Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saloniki - Salonvogn - Salop - Salpausselkä - Salper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Markgrev Bonifacius af Montferrat et Kongerige S.,
der dog snart kom under Epeiros og 1246 atter
under Byzantinerne. 1423 satte Venedig sig i
Besiddelse af Byen, der dog allerede 29. Marts
1430 erobredes af Tyrkerne. I den nyeste Tid er
S. blevet et af Brændpunkterne for den
gr.-bulgarske Nationalstrid, og af og til er der
indtruffet Uroligheder og Attentater, saaledes 1876
og 1903. Under Balkankrigen 1912 erobrede
Grækerne 8. Novbr S., som ved Fredsslutningen
blev gr. 18. Marts 1913 blev Kong Georg I af
Grækenland myrdet her. Byen spillede en
vigtig Rolle under Verdenskrigen. For at hjælpe
Serbien landsatte Ententen Oktbr og Novbr 1915
i alt 130000 Mand, mest Franskmænd, under
General Sarrail. Grækenland protesterede mod
denne Krænkelse af Landets Neutralitet, men
Landsætningen foregik uhindret af S.’s 35000
Mand store Garnison. Byen blev, atter trods
Grækenlands Protest, omgivet af
Befæstningsanlæg. Flere Gange bombarderedes S. af
Centralmagternes Flyvere. Efteraaret 1916 dannede
Venizelos en national Forsvarskomité i S., for at
skaffe Ententetropperne gr. Hjælp mod
Bulgarien og samlede hurtigt 60000 Mand. 29. Septbr
1918 sluttedes i S. Vaabenstilstand mellem den
slagne bulgarske Hær og Ententen; Bulgarien
skulde demobilisere, afstaa de 1915 erobrede
Omraader og bryde med Centralmagterne. Aug.
1917 hærgedes S. af en voldsom Ildebrand, der
ødelagde en stor Del af Kvarteret langs Havnen.
(Litt.: Rohnstock, »S. und sein
Hinterland« [Konstantinopel 1887]; R. Mach,
»Beiträge zur Ethnographie der Balkanhalbinsel« i
»Petermanns Mitteilungen« 1899).
(H. P. S.). N. H. J.
Salonvogn [sa’låŋ-], en Jernbanevogn, der er
udstyret særlig komfortabelt og som Regel kun
inddelt i enkelte større Rum i St f. Kupéer.
saadanne Vogne indsættes f. Eks. i de saakaldte
Luksustog, ligesom Hoftogene er
sammensat af dem. Foruden Opholdssaloner og
særlige Sove- og Spisesaloner kan Vognene være
forsynet med Baderum, Barber- og
Frisørsaloner, Biblioteksrum, Musiksalon o. s. v. Navnlig
i Amerika benyttes mange Arter af Salonvogne
(Pullman-Car), og den første S. byggedes
ogsaa der 1864 af Pullman (se
Jernbanetog, S. 1, og Jernbanevogne, S. 17).
G. K.
Salop, se Shropshire.
Salpausselkä, Fællesbetegnelse for et indtil
flere km bredt Bælte af Endemoræner, der i
det sydlige Finland strækker sig parallelt med
den finske Bugt og videre N. om Ladoga. Deres
Højde over Omgivelserne naar op til 40 m. De
ligner meget de norske Ra’er (se Ra) og er
formodentlig jævnaldrende med disse.
J. P. R.
Salper er en ejendommelig Afdeling af
Sækdyrene; ligesom Ildpølserne er det pelagiske,
vandklare Dyr med Mund og Kloakaabning i
hver Ende af Legemet, men mens Ildpølserne
staar Søpungene meget nær, er S. meget
afvigende. Vandholdigheden er uhyre stor, lige
til 99 %. Mundaabningen, der sidder lige fortil,
er en Tværspalte, begrænset af Læber, hos
Tøndesalperne rund, omgivet af 3-kantede Flige.
Den fører ind i Svælg- ell. Gællerummet, der
hos de egl. S. staar i aaben Forbindelse med
Kloak- ell. Peribranchialrummet, saa hele
Legemet er optaget af en eneste meget rummelig
Hule. De eneste Rester af Søpungenes Gællesæk
er Bugfuren og Ryglisten, mens Sidedelene er
ganske forsvundne. Bugfuren ell. Endostylen,
hvor hos Søpungene Gællesækken er fastvokset
med Ydervæggen, er som hos disse en
fimreklædt Fure med store Kirtelceller; fra dens
bageste Ende fører en Fimrerende til
Spiserøret, og fra den forreste 2 Fimrebuer til
Ryglistens Forende, saa de omgiver Indgangen til
Gællerummet. Ryglisten er et skraat stillet
Baand, der fra den forreste og øverste Væg
løber nedad og bagtil og er forsynet med
fimreklædte Lister og en stor Blodkanal. Hos
Tøndesalperne er de 2 Rum derimod adskilte ved en
skraatstillet Væg, hvis Midterparti er Ryglisten,
mens Sidedelene er gennembrudte ved 2
Rækker Spalter. I Indgangen til Gællerummet findes
paa Oversiden en lille tentakelformet Føler.
Kloakrummet munder ud gennem
Kloakaabningen, der hos Tøndesalperne sidder lige i
Bagenden, men hos de egl. S. er forskudt lidt
opefter, den er rund ell. oval, ofte noget
tudformet. Legemet er omgivet af en geléagtig
Skalkappe, der er afsondret af det underliggende
Cellelag; under dette findes et Antal tværstillede
Muskelbaand; de kan gaa helt rundt om
 |
| Fig. 1. Salpa mucronata, set fra Siden. O Mund, Ph Svælghule, Kl Kloakhule, A Kloakaabning, Br Rygliste, N Hjerneganglie, Ma Kappe, M Muskelbaand, Wb Fimrebuer, End Bugfure, Nu Indvoldskugle, C Hjerte. |
 |
| Fig. 2. Bagenden af Salpa democratia med den unge Salpekæde Stp. Nu Indvoldskugle. |
 |
| Fig. 3. Ældre Ammeindivid af Doliolum. M Muskelbaand, Ms Midtsækkens Individer, Ls Ernæringsindivider. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
