Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 855 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salten, Felix - Salten Langsø - saltfattig Kost - Saltfjorden - saltglaserede Rør - Saftglasur - Salthavet - Saltholm - Saltholm Flak - Saltholmskalk - Saltigradæ - Saltillo, Leona Vicario - Saltkilder - Saltlage - Salt Lake

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Zeit« (1924); En vittig og underholdende
Skribent, præget af wiensk Lethed og Aand.
C. B-s.

Salten Langsø, se Langsø.

saltfattig Kost anvendes ved en Række
Sygdomme (Nyre-, Hjerte- og
Leversygdomme), hvor der er Tilbøjelighed til
Vædskeansamling (Ødem) i Organismen, da man har
iagttaget, at en rigelig Salt- (Klornatrium-) tilførsel
giver en forøget Vandretention i Legemet,
medens en Indskrænkning af Saltindgiften
begunstiger Vædskeudskillelsen. S. K. er ogsaa
anvendt ved Epilepsi, da en Formindskelse af
Salttilførslen forhøjer Virkningen af
Bromsaltene, hvilket netop er Hovedmidlet mod nævnte
Lidelse.
P. H.

Saltfjorden, en henimod 60 km lang Fjord
i Nordland Fylke, der skærer sig ind mod Ø.
straks S. f. Bodø. Fjordens Munding dækkes
mod Havet af Øgrupperne Bliksvær og
Fleinvær. Et Stykke ind fra Mundingen opfyldes
Fjorden næsten fuldstændig af de to Øer
Strømøen og Knaplundøen, saaledes at Forbindelsen
mellem Fjordens ydre Del og det indenfor
liggende, temmelig brede Parti, Skjerstadfjorden,
indskrænkes til 3 smalle Sund: Sundstrømmen
(c. 60 m bred) mellem Strømøen og det sydlige
Fastland, Godøstrømmen (c. 70 m bred) mellem
Knaplundøen og det nordlige Fastland samt
Storstrømmen ell. Saltstrømmen (c. 150 m bred)
mellem Strømøen og Knaplundøen. Af disse
er Saltstrømmen særlig kendt. Af Fjordarme
bør mærkes den ved Skjerstad Kirke mod Syd
i vakre Omgivelser gaaende, c. 16 km lange
Misværfjord. Af Arme i nordlig Retning kan
nævnes Valnesfjorden samt den Bugt, der gaar
ind til Fauske Kirke og Fineidet,
Udskibningssted for Sulitelma Kobberværk. Medens
Hovedfjordens Retning for øvrigt er fra V.—Ø., bøjer
Fjordens inderste Del af omtr. ret mod Syd,
indtil den standser ved Rognan, nederst i
Saltdalen. S. har til Dels ganske vakre Omgivelser
med storartede Fjelde i Baggrunden.
(P. N.). M. H.

saltglaserede Rør, se Lerrør.

Saftglasur anvendes til Glasering af
Stentøj (Krukker, Rør etc.). Naar Massen begynder
at sindres, d. v. s. gaar over fra porøs til
smeltet Tilstand, anbringes Saltet i Ovnen. Ved
den høje Temp. forflygtiges nu dette, og de
herved fremkomne Dampe afsætter sig som et
tyndt uopløseligt Silikat paa Stentøjsmassen,
der giver den færdige Genstand en glat
halvblank Overflade.
Arn. K.

Salthavet, d. s. s. Det døde Hav.

Saltholm, Ø i Øresund, Ø. f. Amager og
skilt fra denne ved Drogden (s. d.). Øen, der
er c. 7 km lang fra N.—S. og 3 km fra V.—Ø.,
er ganske flad og skovløs og saa lavtliggende
(højeste Punkt c. 3 m), at den ved Højvande
kan overskylles. Den dannes af et Underlag af
Kalksten og Kalkstensgrus, overdækket med en
frugtbar Muldjord, som yder fortrinlig
Græsning. Ved dens Sydende ligger en Gruppe af
Smaaholme, »Svaneklapperne«, med et meget
rigt Fugleliv. Øen, som hører til Kastrup Sogn,
er 16 km² med nogle faa Beboelser og (1921)
25 Indb. S. blev af Christian II tillige med en
Del af Amager overdraget til holl. Kolonister.
som dog snart forlod Øen, da den overskylledes.
Amager Hartkornsejere købte den 1870 af
Staten og benytter den nu til Græsning. Desuden
findes der Kalkstensbrud, som paabegyndtes ved
Midten af 18. Aarh.
(H. W.). M. S.

Situationsplan over Saltholm.

Saltholm Flak omgiver Saltholm indtil en
Afstand af 1 km; det er tørt ved Lavvande og
gør al Forbindelse med Øen besværlig. Størst
Bredde har Flakket SØ. f. Øen, hvor der helt
ud til dets Yderside findes Smaaholme, de
saakaldte »Svaneklapper«. Navnet S. F. bruges dog
i Særdeleshed om Sandflakket paa Nordsiden af
Øen, hvor Dybden meget langsomt tiltager
udefter, saa at 6 m Grænsen ligger 8 km fra
Land. S. F. er godt afmærket; paa Nordøstsiden
ligger en Lystønde og paa Sydøstsiden en
Klokketønde.
G. F. H.

Saltholmskalk, se Danmark, »Geologi«.

Saltigradæ, se Springedderkopper.

Saltillo [sar’til_jå], Leona Vicario, By i
Mexiko, Hovedstad i Staten Coahuila, ligger 1585
m o. H. og har (1910) 35414 Indb. I den
ufrugtbare Omegn dyrkes Agaver. Byen har flere
Kirker og Klostre samt en højere Skole og
driver Bomuldsindustri samt Tilvirkning af
Pulque. S. er grundlagt 1586 og var i den sp. Tid
Hovedstad i Provinsen Ny Estremadura.
(H. P. S.). M. V.

Saltkilder, se Natriumklorid.

Saltlage, den til Saltning anvendte
koncentrerede Opløsning af Salt, ofte indeholdende
noget Salpeter.
K. M.

Salt Lake [’så.£t’£e_ik], Great Salt Lake,
Store Saltsø, Sø i U. S. A., Utah, ligger
1283 m o. H. V. f. Wahsatch Mountains i det
saakaldte »Great Salt Lake Bassin«, er c. 130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>