Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salm-Salm, Felix - Salmson, Hugo Fredrik - Salmson, Jean Jules - Salname - Salo - Salofen - Salokinin - Salol - Saloman, Geskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salm-Salm, Felix, Prins af (1828—70), blev
1849 som preuss. Husarløjtnant tagen til Fange i
Rytterfægtningen ved Aarhus, gik senere i
østerrigsk Tjeneste og 1861 i nordamerikansk
Tjeneste i Krigen mod Sydstaterne og blev derefter
1866 Adjutant hos Kejser Maximilian i Mexiko.
Han fulgte med denne til Queretaro og søgte
efter Kejserdømmets Fald forgæves at redde
hans Liv. Efter sin Tilbagekomst til Europa blev
han paa ny preussisk Officer og faldt som Major
ved Gravelotte. 1868 udgav han »Queretaro,
Blätter aus meinem Tagebuch«. — Hans Hustru
Agnes Le Clerq (1840—78), Datter af en kanadisk
Oberst, fulgte ham paa hans Færd i Mexiko og
skrev senere »Zehn Jahre aus meinem Leben
1862—72« (3 Bd, 1875).
E. E.
Salmson, Hugo Fredrik, sv.
Genremaler, f. 7. Juli 1843 i Sthlm, d. 1. Aug. 1894 i
Lund. S. gik fra 1862 paa Akademiet, malede
smaa Konversationsstykker og Historiebilleder,
fik 1867 kgl. Medaille (»G. Trolle og St. Sture«),
kom til Frankrig, arbejdede under C. Comte og
blev snart helt Pariser. Hans »Opdagelsen« (fra
Dalarne ligesom fl. flg. Værker og paavirket af
Höckert) vakte en vis Opmærksomhed paa
Salonen 1870. Men det var dog først, da han
begyndte med sine Folkelivsbilleder fra Picardie,
at han blev et af Salonens fine Navne;
»Roe-rensere« (1878) kom til Göteborg Mus.;
efterhaanden købte den fr. Stat hans »Arrestering i
Picardie« (1879; med dets udmærket og
troværdigt fortalte Situation, nu Mus. i Amiens),
»Konfirmanderne« (1882, kom til et Provinsmus.,
Skizze i Malmö Mus.) og »Ved Leddet i Dalby«
(1884). S., som hurtig trak i fr. Teknik og fr.
Snit, blev ogsaa snart Friluftsmaleren. Hans
indtil det sirlige elegante Pensel, der kunde
behandle Farverne saa lækkert og udglattende,
men ogsaa tage brede Tag, var dog vel
raffineret tillært til et rigtig frisk og ægte
Friluftsmaleri; men i den rette Anslaaen af Valørerne
(Overgangen i det graa) var han den
virtuosmæssige Mester. S. har ogsaa, efter fra 1883 at
have tilbragt nogle Somre i Skaane, malet
mange gode Motiver fra denne Egn: »De fader-
og moderløse«, »Efter Ildebranden«, »Hos
Arrendatorskan« (1886) etc. Til Sveriges
Nationalmus. kom bl. a. »Aksplukkerske« (1884); i
Göteborgs Mus. (Fürstenberg’s Gal.) ses »Gammel
Kone ved Rokken« (1885) m. m.; i Bergens Mus.
»Efter Branden«, »Konfirmand«.
A. Hk.
Salmson [salm’så], Jean Jules, fr.
Billedhugger og Medaillør, f. 1823 i Paris, d. 7. Maj
1902 i Coupvray. Elev af Dumont, Ramey m. fl.
Hans populæreste Arbejde er »Garnvindersken«
(Luxembourg-Mus.), hvoraf Ny Carlsberg
Glyptotek ejer et Marmor eksemplar (1865). Andre
Værker: »Karyatider« (Vaudeville-Teatret i
Paris), »Händel« (Store Opera i Paris),
»Berømmelsen« (Ny-Louvre) m. v.
A. Hk.
Salname (pers. ɔ: Aarbog) er Betegnelsen for
den tyrk. som ogsaa for den pers. Hof- og
Statskalender.
J. Ø.
Salo, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger
25 km ØNØ. f. Brescia, ved en Bugt af
Garda-Søen og ved Foden af Monte San Bartolomeo.
(1911) 5400 Indb. S. har Tekstil- og Likørindustri
samt Handel med Vin og Oliven. Paa Øen
Lecchi i Bugten ved S. laa i Oldtiden et
Jupiter-Tempel, og nu findes der et Kloster, der er
opført 1220 af Frants af Assisi.
C. A.
Salofen, Acetylparaamidosalol, er et
hvidt, uopløseligt Krystalpulver, der finder
Anvendelse i Medicinen paa samme Maade som
Salol.
E. K.
Salokinin er en Salicylsyreæter af Kinin,
et hvidt Krystalpulver, der i Doser paa 1 à 2 g
bruges i Medicinen som Antipyretikum,
Antineuralgikum, mod Ischias m. v.
E. K.
Salol, Fenylsalicylat, C6H4(OH)COO.C6H5,
opstaar ved Ophedning af Salicylsyre i længere
Tid til 200—220°, idet en Del af Syren derved
under Fraspaltning af Kulsyre giver Fenol, som
forener sig med uforandret Syre til S. Man
fremstiller det ved Ophedning af Salicylsyre
med Fenol i Nærværelse af Fosforoxyklorid ell.
af Karbonylklorid. Det danner farveløse ell.
hvide Krystaller, som ere næsten uopløselige i
Vand, men opløselige i 10 Dele Alkohol ell. i 0,3
Dele Æter. S. finder med. Anvendelse. Det
benyttes ikke alene til indvendigt Brug, men
ogsaa som Antiseptikum, ligesom Jodoform, i
Strøpulver og opløst i Alkohol som Tilsætning til
Mundvand o. l.
(O. C.) S. P.
Saloman (Salomon), Geskel, dansk-sv.
Maler, f. 1. Apr. 1821 i Tønder, d. 5. Juli 1902 i
Båstad. Efter Uddannelse tilhører S. Danmark
(fra 1834 paa Kunstakademiet, ogsaa paa Lund’s
og Eckersberg’ Malerskole), efter Virksomhed
Sverige. Efter at have vakt Opmærksomhed ved
Portrætter af Grev Sponneck og Overskou
(Neuhausen’ske Præmie 1849, Frederiksborg-Mus.)
tog S. 1850 til Göteborg, og Sverige blev hans
Hjemland. S. gjorde hurtig Lykke ved
Genrebilleder og Portrætter og fik i Paris, hvor han
1854 studerede under Couture, mention honor.
for »Væverske med Barn« (Sthlm’s
Nationalmus.), en vel beregnet Komposition, der ligesom
de fleste af S.’s Genrestykker tillige udmærker
sig ved blød og mild Stemning. Hans i
Koloritten lidt svage Arbejder, der nu virker lidt
»gammeldags« (adskillige har været udstillede i
Kbhvn), staar i deres søndagstækkelige
Folkelivsskildringer visse Sider af ældre
dansk-Genremaleri nær. »Nyheder fra Krim-Krigen« (1855)
findes bl. m. a. i Göteborgs Mus., »Ung Pige
med et Brev« (1871) i Nationalmuseet i Sthlm.
Andre kendte: »Udvandrere« (1868, Göteborg
Mus.), »Replik« (1872), »Bud efter Balkjolen«
(1872). En Algier-Rejse 1860—61 gav Anledning
til Arbejder som »Spahi ved sin Elskerindes
Dør«. S. har ogsaa, uden helt afgørende Held,
oftere været inde paa den hist. Kunsts Omraade:
»En sejrrig Armés Hjemkomst« (1880, Sthlm’s
Slot), »Gustaf Vasa i Vesterås« (1885, Nord. Mus.
i Sthlm). »Marsk Stig’s Døtre« (1893, Kunstmus.
i Kbhvn) og »Ahasverus og Dødens Engel«. I
sine senere Aar dyrkede S. med Iver
Portrætkunsten (Wilson, Edv. Bergh, Selvportræt i
Kunstakademiet og Göteborg Mus., G.
Lagerbielke etc., flere litograferede af ham selv; 1876
kgl. sv. Portrætmaler). Men han var ogsaa
virksom paa andre Omraader; dels udfoldede han
en omfattende Virksomhed som Lærer, især i
Tegning (Forstander for Göteborg Musei
Ritskola [1865—71], Forf. af Skrifter om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
