende By
og var indtil 1790 Bispesæde og Saintonges
Hovedstad. Arrond. S. (8 Canton’er) har 100000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saintes, Les [le-’sæ.t], se Iles des
Saintes.
Saint-Éstèphe [sæt-e’stæf], Landsby i det
sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, 8 km N. f.
Pauillac, ved venstre Bred af Gironde og ved
Jernbanen Bordeaux—Vernon, 2900 Indb. S.-É.
har en lille Havn ved Floden og stor Vinavl og
Vinhandel (Rødvine).
(M. Kr.). E. St.
Saint-Etienne [sæt-e’tiæn], By i det østlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Loire, beliggende i
det midtfranske Bjergland, 504 m o. H. 50 km i
sydlig og vestlig Retning fra Lyon og 500 km
SØ. f. Paris, ved Furan, et Tilløb til Loire, 150000
Indb. S.-E. er en af Frankrigs betydeligste
Fabrikbyer og Midtpunktet for et stort Kulleje.
Byen er regelmæssig anlagt med lange, lige
Gader, har faa monumentale Bygninger — en
moderne romansk-byzantinsk Kirke (Ste Marie),
Raadhus og Justitspalads — og minder med sine
mange Fabrikskorstene og de ensformige af
Røgen sværtede Huse om Englands og Tysklands
Industribyer. Som andre Storbyer er S.-E.
Sædet for adskillige Institutioner og Myndigheder,
saaledes for Dept’s Præfekt, en Domstol, en
Handelsret, et reformert Konsistorium, en
Bjergværksskole med et righoldigt Bibliotek, tekn.
Skoler for Tegning, Vævning og Kunstindustri,
Museum med Maleri- og Vaabensamling samt
naturhistoriske og kunstindustrielle Genstande,
et Bibliotek, bot. Have, Teater.
Kullejerne, der har været kendte siden 11.
Aarh. og udnyttede fra Beg. af 14. Aarh., er
næst efter Valenciennes Kuldistrikt Frankrigs
rigeste. De danner Grundlaget for en omfattende
Metalindustri, navnlig Jernudsmeltning og
Fabrikation af Vaaben. Bl. disse Fabrikker maa
mærkes en af den fr. Stats største
Geværfabrikker. I anden Række kommer Fremstilling af
Maskiner, Knive, File, Søm og andet Værktøj.
Ogsaa paa Silkeindustriens Omraade har S.-E. en
Førsterangsplads og er Hovedpladsen for
Fabrikation af Silkebaand. Af andre industrielle
Frembringelser maa nævnes: Snore og
Possementvarer, Kautsjuk, Papir og Glas, Brændevin
og Chokolade. Denne storslaaede Forædling af
Raaprodukter betinger en tilsvarende
Handelsomsætning. S.-E. er grundlagt i 10. Aarh. 1563
og 1570 blev Byen erobret af Hugenotterne.
Arrond. S.-E. (12 Canton’er) har 347000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Sainte-Victoire [sæt-vik’twa.r]. Bjergkæde
i det sydøstlige Frankrig, Dept
Bouches-du-Rhône og Var, Ø. f. Aix og N. f. Arc-Flodens
Dal, naar en Højde af 1011 m.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Evremond [sæt-evrö’må], Charles
de Marguetel de Saint-Denis, fr.
Forf., f. 1610, d. 1703 i London. Han studerede
først Retsvidenskab, blev derefter Officer og
deltog med Udmærkelse i flere Felttog. I sin
Optræden var han en Type paa Adelsmanden fra
Ludvig XIII’s Tid, selvbevidst indtil Arrogance,
kynisk i sit Liv og sine Anskuelser, men djærv,
overlegen og selvstændig. Han dyrkede Filosofi,
Skønlitteratur og Sprog, var en stor Skeptiker
og en vittig Brevskriver. P. Gr. a. nogle
uforsigtige Udfald mod Mazarin i Anledning af
Pyrenæer-Freden blev han landsforvist 1661 og drog
til England, hvor han kom i Yndest hos Karl II.
Hans Værker (3 Bd, 1705) omfatter dels dram.
Arbejder, af hvilke maa mærkes Les
académiciens (1643), en Satire over det fr. Akademi, dels
og især filos. Arbejder; de vigtigste er:
Réflexions sur les divers génies du peuple romain,
Conversation du maréchal d’Hoquincourt avec le
père Canaye, Jugements et observations.
Kr. N.
Saint-Florentin [sæ-flårã’tæ], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Yonne, ved Armançon,
som her optager Armance, og ved
Bourgogne-Kanalen. NØ. f. Auxerre, 2600 Indb. S.-F. har en
smuk Renaissancekirke (16. Aarh.), Fabrikation
af Landbrugsmaskiner og Ost.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Flour [sæ-’flu.r], By i det indre
sydlige Frankrig, Dept Cantal, beliggende paa et
Basaltplateau (885 m o. H.) ved Landes og
Sydbanen, ØNØ. f. Aurillac, 5800 Indb. S.-F. er
Bispesæde og har en femskibet Domkirke med to
Taarne (gotisk Stil, 14.—15. Aarh.). Fabrikation
af Lervarer, Lim, Klæde, Kniplinger, Ost etc.
Arrond. S.-F. (6 Canton’er) har 48000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Foix [sæ-’fwa], Marie Olivier
Georges du Pare Poullain de, fr.
Musikforfatter, f. 2. Marts 1874 i Paris, er Elev af
Schola cantorium (d’Indy) og har gjort sig
bekendt ved sine Mozart-Studier, særlig ved det
i flere Henseender grundlæggende Værk W. A.
Mozart, sa vie musicale et son œuvre de
l’enfance à la plaine maturité 1756—1777 (2 Bd 1912),
som han skrev i Forening med den siden afdøde
polsk fødte Wyzeva, og som for saa vidt
hidtil er forblevet en Torso; andre mindre Afh. af
S. fremkom i fr. og tyske Fagskrifter og angaar
den fr. Symfonis Historie, Sammarti’s Værker,
Mozart og den unge Beethoven, Jean Schobert
m. m.
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
