Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Hubert - Saint Hyacinthe - Saint-Imier - Saintin, Jules Émile - Saintine, X. B. - Saint Ives (By i Cornwall, England) - Saint Ives (By i Huntingdonshire, England) - Saint James - Saint Jean - Saint-Jean-Bonnefonds - Saint-Jean-d'Acre - Saint-Jean-d'Angély - Saint-Jean-de-Losne - Saint-Jean-de-Luz - Saint-Jean-de-Maurienne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en pragtfuld 1525—76 opført Kirke, der
rummer Helgenen Hubertus’ Grav og en af W.
Geefs udført Marmorstatue af ham, og hvortil
mange Pilgrimme valfarter. Et gl Kloster er nu
indrettet til en Opdragelsesanstalt for unge
Forbrydere. Byen, der ligger ved Randen af et stort
Skovdistrikt, har Savmøller, Garverier og er
ogsaa bekendt for sin aarlige Jagtdag (3. Novbr).
(1920) 3519 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Saint Hyacinthe [sæt-ja’sæ.t], By i Dominion
of Canada, Prov. Quebec, ligger 47 km ØNØ.
f. Montréal ved en Biflod til St Lawrence.
(1911) 10859 Indb. S. H. er kat. Bispesæde, har
to Klostre og driver livlig Industri og Handel
G. Ht.
Saint-Imier [sæt-i’mie] (tysk St. Immer),
By i den schweiziske Del af Jurabjergene,
Kanton Bern, i en for sin Urindustri kendt
Bjergdal, Val St. I. (St Immerthal), der
gennemstrømmes af den lille rivende Flod Suze
(Schüss), som gennem en snæver, vild
Bjergkløft (Bieler Klus) naar ud paa Højsletten og
nu er afledet til Bieler-Søen. Dalens Beboere
(henved 20000) er overvejende fransktalende og
næsten udelukkende Protestanter. Byen, der
har (1920) 7011 Indb., er Station paa
Jura—Simplon-Banen og har mange Urfabrikker, et
stort mek. Etablissement, Teglværker og
Fabrikation af elektriske Artikler.
(M. Kr.). O. K.
Saintin [sæ’tæ], Jules Émile, fr. Maler,
f. 14. Aug. 1829 i Lemée (Dept Aisne), d. 14.
Juli 1894. S., Elev af Drolling, Picot o. a.,
debuterede 1850 paa Salonen, studerede under
et 10-aarigt Ophold i Amerika bl. a.
Indianernes Liv (»Rødhuder bortfører en Kvinde«,
»Krigsstien« etc.) og malede efter Hjemkomsten
mange Genrebilleder og genremæssigt opstillede
Enkeltfigurer samt Portrætter (ofte i Pastel):
»Roussotte« (Mme Judic i denne Rolle),
»Drømmeri« (1885), »Sidste Bøn« (1887), »I Operaen«
(1889) etc. Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn
1888 saas »Leda« m. m.
A. Hk.
Saintine [sæ’tin], X. B., egl. Joseph Xavier
Boniface, fr. Forf., f. i Paris 10. Juli 1798,
d. smst. 21. Jan. 1865. Han har skrevet lyriske
og didaktiske Digte, Teaterstykker, hist. o. a.
Romaner. En samlet Udg. af sine Digte udgav
han selv 1823; af hans næsten 200 dram.
Arbejder er nogle forfattede i Fællesskab med
andre, saaledes den morsomme Vaudeville
L’ours et le pacha med Scribe. Bl.
Fortællingerne er at nævne Une maîtresse de Louis
XIII (1834), Les métamorphoses de la femme
(3 Bd, 1846), men fornemmelig den Bog,
hvorpaa S.’s litterære Navn saa godt som
udelukkende hviler: den lille følsomme, smukke
Roman Picciola (1836), hædret med
Montyon-Præmien, udkommet i en Mængde Udgaver. Den
er ogsaa oversat paa Dansk (1877).
E. G.
Saint Ives [sənt-’a^ivz], By i det sydvestlige
England, Cornwall, 95 km V. f. Plymouth, ved
S. I. Bay, en Indskæring fra Atlanterhavet, ved
den store Vestbane, har en gl Kirke. Havnen er
daarlig p. Gr. a. Tilsanding. Der drives
betydeligt Fiskeri (Sild, Makrel, Sardin). I Nærheden
findes Tin- og Kobberminer. Byen søges p. Gr. a.
sit milde Vinterklima som Kursted og har (1921)
6945 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Saint Ives [sənt-’a^ivz], By i det sydøstlige
England, Huntingdonshire, ved Floden Ouse og
80 km N. f. London, er Jernbaneknudepunkt og
har store Kreaturmarkeder. (1921) 12305 Indb.,
hvoraf de 3/4 i Landdistriktet.
G. G.
Saint James [sənt-’dзeimz], kgl. Palads i
London, i Kvarteret Westend, mellem S. J. Park,
der er et mindre Anlæg med et langstrakt
Vandbassin, og Green Park. I det Indre er Slottet
glimrende udstyret, men benyttes kun ved
officielle Lejligheder. Slottet byggedes under
Henrik VIII paa en Plads, hvor der før laa et til
den hellige Jakob (James) indviet Hospital, blev
senere udvidet under Karl I og delvis ødelagt
ved Ildebrand 1809. Indtil Georg IV’s Tid
opholdt Hoffet sig i S. J., og saavel dette som
Englands Ministerium faar ofte Tilnavnet S. J.
(M. Kr.). G. G.
Saint Jean [sæ-’зã], se Sankt Jan.
Saint-Jean-Bonnefonds [sæ-’зã-bån’få],
By i det sydøstlige Frankrig, Dept Loire, NØ.
f. St Etienne, 3800 Indb. S.-J. har Kulgruber
og Fabrikation af Kemikalier.
E. St.
Saint-Jean-d’Acre [sæ-’зã-’d-a.krö], se Acre.
Saint-Jean-d’Angély [sæ-’зã-d-ãзe’li], By
i det vestlige Frankrig, Dept
Charente-Inférieure, ved Boutonne, der er sejlbar op til
Byen, og Niort—Bordeaux-Banen, Ø. f.
Rochefort, 7000 Indb. Byen er vokset op omkr. et
af Pipin den Lille grundlagt
Benediktiner-Kloster. Den har et gammelt Taarn (15. Aarh.),
et smukt Springvand og et nyt Raadhus,
Uldspinderier, Fabrikation af Agerbrugsredskaber,
Handel med Vin, Brændevin, Korn og
Trævarer. Arrondissementet (7 Canton’er) har
65000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Jean-de-Losne [sæ-’зã-’d-lo.n]. By i
det ostlige Frankrig, Dept Côte-d’Or, ligger
paa højre Side af Sâone, SØ. f. Dijon, 1400
Indb. S.-J.-d.-L. er Udgangspunkt for
Bourgogne-Kanalen, og tæt oven for Byen begynder
Rhône-Rhin-Kanalen. Byen, der er Station paa
Lyon-Banen, har en Kirke fra 15. Aarh.,
Fabrikation af Brændevin og Olie, Smelteværker
for Zink og Bly, Tømmerhandel, Havn ved
Sâone. Skibsbyggeri.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Jean-de-Luz [sæ-’зã-’d-lys], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Basses-Pyrénées,
ved en Bugt af s. N. fra Atlanterhavet og
ved Mundingen af Floden Nivelle, SV. f.
Bayonne, 4300 Indb. Byen er Station paa
Sydbanen, har en gammel Havn og ved
Indsejlingen til Bugten en nyere (Socoa) med et Fort
og et Fyrtaarn. Byen har godt besøgte
Søbade, Fabrikation af Chokolade, Fremstilling af
Fiskekonserves. Ludvig XIV blev i Byens Kirke
(fra 13. Aarh.) viet til den sp. Prinsesse Maria
Theresia. Paa venstre Side af Nivelle ligger
Fiskerlejet Ciboure, og S. f. Byen hæver sig
det udsigtsrige Bjerg La Rhune (900 m).
(M. Kr.). E. St.
Saint-Jean-de-Maurienne
[sæ-’зa-d-må-’riæn], By i det sydøstlige Frankrig, Dept Savoie,
ved Mont-Cenis-Banen (573 m o. H.) og Floden
Arc, ØNØ. f. Grenoble, 3300 Indb. Byen er
Bispesæde og var tidligere Hovedstad i
Landskabet Maurienne. Katedralen, der skriver sig
fra 12.—15. Aarh., udmærker sig ved sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
