Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Germain-en-Laye - Saint-Germain Te - Saint-Germain-Traktaten - Saint Germans - Saint-Gervais-les-Bains - Saint-Ghislain - Saint Giles - Saint-Gilles (By i Frankrig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
18000 Indb. Byen har en Kirke med et
Gravmæle over den fordrevne eng. Konge Jakob
II, et hist. berømt Slot og en smuk, udsigtsrig
Terrasse paa Skraaningen mod
Seine-Dalen. Terrassen, der er 2,7 km lang, men
temmelig smal (30 m), anlagdes 1676 efter
Tegninger af Le Nôtre. Desuden har Byen et
Mindesmærke for Statsmanden Thiers, der døde
her, et Museum, et Bibliotek med
Malerisamling, Bomuldsspinderier, Fabrikation af
Chokolade og Kemikalier. P. Gr. a. sin smukke
Beliggenhed og den ligeledes smukke Omegn
er S. G. e. L. blevet et af Pariserne stærkt
søgt Sommeropholdssted. I den N. f. Byen
liggende, murindhegnede, 3700 ha store Skov
afholdes en stor Folkefest hvert Aar i Beg. af
Septbr. I Skoven ligger en Æreslegionen
tilhørende Opdragelsesanstalt Les Loges, der
er et tidligere Jagtslot. Slottet i S. G. e. L.,
der paabegyndtes 1370 under Karl V og senere
fl. Gange er blevet udvidet og forskønnet, har
spillet en fremtrædende Rolle i Frankrigs
Historie. Siden Frants I’s Tid var Slottet ofte
Opholdssted for det fr. Hof. Her fødtes
Kongerne Henrik II, Karl IX, Ludvig XIII og
Ludvig XIV; men Ludvig XIV fraflyttede Slottet,
fordi han herfra havde Udsigt til de fr.
Kongers Gravplads, Kirken i St Denis. Han
overlod Slottet til den fordrevne eng. Konge Jakob
II, som døde her 1701, og efter ham boede her
hans Søn Prætendenten Jakob III. Slottet blev
nu ikke senere Kongesæde, men benyttedes til
Kaserne og Militærstraffeanstalt. Napoleon III
lod det indrette til Beboelse; nu er det Mus.
for gallo-romerske Oldsager. Paa Slottet
afsluttedes 1570 Freden mellem Karl IX og
Hugenotterne, 1635 Freden mellem Ludvig XIV
og Bernhard af Weimar, 1769 Freden mellem
Frankrig og Brandenburg og 1919 Freden
mellem de Allierede og Østerrig. (Litt.:
Lacombe, Le château de St. G. [Paris 1874];
Millet, Monographie de la restauration du
château de St. G. [med 100 Tavler, Paris 1893]).
(M. Kr.). E. St.
Saint-Germain Te [sæ-зær’mæ-], en
Blanding af 5 Dele Anis, 5 Dele Fennikelfrø, 10
Dele Hyldeblomster, 16 Dele harpiksfri
Sennesblade og 4 Dele pulveriseret renset
Vinsten, benyttes som afførende Middel i en Dosis
af en Spiseskefuld til en Kop kogende Vand.
(A. B.). E. K.
Saint-Germain-Traktaten [sæ-зær’mæ-]. I
St. Germain-en-Laye undertegnedes 10. Septbr
1919 en Rk. Traktater, blandt hvilke den mest
bekendte er Fredsslutningen mellem Østerrig og
de allierede og associerede Magter. Ved denne
Traktat, der har Pagten for Folkenes Forbund,
Reglerne om den internationale
Arbejdsorganisation o. fl. andre Bestemmelser tilfælles med
Versaillesfreden, blev Kejserdømmet Østerrig
reduceret til Republikken Østerrig, der dog ikke
omfatter alle den tidligere Stormagts
tysktalende Omraader, idet visse Dele af Böhmen,
Sydmähren, Nedreøsterrig og navnlig det næsten
rent tyske Sydtyrol har maattet afstaas. Ifølge
Traktaten blev Østerrig afvæbnet og
Værnepligten ophævet; den hvervede Hær maa ikke
overstige ialt 30000 Mand. Flaaden blev
indskrænket til tre Politifartøjer paa Donau.
Traktatens Art. 88 forbyder Østerrig uden
Folkeforbundsraadets Samtykke at forene sig med en
anden Stat, d. v. s. Tyskland, for hvis Vedk. en
tilsvarende Bestemmelse findes i
Versaillesfredens Art. 80, og medførte, at Landet maatte
skifte Navn fra Tyskøsterrig til Republikken
Østerrig. Bestemmelserne om Statsgælden er
omtalt i Art. Overdragelse af
Territorium, S. 693. Se i øvrigt Østerrig,
»Historie«. — De øvrige i St. Germain 10. Sept.
1919 afsluttede Overenskomster er foruden de
allieredes Traktater med Jugoslavien og
Tschekkoslovakiet og nogle interallierede
Overenskomster om finansielle Spørgsmaal, navnlig en
Konvention om Revision af Kongoakten af 1885 og
af Bryssel-Deklarationen af 1890, en anden
Konvention om Alkoholordningen i Afrika og en
tredje om Kontrol med Vaabenhandelen,
hvilken sidste ikke traadte i Kraft, men senere blev
erstattet med en ny, som udarbejdedes paa en
international Konference i Genève 1925, se
Vaabenhandelskonventionen.
G. R.
Saint Germans [sənt-’dзə.mənz], gl Landsby
i det sydvestlige England, Cornwall, 10 km V. f.
Plymouth, med en gl normannisk-gotisk Kirke
St Germanus. Byen var indtil 1045 Cornwall’s
Bispesæde og har (1921) 2515 Indb. I Nærheden
ligger Herresædet Port Eliot med en
Malerisamling.
(M. Kr.). G. G.
Saint-Gervais-les-Bains [sæ-зær’væ-le-’bæ],
Badested tæt ved den lille By af s. N. ved
den nordlige Fod af Montblanc, S. f. Lac
Leman, 573 m o. H. i en herlig Egn. Der er
fl. 39—42° varme Kilder, rige paa
Klornatrium og Natriumsulfat, saa at Vandet virker
mildt afførende. Badet søges især for
Hudsygdomme, navnlig Ekzem hos Ikke-skrofuløse;
endvidere ved Fordøjelsesforstyrrelse med
Blodstase i Underlivsorganerne: ved reumatiske og
neuralgiske Ledlidelser; ved Katarrer i Strube
og Luftrør. Natten til 12. Juli 1892 ødelagdes
Badestedet ved en Oversvømmelse, foraarsaget
ved et Fjeldskred; mange Badegæster omkom,
deriblandt den danske Nationalbankdirektør
Moritz Levy. Badeanstalten blev dog hurtig
genopbygget.
(Lp. M.). E. F.
Saint-Ghislain [sæ-gi’læ], By i den belg.
Prov. Hainagaut, ved Haine, 10 km V. f. Mons,
er Knudepunkt paa Jernbanelinien
Bryssel—Quiévrain, idet der fra S.-G. udgaar 3
Sidelinier. Byen, der er Midtpunkt for det vigtige
Borinage Kulomraade, har en Del Industri (Øl,
Sæbe, Flodskibe) og (1920) 4210 Indb.
G. G.
Saint Giles [sənt-’dзa^i£z], et fattigt
Kirkesogn i London, der er blevet til et Ordsprog
p. Gr. a. Modsætningen til det overforliggende
rige St James.
(M. Kr.). G. G.
Saint-Gilles [sæ-’зil], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Gard, tæt ved Lille-Rhône, V.
f. Arles, 6300 Indb. S.-G., der ligger ved
Kanalen mellem Beaucaire (Rhône) og
Aiguesmortes (Middelhavet), har en Hængebro over
Lille-Rhône til Øen Camargue. Byen har en
ejendommelig Klosterkirke, der paabegyndtes 1116
og er opført i den romanske Bygningsstil;
særlig fremhæves dens smukke Portal, Krypten og
en berømt Vindeltrappe. Desuden har S.-G. et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
