Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sala, George Augustus Henry - Sala, Paolo - Salacetol - Salacia - Sala Consilina - Saladeros - Saladillo - Saladin - Salado - Salaga - Salaïr - Salama - Salamanca (Provins og By i Spanien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1884 var han i Australien. Hans Arbejder er
væsentlig Resultater af hans Rejser, men nu
uden større Interesse. Foruden forsk.
Biografier, bl. a. Life of William Hogarth, har han
ogsaa udgivet sin Selvbiografi: Life and
Adventures (2. vol. 1895).
I. O.
Sala, Paolo, ital. Maler, f. 1846 i Milano,
d. 20. Decbr 1924 smst., gennem sin
Virksomhed knyttet til denne By og Præsident for det
lombardiske Akvarellist-Samfund, vandt
Berømmelse ved fortrinlige Akvareller fra
London, Venedig etc.
A. Hk.
Salacetol (Salantol), C6H4OH.COOCH2
COCH3, er Acetolsalicylsyreæter, der faas af
Monobromacetone og Natriumsalicylat. Det er
et hvidt, krystallinsk Stof, der i Medicinen har
fundet Anvendelse saavel mod Tarmsygdomme
som mod gigtisk Reumatisme i Doser paa 2
à 3 g.
E. K.
Salacia, lat. Personifikation af det salte
Hav; andensteds brugt som Betegnelse for
Venus, som den der fødtes af Havets Skum.
H. A. K.
Sala Consilina, By i Syditalien, Prov.
Salerno, ligger 75 km ØSØ. f. Salerno i
Tanagro-Dalen (Val di Diano), (1911) 6025 Indb. S. C.
har Ruiner af et Citadel, der er bygget af
Robert Guiscard.
C. A.
Saladeros [sala’ðærås] kaldes de store
Slagtehuse i Sydamerika, ligesom ogsaa de derfra
kommende Huder.
K. M.
Saladillo [sala’ðiljå], By i Provinsen Buenos
Ayres, Argentina, paa en Slette, oversaaet med
Smaasøer, staar i Jernbaneforbindelse med
Buenos Ayres.
M. V.
Saladin (egi. Salâh-ed-dîn Jûsuf), den første
ægypt. Sultan af Ajubidernes Dynasti. Han var
af kurdisk Slægt, traadte i Tjeneste hos
Atabegen Nûr-ed~dîn og blev sammen med sin
Onkel Shirkûh af denne sendt til Ægypten for
at hjælpe Fatimidekalifen El-Adhid mod de
frankiske Korsfarere. Ved Kalifens Død 1171
tog S. Magten, ophævede det shiitiske Kalifat
og gjorde sig til Sultan. Efter Nûr-ed-dîn’s Død
bemægtigede han sig efterhaanden Syrien og
Mesopotamien. Med Korsfarerne sluttede han
en Vaabenstilstand 1179; den fornyedes 1184,
men blev brudt af Korsfarerne, hvorfor S.
erobrede Kongeriget Jerusalem efter en afgørende
Sejr 1187 ved Hittin ved Tiberias og tog den
ene af Korsfarernes Byer efter den anden. Det
gav Anledning til det tredie Korstog under
Filip August og Richard Løvehjerte. Splid
mellem Korsfarerne hindrede disses Fremgang, og
ved Forliget 1192 indrømmede S. dem kun
Kystlandet af Palæstina og for tre Aar fri Adgang
til de hellige Byer, navnlig Jerusalem. S. døde
Aaret efter (1193). Hans Krigermod,
Retfærdighed, Højmod og Fromhed gjorde ham populær
ikke blot i Orienten, men ogsaa i Europa, og i
Frankrig dannede der sig en hel Sagnkreds om
ham.
A. C.
Salado [sa’laðå], alm. Navn paa saltholdige
Floder i Spanien og spansktalende Lande i
Amerika, af hvilke særlig nævnes 1) S. eller
Rio S. i det sydlige Spanien, Prov. Cadiz; den
udmunder ved Cadiz i Atlanterhavet og er
bekendt fra den Sejr, som Kastilianerne under
Alfons XI 1340 vandt over Maurerne.
2) Flod i Argentina, udspringer paa
Østskraaningen af Andesbjergene i Staten Salta med 5
Kildefloder og kaldes efter Foreningen af disse
Juramento. Med sydøstlig Retning
strømmer den gennem Staterne Santiago del Estero
og Santa Fé under Navnet S., indtil den
udmunder i Parana neden for Santa Fé. 1260 km
lang. Flere Steder i sit nedre Løb danner den
store Saltsumpe og Saltmarker, hvorfor dens
Vand er saltholdigt; deraf Navnet.
C. A.
Salaga, By i Øvreguinea, britisk Koloni
Guldkysten, ligger 35 km Ø. f. Voltafloden tæt
ved Grænsen af Togo. Den var tidligere en
meget folkerig (1870 c. 80000 Indb.) Handelsstad,
men blev 1894 næsten helt ødelagt af
Ashantierne, og dens Handel gik over til den
nærliggende By Kpembi.
C. A.
Salaïr, Bjergflække i det sibiriske
Guvernement Tomsk, med Sølvsmelterier, Rebslagerier,
Bjergværksdrift (Tungspat, Bly, Jern og Kul).
M. V.
Salama, By i Guatemala, ligger paa en
Højslette 871 m o. H., er kendt for sin Sukkeravl.
Salamanca [-’maŋka], 1) Provins i det
nordvestlige Spanien, udgør en Del af det
tidligere Kongerige Leon og grænser mod N. til
Provinserne Zamora og Valladolid, mod Ø. til
Avila mod S. til Caceres og mod V. til
Portugal. Arealet er 12321 km2 med (1920) 321615
Indb. ell. 26 paa 1 km2. Provinsen er bjergrig
mod Syd, hvor de maleriske Bjergdrag Peñas
de Francia (1723 m) og Sierra de Gata stryger
i sydvestlig Retning og indeholder romantiske
Højdale som Las Batuecas. Den øvrige Del er
jævn, skovløs og ret veldyrket. Af Vandløb
findes ikke mange, og de er ikke sejlbare og
anvendes ikke til Overrisling, da de løber paa
Bunden af dybe Spalter. Naar bortses fra, at
Alagon strømmer mod Syd til Tajo, afvandes
S. af Duero, der er Grænseflod mod Portugal,
og dens Tilløb Tormes, Yeltes og Agueda.
Klimaet er udpræget fastlandsagtigt, og da
Provinsen alle Vegne skærmes mod de
regnbringende Vinde, er det tørt. I Byen S. falder
aarlig 28 cm Regn, og Sommeren er den
regnfattigste Aarstid. De herskende Vinde er den
nordvestlige Gallego ell. den »galiciske«, den
nordlige Burgales ei. Cierzo og den sydlige
Bjergvind Serrano. Provinsen har en Del Skov
og Maki. Befolkningen taler Kastiliansk.
Oplysningen er meget ringe. Agerbrug og Kvægavl er
de vigtigste Næringsveje. Der avles Korn,
Ærter, Vin, Hør, samt mod Syd Kastanjer og
Oliven. Paa de store Græsarealer lever store
Kvæghjorder, hvis Hyrder vogter Kvæget til
Hest og indfanger det med Lasso. Et Par
viglige Produkter er Uld og Voks, af hvilke det
første danner Grundlaget for nogen Industri,
hvilken Næringsvej ellers er uden Bet. i S. Det
samme gælder Handelen. Prov. har et ganske
betydeligt Jernbanenet med Byen S. til
Centrum. Provinsen deles i 8 Kredse. — 2)
Provinsens Hovedstad S. ligger 178 km VNV.
f. Madrid paa højre Bred af Tormes, 800 m o.
H., og er bygget paa og imellem 3 flade Høje,
der hæver sig op over den jævne Slette. (1920)
32414 Indb. S. er omgivet af høje Mure med
gotiske Taarne og Porte. Gaderne er som Regel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
