Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salat - Salat (Flod i Frankrig) - Salatolie - Salavati - Sala y Francés, Emilio - Sala y Gomez - Salazár de las Palmas - Salazie - Saldanha Oliveira, João Carlos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St og forekommer ved Grøfter, især nær Byer, i
Danmark, men er sjælden; mangler i Norge.
Efter al Rimelighed er Have-S. (L. sativa L.)
en Kulturform af forrige. Den er oftest enaarig
og har kødede, horisontale og glatte Blade med
hjertedannet Basis. De unge Blade er skøre og
bliver det i endnu højere Grad ved dertil egnet
Kultur (om de forsk. Former se ndf.), de spises
som Salat. Have-S. dyrkes over største Delen
af Jorden, for Europa’s Vedk. mest i det sydlige,
hvor det hører til den daglige Kost, tilberedt
med Olie. Nydelsen af S. var allerede 400 f. Kr.
kendt hos de pers. Konger; hos Grækerne og
Romerne var den i Oldtiden en alm. Ret;
Plantens Varieteter var da allerede kendte.
Skov-S. (L. muralis [L.] Lessing) er 40—80 cm høj og
fleraarig; dens Blade er stilkede (med vinget
Stilk) og høvldannede. Kurvenes Svøbblade er
ulige lange og sidder i 2 Kredse; Blomsternes
Antal er ca. 5, de har gule Kroner. Frugternes
Næb er fl. Gange længere end den mørkebrune
Frugt. Skov-S. er alm. i Danmark og Norge
(indtil Trondhjemsfjorden) i Skove og paa
skyggefulde Steder og blomstrer i Højsommeren.
A. M.
Havesalatens talrige Kulturformer falder i tre
Grupper: 1) Hovedsalat danner et fast og
tæt Hoved. Stenhoved og Wheelers Thumb er
tidlige, Dippes gule sildig. Til tidlig Brug saas
paa Bænk i Marts, og de unge Planter
udplantes paa en Sydrabat ell. kold Bænk, anden
Udsæd foretages paa en Sydrabat, og derefter saas
hver tredie Uge. Planterne udplantes paa
Kanten af Agurkbedene ell. mellem nyplantede
Jordbær med en Afstand af 25—30 cm. Til sildig
Brug plantes S. paa et afbrugt Varmebed først
i September, og naar Vejret gør det nødvendigt,
dækkes Bænken med Vinduer og senere med
Maatter og Lemme om Natten. 2) Bindsalat
danner ikke Hoved, den saas i Juli og udplantes
i Aug. med 40 cm Afstand. Naar Bladene er
fuldt udviklede, bindes de sammen i Spidsen
med et Bastbaand, for at de indre Blade kan
bleges, man maa hertil vælge en tør Solskinsdag
i Septbr. 2—3 Uger efter er de brugelige. 3)
Pluksalat giver mange Blade, som benyttes i
Køkkenet; efter Afskæringen skyder de ny
Blade; den anvendes særlig tidlig om Foraaret, før
Hovedsalaten er tjenlig. S. fordrer en løs
næringsrig og varm Jord.
Drivning af Hovedsalat foregik tidligere i
Varmebed som Bikultur i Agurk- og Melonvinduer,
men i de senere Aar er det til Handelsbrug i
blevet alm., at den begynder paa et tidligere
Tidspunkt og som selvstændig Kultur. Den
tidligste Drivning sker ved Udsæd i Oktbr, og
Planterne prikles da i Kasser i et lyst
Væksthus og holdes i jævn Vækst, til Udplantning i et
halwarmt Hus i Jan. kan finde Sted. Den
næste Udplantning kan ske i Febr i Varmebed, af
Planter efter Udsæd i Jan., og derefter hver
2—3. Uge, til Udplantning paa Friland kan
begynde. Ved tidligste Drivning opnaas
brugbart Produkt i Løbet af 6—7 Uger, senere i
noget kortere Tid; foruden ovenn. Sorter anvendes
forsk. særlige Drivsorter.
(L. H.) P. F.
Salat [sa’la], Flod i det sydvestlige
Frankrig, Biflod til Garonne; den udspringer i
Pyrenæerne i Salau-Passet i en Højde af 2052 m,
flyder først lige mod N., derefter i nordvestlig
Retning og udmunder efter et Løb paa 80 km
i højre Side af Garonne ved Boussens. Den er
sejlbarre sidste 17 km.
(M. Kr.). E. St.
Salatolie, se Madolie.
Salavati, se Salvati.
Sala y Francés [’sala-i-franr-þæs], Emilio,
sp. Maler, f. 1850 i Alëoy (Valencia). I Paris,
hvor han slog sig ned, vakte han snart
Opmærksomhed ved hist. Arbejder (»Jødernes
Uddrivelse af Spanien 1493«, »Fyrsten af Vienas
Tilfangetagelse« etc.), Landskaber fra Syden og
Rokokoscener. S. har dog især vundet
Berømmelse ved sine Skildringer af Kvinder fra
Valencia. Hans Kunst staar malerisk højt, især
i Gengivelsen af det atmosfæriske. I Madrids
Kasino Vægbillederne »Græsk Musik«.
»Venetiansk Lygtetænderske« saas paa den sp.
Kunstudstilling 1896 i Kbhvn.
A. Hk.
Sala y Gomez [-i-’gåmæs]. ubeboet Ø i det
stille Oecan, den østligste af de polynesiske Øer
under 26° 28′ s. Br., 105° 28′ ø. L., 4 km2,
bestaar af to nøgne Klipper, forbundne ved lavt
Land. Øen er opkaldt efter Opdageren, der
besøgte den 1793.
M. V.
Salazár de las Palmas [sala’sar-ðæ-las-],
By i Colombias Østcordillere, Kulgruber,
Kaffehandel.
M. V.
Salazie [sala’zi], Landsby paa den fr. Ø
Réunion i det ind. Ocean, 872 m o. H., i en
frugtbar kedelformet Dal med hede Kilder med
militært og civilt Sanatorium.
M. V.
Saldanha Oliveira [sal’danja-oli’vaira], João
Carlos, Hertug, portug. General og
Statsmand, f. 17. Novbr 1791, d. 21. Novbr 1876.
Han var Dattersøn af Pombal, udmærkede sig
i Krigen mod Frankrig og blev allerede 1814
efter Kampen ved Toulouse Brigadegeneral.
Han repræsenterede Portugal paa
Wien-Kongressen og var senere Guvernør for en af
Brasiliens Provinser; erklærede sig straks for den
fri Forfatning 1820, men vilde ikke tjene i
Brasilien efter dets Løsrivelse og vendte 1822
tilbage til Portugal. Jan. 1825 blev han
Udenrigsminister og var med at udvirke Prinsesse
Isabella’s Regentskab Marts 1826 samt derefter
Krigsminister indtil Juni 1827. Han søgte
forgæves at værge den fri Forfatning mod Dom
Miguel’s Reaktion og maatte flygte til Udlandet;
vendte tilbage 1833 og udmærkede sig i Kampen
mod Dom Miguel indtil dennes Fordrivelse fra
Landet. Til Løn blev han Marskal og Markis
af S. (tidligere var han Greve af Porto Santo)
samt var Maj—Novbr 1835 Førsteminister. Da
det radikale Parti Septbr 1836 havde tiltvunget
sig Genoprettelsen af Forfatningen af 1822,
gjorde han Juni 1837 Opstand til bedste for
Chartet af 1826, men blev slaaet af Sa da
Bandeira og maatte anden Gang gaa i Landflygtighed.
Først Oktbr 1846 kom han tilbage og blev
Førsteminister indtil Juni 1849 samt ophøjet til
Hertug. Han afslog det Forbund, som den
afgjort konservative Costa Cabral tilbød ham, og
styrtede ham Maj 1851 ved en Soldateropstand.
Han styrede nu i hele 5 Aar og med stor
Egenraadighed, men løste samtidig en Mængde
omtvistede Spørgsmaal ved Dekreter, som
Kamrene siden stadfæstede. Efter den Tid optraadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
