Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salangen - Salangor - Salaria - Salarium - Salas Barbadillo, Alonso Jerónimo de - Salasser - Salat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salangen [’sa.-], Herred, i Senja
Sorenskriveri, Senja Politidistrikt, Troms Fylke, 590,5
km2, (1920) 2753 Indb. S., der udgør et Sogn af
S. Præstegæld, begrænses af Herrederne
Ibbestad, Dyrøy, Bardu, Maalselv og Sørreisa. S.
ligger paa begge Sider af Fjorden S. og dennes
indre Del Sagfjorden samt derhos paa begge
Sider af den nedre Del af Salangsdalen.
Herredets Hovedvasdrag er Salangselven, der
falder ud i Sagfjorden, efter at have dannet
Øvrevand (3,3 km2) og Nedrevand (1,5 km2), adskilte
ved Strokkenesstrømmen. Elven har fl. Fosse,
af hvilke Kistefoss, der ligger 12 km fra
Fjorden, er ganske betydelig. Noget længere mod V.
er Sagelven, en strid Fjeldelv, der ligeledes
falder ud i Sagfjorden. Herredet har 66 Indsøer,
hvoraf dog de fleste er ganske smaa. Af
Fjeldtoppe kan inden for Herredets nordre Halvdel
mærkes Hjerttind (1390 m), Grænsepunktet mod
Bardu, Maalselv og Sørreisa. Herredets sydlige
Halvdel er i det store betragtet højere. I
Herredets sydøstlige Del ligger et vidtstrakt
Fjeldparti, kaldet Snørken (Seinavarre). Af Arealet
opgives 10,94 km2 at være Ager og Eng, 31,2
km2 Skov, 9,04 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Den dyrkede Mark
ligger særlig i Salangsdalen og langs
Sagfjorden. Havnegangene er indskrænkede, men
gode. I S. foregaar undertiden et ganske
betydeligt Sildefiskeri. Foruden Fiskeri er Jordbrug og
Bjergværksdrift af Bet. S.’s Malmfelter med
store Anlæg (Separationsanlæg), Knuseværk,
Stenbryderhus, Koncentrationshus og Ovnhal m.
v. Ved Salangsværket er der
Dampskibsanløbssted. Her er en 7 km lang Tovbane og en 200
m lang Grubebane. 1909 beskæftigedes 340 Mand
og der blev brudt 8000 t Jernmalm. Fra
Sjøvejen Dampskibsanløbssted fører offentlig
Kørevej over til Bardu og Maalselv (Automobilrute).
For øvrigt deltager Befolkningen i stor
Udstrækning saavel i Lofot- som Finmarksfiskeriet.
— I S. findes nogle Kvæner og temmelig mange
Lapper. Brug af Jordgammer forekommer ikke
længere. Af større Hussamlinger bør nævnes
Søveien lige ved S. Kirke i Bunden af
Sagfjorden. Herredets Gaarde er gennemgaaende smaa.
Fra Vejen i Salangsdalen fører Fjeldvej over til
Sverige (Egnen om Ofotbanen). Antagen Formue
(1920) var 2,6 Mill. Kr og Indtægt 1066000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Tromsø Amt« [Oslo 1899]).
(P. N.). M. H.
Salangor, se Selangor.
Salaria, se Via S.
Salarium (lat.) var opr. den Ration Salt,
som tildeltes de rom. Soldater og Officerer i
Krigen og Embedsmændene, naar de udsendtes
i officielle Sendelser. Da den senere blev afløst
med en Pengesum, fik Ordet Bet. af Lønning,
Sold ell. Gage.
H. H. R.
Salas Barbadillo [-warwa’ðiljå], Alonso
Jerónimo de, sp. Forf., f. i Madrid 1581,
d. smst. 10. Juli 1635. Han levede som Litterat i
Hovedstaden, nød megen Anseelse og omtales
meget anerkendende saavel af Cervantes som af
Lope de Vega. I de senere Aar af sit Liv døjede
han en Del af Sygdom og Pengemangel. S. var
en talentfuld og frugtbar Forf., som dyrkede
baade den bundne og den ubundne Stil.
Foruden lyriske Digte, som Epigrammer, Sonetter
o. l., har han skrevet Komedier, hvoraf nogle
(hvad der dengang var usædvanligt) er i Prosa,
endvidere satiriske og burleske Skrifter og især
Noveller. Nævnes kan La hija de Celeslina
(1612), ogsaa kaldet La ingeniosa Elena, El
caballero puntual (1614), Corrección de vicios en
boca de todas verdades (1615), Don Diego de
Noche (1623), La estafeta del dios Momo (1627),
El curioso y sabio Alejandro, fiscal y juez de
vidas ajenas (1634), der er at anse som hans
bedste Arbejde, Coronas del Parnaso y platos
de las Musas (1635). Flere af hans Bøger er en
Sammensætning af Prosafortællinger, Breve,
Vers og dram. Arbejder; saadanne Potpourrier
var dengang meget yndede af det sp. Publikum.
Hans Obras udgaves i 2 Bd 1907—09 og af E.
Cotarelo y Mori.
E. G.
Salasser, et keltisk ell. ligurisk Alpefolk i
Norditalien i Oldtiden. De søgte ved fl.
Lejligheder med stor Haardnakkethed at spærre
Alpepasserne i deres Land, men Augustus
overvandt og tilintetgjorde hele Folket. Af Byer i
deres Land nævnes Augusta Prætoria
og Eporedia.
H. H. R.
Salat (Lactúca L.), Slægt af Kurvblomstrede
(Cikorie-Gruppen), en-, to- ell. fleraarige Urter;
nogle med tornede Blade. De smaa ell.
middelstore Kurve har faa Blomster og er samlede i
Top; Kronerne er oftest gule. De sammentrykte
Frugter har mer ell. mindre tydelige Ribber og
Næb, der bærer en haarformet Fnok paa
Spidsen. C. 90 Arter, de fleste i den gamle Verden.
De to første Arter har et cylindrisk Svøb af
omtr. lige lange Blade. Gift-S. (L. virosa L.)
er 0,6—over 1 m høj og toaarig; dens
stængelomfattende og aflangt ægdannede Blade er
tornede i Randen. Blomsternes Kroner er gule, og
Frugterne sorte med hvidt Næb. Mellem- og
Sydeuropa. Alle dens grønne Dele, der forhen
var officinelle, har en stærk Lugt og indeholder
en bitter Mælkesaft, som hærdner i Luften til
det saakaldte Lactucarium (s. d.), bekendt for
narkotiske Virkninger. Tornet S. (L. scariola
L.) er 60—100 cm høj og toaarig; de siddende
og lodret stillede (jfr. Kompasplanter),
ved Grunden pildannede og fjerfligede Blade
har Torne langs Undersidens Midtribbe og i
Banden. Blomsternes Antal i Kurven er c. 10,
med gule Kroner. Frugternes Næb er af
Længde med den graabrune Frugt. Planten er
udbredt i Mellem- og Sydeuropa, Centralasien o. a.
 |
| Hovedsalat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
