Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salon (By) - Salona (i Oldtiden) - Salona (2 Byer) - Salonbøsse - Saloniki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salon [sa’lå], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Bouches-du-Rhône, ved den østlige Ende
af Sletten La Crau og ved Middelhavsbanen og
en Sidelinie fra denne, 8565 Indb. (1921). S. har
en Kirke fra 12. Aarh. med en smuk romansk
Portal. For Astrologen Nostradamus (s. d.)
findes et Gravmæle i St-Laurent-Kirken, og et
Mindesmærke er rejst for Ingeniøren Capronne, der
har anlagt en stor Vandingskanal, som bærer
hans Navn. Byen har Vin- og Mandeldyrkning,
Olie- og Sæbefabrikation.
(M. Kr.). E. St.
Salona var i Oldtiden den vigtigste By i
Dalmatien; den laa i Nærheden af det nuv.
Spalato. I den rom. Kejsertid havde den stor
Bet., navnlig i milit. Henseende. Omtr. 640 blev
den erobret og til Dels ødelagt af Avarerne.
H. H. R.
Salona, 1) By, se Amfissa. 2) Salonæ,
By i Dalmatien, 5 km NØ. f. Split (Spalato), ved
Adriaterhavet. 2000 Indb. Den nuv. By ligger
paa Ruinerne af den gl rom. By; denne blev
gjort til rom. Koloni 78 f. Kr. og kaldtes først
Martia Julii, senere Colonia Claudia Augusta
Pia Veteranorum. Da Goter og Avarer ødelagde
Byen, flyttede Indb. til Split. Ved Udgravninger
af Ruinerne, som er foretaget fl. Gange i 19.
Aarh., er bl. a. fundet Amfiteater, Teater,
Badeanstalt, Vandledninger og forsk.
Kunsthaandværk, b. a. Mosaikarbejde (bl. a. Sapho og de
ni Sanggudinder). (Se nærmere Split).
N. H. J.
Salonbøsse [sa’låŋ-], Salongevær eller
naar Løbet er riflet, Salonriffel, et
Haandskydevaaben, der bruges, oftest
indendørs, til Fornøjelses- eller Sportsskydning.
Længde, Vægt og Konstruktion af S. varierer
stærkt, men oftest er Kalibret omkring 6
mm, Længden 60—90 cm og Vægten 1—2
kg. Patronen til S. har et Metalhylster med
Randantændelse, en Ladning bestaaende af
lændsatsen alene ell. af Tændsats og en ringe
Krudtladning, og et Blyskarp, der enten er
kuglerundt ell. cylindro-ogivalt. S. er
konstrueret som et lille let Gevær med en simpel
Baglademekanisme, et fast Viser, svarende til en
ganske kort Afstand, f. Eks. 10—25 m, og en
forholdsvis svær Pibe med glat ell. nu oftest,
riflet Løb. Til finere Sportsskydning bruges ret
svære, fint forarbejdede og sikkert skydende S.
C. Q.
Saloniki (gr., tyrk. Selanik), 1) gr. Nomos i
Makedonien med et Areal paa 12290 km2 og
(1920) 407238 Indb. ell. 33 pr. km2.
2) Hovedstaden S., som Bulgarerne
kalder Solun, ligger inderst ved S.-Bugten ved
den østlige Grænse for Vardar-Sletten og c. 510
km V. f. Konstantinopel. S. har (1920) 169123
Indb., hvoraf hen ved Halvdelen er Jøder, hvis
Forfædre i 16. Aarh. indvandrede fra Spanien,
og derefter følger Grækerne med c. 25 %,
Tyrkerne med 15 % samt Bulgarerne, Serberne og
Valacherne med hver 5 %. Set fra Havet
frembyder S. et malerisk Skue; men dens Indre
svarer ikke hertil, da kun det vestlige
Frankerkvarter er velbygget og renligt. Byen har
nutildags tilnærmelsesvis Form af en Trekant, hvis
ene Side ledsager Havet. Den gl Stadmur
omgiver endnu Byen paa Landsiderne. I
Trekantens mod Indlandet vendte Hjørne ligger
Citadellet Jedi Kulle (syv Taarne), der er en
Levning fra den venetianske Tid, og i hvis Indre
findes Levninger af en Triumfbue for Marcus
Aurelius. Af andre Oldtidsmindesmærker nævnes
endnu et Par Triumfbuer (Galerius Buen fra
300 f. Kr.) paa den gl Via Egnatia, der
gennemskar Byen i hele dens Længde, en Kolonnade, der
af de spansktalende Jøder kaldes Incontadas, og
som bestaar af korinthiske Søjler med
Architrav og Karyatider, den saakaldte »Rotunda«,
der er en Efterligning af Pantheon i Rom og nu
bruges til Moské, samt flere mindre
Bygningsrester med Statuer og Indskrifter. Det moderne
S. har flere gr.-kat. Kirker og Klostre samt
talrige Synagoger og Moskeer. Nogle af de
fornemste er opr. gr. Kirker, saaledes den tidligere
Hagia Sophia samt Demetrios-Kirken. Af nyere
Bygninger fremhæves en Bankbygning (Banque
Ottomane), Jesuiterkollegiet, Toldboden,
Banegaarden og Guvernørpaladset. S. har gr.
Gymnasium, jødisk Hovedskole samt
Lærerseminarium. Den industrielle Virksomhed bestaar i
Garverier, Farverier og Tilvirkning af
Bomuldsvarer, Garn, Tæpper, Silke- og Metalvarer,
desuden findes i S. 7 Dampmøller samt flere
Sæbefabrikker. Af større Vigtighed er Handelen; S.
er ikke alene Grækenlands næstvigtigste
Handelsby, men ogsaa den naturlige Havnestad for
det sydlige Jugoslavien. Ifølge gr.-serb.
Overenskomst 1914, senere modificeret ved de
gr.-jugoslaviske Forhandlinger 1924, faar Jugoslavien en
Frihavn i S. Handelen over denne By har siden
Krigen stadig været i Vækst. Tre Fjerdedele af
Trafikken kommer fra Jugoslavien. De vigtigste
Udførselsvarer er Korn, Tobak, Uld, Bomuld,
Huder og Træ, og Indførselen bestaar af
Tekstilvarer, Metaller, Petroleum, Kul, Ris, Mel,
Sukker og Kaffe. Den egl. Havn er ikke stor, men
Reden er rummelig og sikker, skønt Vardars
fremrykkende Delta og undersøiske Aflejringer
i Tidens Løb formindsker Dybden og
besværliggør Indsejlingen ved at danne Barrer. S. anløbes
regelmæssig af ital. og fr. Middelhavslinier; af
de indkommende Fragtskibe er derimod de
fleste engelske. De store Forventninger, man
nærede om, at S. skulde blive et Udgangspunkt for
den mellemeuropæiske Skibstrafik paa Asien, er
endnu ikke gaaede i Opfyldelse, til Trods for at
Byen ved Banelinien S.—Niš er sat i Forbindelse
med det mellemeuropæiske Jernvejsnet. S. er
Sæde for en gr. Metropolit. — S. er det gl
Thessalonika, som Kassandros 315 f. Kr. lod
bygge i St f. en ældre By Therme, og som han
opkaldte efter sin Gemalinde, der var Søster til
Alexander den Store. Den ny By befæstedes
stærkt og blev snart Makedoniens Hovedhavn. I
Romertiden blev den tillige Hovedfæstningen
paa Militærvejen Via Egnatia, der fra
Dyrrhachium førte til Byzans. Paulus forkyndte
Kristendommen i S. og stiftede en Menighed, til hvilken
han skrev to Breve. Kejser Theodosius lod til
Straf for et Oprør 7000 Borgere dræbe i
Hippodromen; men Byen blev dog i den flg. Tid
Kejserrigets Bolværk mod Barbarerne, af hvilke
baade Goter og Slaver forgæves belejrede den.
904 indtoges den af Araberne, der solgte 22000
Indb. som Slaver. 1185 plyndredes den af
Normannerne. Under det 4. Korstog grundede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
