Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salamanca (Provins og By i Spanien) - Salamanca (By i U. S. A.) - Salamanca (By i Mexico) - Salamandergift - Salamander reiben - Salamandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snævre og mørke; over Floden fører en lang
Bro, der hviler paa 27 Buer, som for en stor
Del er af rom. Oprindelse. Af Pladser
fremhæves den smukke Konstitutionsplads, Plaza
mayor, omgivet af en Arcade med 90 Buer paa
korintiske Søjler, og af offentlige Bygninger den
gotiske Domkirke, der er bygget 1510—60, den
gamle gotiske Katedral, der stammer fra Beg.
af 13. Aarh. og rummer Cid’s Fanekors,
endvidere c. 30 Kirker og lige saa mange, til Dels
forfaldne, Klostre, det gamle Raadhus,
Seminariet, der huses i et tidligere
Jesuiterkollegium i florentinsk Stil, Paladserne Casa de la
Concha og Alba samt Univ. og Collegio del Rey.
Univ. har 4 Fakulteter (filos., jur.,
naturvidenskabeligt og med.) med c. 1200 Studerende; der
er knyttet til det et Bibliotek, der er stiftet
1254, 11 Aar efter Univ., med c. 80000 Bd,
hvoriblandt findes mange gr. Haandskrifter.
Industri og Handel drives saa at sige slet ikke i S.,
og selv den berømte Læderindustri er ophørt.
Byen er Sæde for en Biskop og Provinsens
Guvernør.
S. er en meget gammel By, der af Romerne
kaldtes Salmantica, af Goterne Elmantica og af
Araberne Schalmanka. Den var opr. Hovedsæde
for de lusitanske Vettoner, fra hvem den
erobredes af Hannibal 222 f. Kr. Under Goterne
blev den Bispesæde; men Araberne jævnede
den med Jorden, og den rejste sig først igen
under Alfons VI i 12. Aarh. Ved den
nærliggende Landsby Arapiles sejrede Englænderne og
Spanierne under Wellington over
Franskmændene under Marmont 22. Juli 1812.
Sit største Ry har S. dog faaet gennem sit
Univ., der gennem fl. Aarh. var en Pryd for
Spanien. Allerede i 12. Aarh. omtales her en
Domskole (Maestre escuela); men det egl.
Stiftelsesbrev er først givet 6. Apr. 1243 af
Ferdinand III af Kastilien. Dennes Søn Alfons X den
Vise gav 1254 den ny Højskole store
Rettigheder og Pengemidler, og 1255 fik den tillige
saadanne af Paven. Med Undtagelse af Teologi
dyrkedes alle Fag og i Særdeleshed
Retsvidenskaben. Det ny Univ. forfaldt dog i den flg.
Tid, og 1307—12 eksisterede det endog slet ikke.
Langsomt rejste det sig igen og fik i
Tidsrummet 1391—1413 mange ny Privilegier af
Kongerne. Og da fra 1422 Paverne havde begyndt
at ophjælpe det teol. Studium i S. og stiftede
fl. Kollegier for fattige Studenter, steg Univ.’s
Ry. Da endelig i 16. og 17. Aarh. de berømteste
Teologer virkede i S., var Verdens Øjne
rettede mod den lille sp. By. Allerede i 14. Aarh.
havde Paverne i Avignon søgt jur. Afgørelser
i S., og 1484 forelagde Columbus Univ. sine
Opdagelsesplaner. I 16. Aarh. virkede her flere
berømte Humanister; men efterhaanden blev
den skolastiske Filosofi og Teologi saa
eneraadende, at den kvalte alt andet og fortrængte
med. og naturvidenskabelige Studier. Univ. gled
da ganske ud af Samkvemmet med den alm.
europ. Kulturudvikling, og Stiftelsen af andre
Univ. i Spanien og af talrige jesuitiske
Seminarier fuldbyrdede i 18. og 19. Aarh.
Nedgangen. Medens der i de første Tider af
Glansperioden skal have været indtil 10000
Studerende, viser Aarbøgerne for de flg. Tider en jævn
Tilbagegang: 1552 6416, 1599 4156, 1650 2836.
1700 1923, 1749 2009, 1800 1198 og 1835 776.
1857 omordnedes Univ. iflg. Loven om den
offentlige Undervisning i Spanien og fik samme
Organisation som alle andre Univ. i Landet.
Senere har det fortsat sin beskedne Tilværelse og
har nu mest Interesse ved sin Historie og sit
Bibliotek.
(H. P. S.). C. A.
Salamanca [sä£ə’maŋka], By i U. S. A., New
York, ligger c. 75 km SSØ. f. Buffalo ved
Allegheny River. (1920) 9276 Indb. S. er
Jernbaneknudepunkt og har Jernbaneværksteder.
G. Ht.
Salamanca [-’maŋka], By i Mexiko, Stat
Guanajuato, ligger 1757 m o. H., paa højre Bred
af Rio Lerma, 15000 Indb. S. har en rig
Augustinerkirke, er Station paa Banelinien fra
Mexiko til Guanajuato og driver
Bomuldsvæveri.
(H. P. S.). M. V.
Salamandergift. I Ryghuden af den jap.
Salamander (Sieboldia maxima) har Phisalix
paavist en giftig Substans med antigen
Egenskab d. v. s. i Stand til at frembringe specifikt
giftneutraliserende Antitoxin. Giften er let
opløselig i Vand og Glycerin og ødelægges ved
Opvarmning til 60° i 20 Min.
O. T.
Salamander reiben [-’ra^ibən], en tysk, i
Heidelberg omkr. 1830 opstaaet Studenterskik,
der anvendes ved Sold til at ledsage et Leve,
som man vil give mere Eftertryk. Den bestaar
i, at Studenterne gnider Glassene rundt paa
Bordet, saa tømmer dem, derefter trommer med
dem paa Bordene og ender med at sætte dem
ned med et fast Slag. Noget symbolsk synes der
ikke at ligge deri, men det gør jo en fortræffelig
Spektakel.
Cl. W.
Salamandre (Salamandridæ) danner inden
for Halepaddernes (s. d.) Orden en Familie,
hvis Repræsentanter som Voksne mangler
Gæller, besidder Tænder saavel i Over- som i
Underkæben samt har veludviklede Øjelaag.
Herhen hører, idet de øvrige 3 Familier i alt kun
omfatter 8 Arter, næsten alle nulevende
Halepadder; disse udgør en meget ensartet Gruppe,
der ved visse, ofte ret ubetydelige Kendetegn,
hentede navnlig fra Tændernes Stilling, samt
ved Hvirvlernes Form lader sig skille i 4
Underfamilier: Salamandrinerne (de egl. S.),
Amblystomatinerne (Axolotierne), Plethodontinerne
og Desmognathinerne (2 artrige, hovedsagelig
amer. Grupper). Det er ikke blot i systematisk
Henseende, men i hele deres Fremtræden, at
disse Halepadder viser store indbyrdes
Ligheder; alle er de forholdsvis plumpe Former
med fladt Hoved, korte Ben og en klodset Hale;
paa Landjorden bevæger de sig kun langsomt
og ligesom med Besvær, hvorimod de svømmer
behændig. Deres sædvanlige Farver er brune,
hvide, sorte og graa, i Reglen med stærkere
gulrødt Anstrøg paa Bugsiden; den derved
fremkomne i og for sig ret uanselige Farvetegning
kan imidlertid i Parringstiden ofte fremtræde
med en særegen Skarphed og Glans; kendt er
i saa Henseende Alpesalamanderen (Molge
alpestris Laur.), en Art, der staar den lille S.
ganske nær. Som en Undtagelse blandt alle
andre S. staar dog den gulplettede
iLandsalamander ell. Ildsalamanderen ved sin prægtige
Tegning.
I deres Livsforhold viser de forsk. S. sig
omtr. ens; de opholder sig som Voksne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
