Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skruestikken; man har da mere Magt over S.,
naar man klipper, og kan virke paa det
øverste med hele sin Vægt. Ved haardere Arbejder,
altsaa navnlig i Metaller, bøjes den ene Gren
vinkelret ud og danner derved en Angel, der
gøres fast i en Blok, den anden Gren gøres til
en lang Vægtstang. Denne S. kaldes
Stoksaks, nu anvendes oftest Bordsaksen,
som har en Stilling A, Fig. 3, der fastgøres til
Arbejdsbordet og bærer Underkæben med
paaskruet Blad b, medens Overkæben c gennem
en Vægtstangsforbindelse kan føres forbi i en
Bue. Til Bordsaksen maa henregnes
Slagsaksen (Fig. 4), der klipper med et Slag.
Man har ogsaa Bordsakse med
Parallelbevægelse. Vil man overklippe
tykkere Plader end nogle
mm, gaar man til
Maskinsaksene. Disse er en af
Jernbyggeriets vigtigste
Arbejdsmaskiner og er nu
altid Parallelsakse,
idet den bevægelige
Overkæbe føres
lodret ned
forbi den
faste
Underkæbe.
Overkæben har,
som Fig. 5
viser ved s,
en
Hældning,
saaledes at den
først bider
med den ene Ende. Fig. 5 viser en Maskine til
Transmission, med fast og løs Remskive R og stort
Svinghjul S, som spiller en meget vigtig Rolle,
da S. i de forholdsvis lange Dødgangstider skal
samle Energi til Arbejdsgangen.
Medens de mindre S. nu oftest er helt af
Staal, tidligere Jern med paasvejset Staalblad,
har allerede Bordsakse altid aftagelige
Staalkæber, hvad der letter Skærpningen. Fig. 3 m
viser et indstilleligt Anslag, mod hvilket
Pladekanten støttes, naar man skal afklippe en
Pladestrimmel af en ell. anden opgiven Bredde,
foran paa Fig. 5 ses de ejendommelige Skær,
der indsættes ved s, naar Vinkeljern skal
klippes over.
En særegen Art S. er Skivesaksene
(Cirkelsaksene), hvis Kæber er erstattede med
cylindriske ell. koniske Staalskiver a og b, Fig.
6, der ved Brugen roterer i modsat Retning,
og hvis Ægge griber lidt forbi hinanden. Disse
S. finder navnlig Anvendelse ved
Blikkenslagerarbejde til Udklipning af runde Bunde. Stykket
spændes ind ved s ved Haandhjulet h, der
sidder i den indstillelige Arm B. Der drejes
rundt paa Svinget h, Stykket gribes af
Skiverne a og b og tildannes derved. Skal lige
Strimler udklippes, føres Pladen langs et
indstilleligt Anslag bag Skiverne. En særegen
Skivesaks er Spalteværket, som i Udseende
minder lidt om den i Husholdningen brugte
Knivskærper; to Aksler bærer hver sit System
af Skiver med cylindriske Rande, der griber
lidt ind i det andet System. Spalteværket
arbejder i tyndere Plader af glødende Jern, som
ved Gennemgangen forvandles til Strimler,
anvendelige f. Eks. til Emner til Søm.
Til S. maa endnu henregnes
Hullemaskinerne, der i Værkstedet benævnes
Lokkemaskiner (se lokke). Modsat de egl. S.
klipper de ikke i rette Linier ell. dog aabne
Kurver, men i lukkede Kurver, ofte Cirkler.
Overkæben er forvandlet til et massivt
cylindrisk Staalstempel, Lokkestemplet (Patrice),
der føres med ringe Spillerum gennem en
Hulskive af Staal, Lokringen (Matricen). I
Kedelsmedien anvendes Hullemaskinen til
Udhugning af de cirkulære Nittehuller og har,
som Fig. 5 antyder ved l, ofte Stilling fælles
med S.; Maskinen kaldes da Klippe- og
Lokkemaskine; i Blikindustrien, hvor den
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
