Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Gilles (By i Frankrig) - Saint-Gilles (Forstad til Bruxelles) - Saint-Gilles-lez-Termonde - Saint-Gilles-Waës - Saint-Girons - Saint-Gobain - Saint Gowan's Head - Saint Helens (By i England) - Saint Helens (By på Wight) - Saint Helens (Vulkan i U. S. A.) - Saint Hélier - Saint Hermidad - Saint-Hilaire, Auguste de - Saint-Hilaire, Emile-Marc - Saint-Hilaire-du-Harcouet - Saint-Hippolyte-du-Fort - Saint Honorat - Saint-Honoré-les-Bains - Saint-Hubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romansk Presbyterium fra 12. Aarh. og et
moderne gotisk Raadhus. Betydelig Vinavl og
Fremstilling af Olie. Her fødtes Pave
Clemens IV.
(M. Kr.). E. St
Saint-Gilles [sæ-’зil], Forstad til Bruxelles
mod Syd, ved Senne, har en Mønt, et
Cellefængsel, en Kunstindustriskole og en stor Park.
Industrien omfatter især Støbegods (Kobber,
Bronze), Kemikalier og Sæbe. Byen havde (1922)
67000 Indb.
G. G.
Saint-Gilles-lez-Termonde [sæ-’зil-le-
tær’måd]. By i den belg. Prov. Østflandern,
tæt ved Schelde, 30 km SV. f. Antwerpen, har
Rebslagerier, Tekstilfabrikation m. m. 6887 Indb.
(1920).
G. G.
Saint-Gilles-Waës [sæ-’зil-’va.s], By i den
belgiske Prov. Østflandern, 18 (km V. f.
Antwerpen. Rebslagerier og Garverier. 5290 Indb.
(1920).
G. G.
Saint-Girons [sæ-зi’rå], By i det sydlige
Frankrig, Dept Ariège, ligger ved den nordlige
Fod af Pyrenæerne og Floden Salat, SSV. f.
Toulouse. 6000 Indb. Over Salat fører to Broer
til et nyt Bykvarter Villefranche. S.-G. er
Station paa Sydbanen, har to Kirker fra 14. Aarh.
og Ruiner af et Dominikanerkloster.
Marmorbrud, Fabrikation af Papir og Linolie,
Uldspinderier. 5 km Ø. f. Byen ligger Badestedet
Audinac med to kalkholdige Svovlkilder (22°).
Arrondissementet S.-G. (6 Canton’er) har 67000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Gobain [sæ-gå’bæ], By i det nordlige
Frankrig, Dept Aisne, S. f. Saint Quentin, 2200
Indb. S.-G., som ligger i en skovrig Egn, har
en berømt Spejlfabrik, der grundlagdes 1685.
Stenbrud. Delvis ødelagt under Verdenskrigen.
Skoven (4000 ha) var besat af Tyskerne Septbr
1914—Oktbr 1918 og var for dem en vigtig
Forsvarsstilling.
(M. Kr.). E. St.
Saint Gowan’s Head [sənt-’gåwənz-hed],
Forbjerg. 50 m højt, paa Sydkysten af Wales,
ved Bristolkanalen, 70 km V. f. Swansea.
G. G.
Saint Helens [sənt-’he£inz], By i det
nordvestlige England, Lancashire, 16 km Ø. f.
Liverpool, forbundet med Floden Mersey ved en
Kanal. Byen har Englands største Glasindustri
(Spejlglas, Kronglas, Vinduesglas, Flasker).
Ogsaa Metalindustrien (Kobber, Jern, Messing) er
betydelig. Endelig er S. H. Midtpunktet for
Fremstilling af Lervarer og Kemikalier i
Lancashire. I Byens Nærhed findes Kulgruber. De
nævnte Ting har bevirket en hurtig Stigning af
Folketallet, saa Byen 1921 havde 102675 Indb.
G. G.
Saint Helens [sənt-’he£inz], By paa den
nordøstlige Kyst af den eng. Ø Wight i Kanalen,
ved Nordsiden af en lille Fjord og 6 km SØ. f.
Ryde, har udmærkede Golfbaner. (1921) 5706
Indb.
G. G.
Saint Helens [sənt-’he£inz], Vulkan i U. S. A.,
Stat Washington, ligger i Kaskadekæden og er
2970 m høj. Den har evig Sne og Gletschere,
og der er Spor efter sen vulkansk
Virksomhed; det er dog tvivlsomt, om den — som det
fortælles — havde Udbrud 1841—42.
G. Ht.
Saint Hélier [fr. sæt-e’lie, eng. sənt-’he£jə],
Hovedstad paa den eng. Ø Jersey i Kanalen
mellem England og Frankrig, er smukt
beliggende ved St. Aubins Bugten paa Øens Sydside.
Byen er et fornemt Badested med (1921) 26418
Indb., hvoraf Halvdelen er Englændere (især
pensionerede Officerer) og Udlændinge (mest
Franskmænd), og har smukke Anlæg, mange
Hoteller, men ogsaa en Del snævre Gader. Af
Bygninger og Institutioner mærkes Kirken, Cohue
Royale (Domhuset), Victoria College, Biblioteket
og Museet. Byen driver Handel med Træfrugt,
Kartofler, Kvæg og Fisk og staar i livlig
Dampskibsforbindelse med fr. og eng. Byer ved
Kanalen. Havnen, der anlagdes 1873, beskyttes af to
henved 1000 m lange Stendæmninger. I
Ebbetiden har kun en ringe Del af Havnebassinet 3
m’s Dybde. Til Byens Forsvar tjener Elisabeth
Castle og det stærke, paa en stejl Klippe
liggende Fort Regent.
(M. Kr.). G. G.
Saint Hermidad [sæŋt-’hær’midað], se
Thisted.
Saint-Hilaire [sæt-irlæ.r], Auguste de,
fr. Botaniker, f. i Orléans 1779, d. smst. 1853.
Han rejste 1816—22 i det sydlige og mellemste
Brasilien og har udgivet en Række vigtige
Arbejder over Brasiliens Natur, særlig dens Flora.
Han blev Prof. i Botanik ved Univ. i Paris og
udgav 1840 sine berømte Leçons de Botanique
comprenant principalement la Morphologie
végétale, en Lærebog, som i en klar og overskuelig
Form giver Grundlinierne af Datidens bot.
Formlære. S.-H. viser sig her stærkt paavirket
af den Goethe’ske Metamorfoselære og den
Braun-Schimper’ske Bladstillingslære.
A. M.
Saint-Hilaire [sæt-i’læ.r], Emile-Marc,
fr. Skribent (1793—1887). Som Page hos
Napoleon havde han rig Lejlighed til at trænge
ind i dennes Privatliv, og han benyttede sig
heraf til fra 1827—30 at udgive en talrig Rk.
Skr, der i litterær Henseende var ubetydelige.
Af hans Værker kan nævnes Histoire populaire
de Napoléon et de la Grande Armée (1842).
(A. T. L.). E. C.
Saint-Hilaire-du-Harcouet [sæt-i’læ.r-dy-
ar’kwæ], By i det nordlige Frankrig, Dept
Manche, ved Sélune og Vestbanen, SØ. f.
Avranches, 3600 Indb. S.-H.-d.-H. har en ny got.
Kirke, Uldspinderier, Fabrikation af Knapper
og Handel med Kvæg.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Hippolyte-du-Fort
[sæt-ipå’lit-dy-’få.r], By i det sydøstlige Frankrig, Dept Gard,
ved Vidourle og Lyon-Banen, SV. f. Alais, 4100
Indb. S. H. d. F. har Vinavl, Silkeavl,
Fabrikation af Silkevarer og Handsker, Udvinding
af Bly og Zink.
(M. Kr.). E. St.
Saint Honorat [sæt-ånå’ra], se Lerinske Øer.
Saint-Honoré-les-Bains [sæt-ånå’re-le-’bæ],
Badested med fl. varme Svovlkilder i
Nièvre-Departementet, 6 km fra Jernbanestationen
Vaudenesse. Det er malerisk liggende 300 m
o. H. og har et mildt Klima. Vandet bruges til
Drikkekure, Helbade, Doucher og Indaanding
og benyttes især ved Katarrer i Svælget,
Struben og Luftrøret, tidligere ogsaa ved
Lungetuberkulose. Endvidere mod Livmoderkatarr,
mod Reumatisme og mod Skrofulose. Den
udmærket indrettede Badeanstalt er aaben fra 15.
Maj til 1. Oktbr.
(Lp. M.). E. F.
Saint-Hubert [sæt-y’bæ.r], By i den belg.
Provins Luxembourg, 70 km Syd for Liège,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
