Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saloman, Geskel - Saloman, Henriette - Saloman, Siegfried - Salome - Salomé, Lou Andreas- - Salomo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tegneundervisning, fra 1874 knyttet som
Vice-Professor til Akademiet i Sthlm, hvorhen han var
flyttet 1871), dels dyrkede han Kunstarkæologien
(Skrifterne La statue de Milo, dite Venus Victrix
[1878—80], »Die Statue d. helveder. Apollo«
m. fl.). Mange Værker af S. i Göteborg Mus.
A. Hk.
Saloman, Henriette, se Nissen.
Saloman, Siegfried, dansk Komponist,
Broder til G. S., f. 2. Oktbr 1816 i Tønder, d. 22.
Juli 1899 i Sthlm. Sin første Uddannelse fik han
i 1830’erne i Kbhvn, bl. a. af Wexschall (Violin),
Siboni, Fröhlich og J. P. E. Hartmann,
hvorefter han med offentlig Stipendium 1838 drog til
Tyskland, studerede Komposition hos Fr.
Schneider i Dessau og senere Violin hos Lipinski i
Dresden. 1843 vendte han tilbage til Kbhvn,
holdt Forelæsninger i Musikteori og optraadte
som dram. Komponist med Syngestykkerne
»Tordenskjold i Dynekilen« (1844) og
»Diamantkorset« (1847). Derefter drog han atter til
Tyskland, hvor hans sidstnævnte Arbejde blev opført,
bl. a. i Berlin, Hamburg og Leipzig, senere
ogsaa i Sthlm, medens et ensakts Syngestykke
»Das Corps der Rache« blev opført under Liszt
i Weimar (1850). S. A. indgik han Ægteskab med
den bekendte sv. Sangerinde Henriette
Nissen og foretog med hende (han som
Violinist) i en Rk. af Aar Koncertrejser, der gik
viden om Lande. Efter hans Hustrus Ansættelse
i Petrograd (1859) levede han i denne By indtil
hendes Død, hvorefter han tog Ophold i Sthlm.
Hans senere Operaer var »Die Rose der
Karpathen« (Moskva 1868, Sthlm 1881) samt de sv.
Operaer »Flyktningen från Estrella«, »I
Bretagne« og »Led vid lifvet«.
A. H.
Salome, jødisk Kvindenavn, 1) Søster til
Herodes den Store, gift med en Onkel, Josef,
som Herodes lod henrette; hun var meget
fjendsk mod Herodes’ Hustru Mariamme og
bidrog til hendes Fald; blev gift med Idumæas
Statholder, Kostobar, som hun fik Herodes til at
henrette; hun havde med ham en Datter,
Berenike. Hun døde 10 e. Kr. 2) Datter af Herodias
og dennes første Mand. Da Herodias forlod sin
Mand og ægtede hans Stifbroder, Herodes
Antipas, fulgte S. hende. Ved en Fest, vistnok i
Machærus, vakte S. ved sin Dans Herodes Antipas’
Behag i den Grad, at han lovede at opfylde et
Ønske, som hun maatte fremsætte. Efter sin
Moders Tilskyndelse forlangte hun da Johannes
Døberens Hoved paa et Fad (Mat. 14, 6—11).
Hun blev gift med Tetrarchen Filip og efter
hans Død med Aristobul, en Søn af Herodes fra
Chalkis. 3) Moder til Zebedæus’ Sønner,
Apostlene Jakob og Johannes (Mark. 15, 40; 16, 1).
Hun hørte til de galilæiske Kvinder, der
sluttede sig til Jesus, og som fulgte ham til
Jerusalem.
J. P.
Salomé, Lou Andreas-, tysk
Forfatterinde, f. i Petrograd 31. Jan. 1861. Hun blev
stærkt paavirket af Nietzsche, især i »Hymnus
an das Leben«, brød dog senere med ham, men
har skrevet flere Arbejder om ham, f. Eks.
»Nietzsche in seinen Werken« (Wien 1894). Bl.
hendes Bøger maa endvidere fremhæves
»Henrik Ibsen’s Frauengestalten« og en Række i
psykologisk Henseende ejendommelige og
værdifulde Fortællinger som »Im Kampf um Gott«,
»Ruth«, »Aus fremder Seele«, »Fenitschka«,
»Menschenkinder« og »Im Zwischenland«.
Fremdeles »Die Erotik«, 38. Bd i M. Buber’s »Die
Gesellschaft«, og talrige andre Afhandlinger af
kritisk, filos. og psykoanalytisk Art. Hun lever
nu i Göttingen, hvor hendes Mand, F. C.
Andreas, er Prof. (Litt.: Ernst
Brausewetter i Indledningen til »Meisternovellen
deutscher Frauen« [2 Bd, Leipzig 1907]).
C. B-s.
Salomo, hebr. Shelomo [∫elo.’mo.], græsk
Form Salomon, David’s Søn med Batseba og
hans Efterfølger som Konge over Israel,
omkr. 975—omkr. 935 f. Kr. S. var ved sin Moders
Indflydelse bleven udpeget til Efterfølger af David.
Da Broderen Adonija søgte at faa Kongemagten,
lod David S. salve og indsætte som Tronfølger,
medens han selv laa paa Dødslejet. Idet David
overdrog ham Magten, paalagde han ham at
vise Godhed mod Barzillaj’s Sønner, der havde
modtaget ham under Absalom’s Oprør, og at
rydde Joab og Shim’i af Vejen, fordi de havde
voldet David Blodskyld og Forbandelse. Da Joab
tilmed var Tilhænger af Adonija, lod S. straks
Benaja dræbe ham, skønt han tog Tilflugt ved
Alteret. Ogsaa Adonija selv blev dræbt, da han
dristigt forlangte David’s Konkubine Abisag til
Hustru, og hans præstelige Tilhænger, Abjatar,
blev forvist til Anatot. Shim’i fik ikke Lov at
forlade Jerusalem, og blev dræbt, da han gik
bort efter nogle bortløbne Slaver.
S. modtog et stort Rige fra sin Fader; det
strakte sig fra den ægypt. Grænse til Eufrat og
naaede mod Syd til det røde Havs nordlige
Arme. Hans Opgave var at befæste og
organisere det nydannede Imperium. I Spidsen for
Hæren kom Benaja i St f. Joab; Hæren
omdannedes, idet der indførtes Rytteri og Stridsvogne.
En Række Fæstninger blev anlagt, nemlig Hasor
og Megiddo til at beskytte Vejen mod N.,
Bethoron, Ba’alat og Gezer mod V. og Taimar mod
Syd. Hovedstaden, Jerusalem, blev forsynet med
en Mur og en Fæstning. Udadtil søgte han
Venskab med den nærmeste Stormagt, Ægypten,
idet han ægtede en Datter af Ægypterkongen;
ogsaa med andre Lande knyttede han Venskab
gennem Ægteskab. Særlig Bet. havde hans
Forbindelse med Fønikien, der var af Bet. for hans
Byggeforetagender og sikkert ogsaa for hans
Handelsforbindelser. S. gjorde sit Rige til
Midtpunkt for en udstrakt Verdenshandel. Dets
Beliggenhed gjorde det til Transitland for
Handelen mellem de sydlige og de nordlige Lande.
Han købte Træ hos Fønikerne og afgav selv
Olie og Hvede, han drev Hestehandel vistnok
baade med Ægypten og Lilleasien, og anlagde
en Handelsflaade i den ælanitiske Havbugt, som
skabte Handelsforbindelser ad det røde Hav og
bragte S. eksotiske Produkter som Røgelse,
Elfenben, Aber, Paafugle etc., samt Guld fra Ofir.
Verdenshandelen maa have været drevet af S.
med stor Dygtighed, thi den indbragte ham
betydelige Rigdomme, der skabte ham Ry som
en prægtig Hersker. I det Indre tilstræbte S.
en Ordning, der svarede til Imperiets Krav, i
Fortsættelse af David’s Værk. Den Blanding
mellem Israel og den tidligere Befolkning, som
hidtil var foregaaet, maatte fremmes under den
politiske Enhed. De kana’anæiske Samfund, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
