Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salt Lake - Salt Lake City - Saltley - Saltmadsfad - Saltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km lang, c. 55 km bred og har et Areal paa
c. 3500 km2. Dens Dybde overskrider paa vide
Strækninger ikke 1 m og er højst 15 m. Ved en
Halvø deles den nordlige Del af S. L. i to store
Bugter, og i Søen findes 4 større Øer, der
hæver sig indtil 900 m over Vandspejlet; for
øvrigt har S. L. flade og lave Bredder, der om
Foraaret oversvømmes vidt omkr., men har
intet Afløb til Havet, skønt den optager fl.
større Tilløb som Jordan fra den sydligere liggende
Lake Utah, Weber fra Ø. og Bear River fra
NØ. Vandet indeholder 19,3 % Kogsalt, 1,5 %
Magniumklorid, 0,9 % Kaliumsulfat og 0,8 %
Gips. Vandet er klart og af en stærk blaa
Farvetone. Fisk lever ikke i Søen. Hele Dyrelivet
bestaar af nogle faa Insekter og Krebsdyr; men
Søen besøges dog af Flokke af Vade- og
Svømmefugle. Vandstanden i Søen er underkastet
betydelige Svingninger. Ved Midten af 19. Aarh.
stod den c. 4 m højere end nu og havde derfor
et større Areal. Under Istiden havde Søen en
langt større Udbredelse, idet den dækkede c.
45000 km2 og stod 2—300 m over den nuv.
Vandflade. Den gamle Sø, som Geologen
Gilbert, der studerede dens gamle Strandlinier
paa de omgivende Højder, har kaldt Lake
Bonneville efter en tidligere Rejsende,
havde Afløb N. paa til Snake River. (Litt.:
Gilbert, History of Lake Bonneville, Report
of the U. S. Geological Society [Washington
1882]).
G. Ht.
Salt Lake City [’så.£t-’£eik’siti],
Saltsøstaden, By i U. S. A., Hovedstad i Staten
Utah, ligger 1005 km ØNØ. f. San Francisco
1290 m o. H. ved Foden af Wahsatch Mountains
og paa højre Bred af Jordan River, der er 62
km lang og danner Afløb fra Ferskvandssøen
Lake Utah til Great Salt Lake. Byen ligger 17
km S. f. sidstnævnte Sø. (1920) 118110 Indb.,
hvoriblandt ikke faa Skandinaver. S. L. C. har
brede, regelmæssige Gader, der skærer
hinanden under rette Vinkler og er beplantede med
Træer langs Vandingskanaler; de østlige
Kvarterer fortsætter sig amfiteatralsk op ad de
sidste Udløbere fra Wahsatch Mountains. Den er
Mormonernes Hovedby. Andre Trossamfund, af
Mormonerne kaldet Gentiles ell. Hedninger, er
dog stærkere repræsenteret i S. L. C. end i de
andre Dele af Utah. De ejendommeligste af
Mormonernes offentlige Bygninger er Tabernaklet,
som kan rumme 10000 Mennesker, og hvis
Kuppeltag har Form som en aflang, omvendt
Skaal; det ny Tempel af lys Granit med 6 Spir
samt Assembly Hall. University of Utah er et
Statsuniversitet, grundet 1850; det har 57
Professorer og (1922) 2039 Studenter. Der findes
ogsaa et Mormon-Univ., fl. højere Skoler, en
Kunstskole og et Teater. Mormonerne har altid
elsket Musik og Skuespil. S. L. C. er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og Handelscentrum; der
handles især med Korn, Faar og
Bjergværksprodukter. Industrien er ikke særlig betydelig;
dog findes her store Jernbaneværksteder og
desuden Savskærerier, Jernstøberier,
Maskinfabrikker m. m. S. L. C. er Sæde for Statens
Myndigheder og for den mormonske Sekts
Ledelse. Byen er grundlagt 1847 af 143 Mormoner
under Ledelse af Brigham Young. 1858 anlagde
U. S. A. Fort Douglas 5 km Ø. f. S. L. C.
for at haandhæve Unionens Myndighed. Byens
Indbyggerantal var 1870 13000, 1880 21000 og
1890 45000. I Mormonernes bibelske Sprog faar
dens Navn Omskrivninger som det ny Zion ell.
det ny Jerusalem.
G. Ht.
Saltley [’så£t£i], se Birmingham.
Saltmadsfad, se Gammelmadsfad.
Saltning, 1) af Kød, der skal opbevares (se
Konservering), kan ske paa forsk. Maade.
Mindre Stykker nedlægges sædvanlig i en stærk
Saltlage, medens man f. Eks. ved Flæsk oftest
gaar mere omhyggelig til Værks. Man kan
saaledes gennem tynde, med fine Huller besatte
Naale, der efterhaanden indstikkes paa forsk.
Steder i Flæsket, indpumpe en 25-procentholdig
Saltlage, hvorefter Flæsket bestrøs med Salt og
Salpeter og henlægges i høje Dynger i kolde
Rum kortere ell. længere Tid, efter som man
vil frembringe en mildere ell. mere kraftig S.
Ved den saakaldte Anto-cure-Metode
indsprøjtes først Saltlage som nævnt, hvorefter Flæsket
anbringes i store Jernbeholdere, der pumpes
lufttomme, hvorefter Saltlagen slippes ind,
saaledes at den med stor Kraft trænger ind i
Kødet, idet Virkningen til sidst forøges, ved at
man sætter Tryk paa Saltlagen. Efter c. 8
Timers Forløb er S. færdig, og Flæsket faar
derefter kun en let Eftersaltning med tørt Salt i
Løbet af et Par Dage. Ved S. bestaar
Salpeterets Virkning navnlig deri, at det bidrager
til at vedligeholde Kødets røde Farve.
K. M.
2) af Fisk. Ihvorvel forsk. Fiskearter
saasom Rødspætter, Kuller og Torsk behandles ved
S., er det dog for den langt overvejende Del
Silden, som bringes i Markedet i saltet
Tilstand. Behandlingsmaaden ved S. af
Rødspætter og Torsk er væsentilg forsk. fra den, der
anvendes ved Sildesaltning.
Rødspætter tilberedes forinden S. ved, at
Hovedet afskæres, Indvoldene udtages, og der
foretages efter Rødspættens Størrelse to ell. tre
Snit paa den hvide Side af Fisken.
Straks herefter lægges Fisken i stærk
Saltlage to Gange fra Aften, til Morgen med 12
Timers Mellemrum og hænges derefter op til
Vindtørring.
Skal Fisken konserveres i længere Tid,
afskæres ligeledes Hoved, og Indvolde udtages,
hvorefter den nedsaltes tør i Tønder, lagvis
med den mørke Side opad og med Salt mellem
hvert Lag. Fisk, som forsendes, tages en Gang
ud og vindtørres, hvorefter den atter pakkes.
Torsk opskæres paa, en særegen Maade
forinden S., og medens den endnu er levende. Den
vadskes derefter ud, Benet udtages, og den
nedlægges i tørt Salt hvorved den danner sin
egen Lage. Efter 5 Dages Forløb ompakkes
Fisken i andre Tønder. Pakningen foregaar
efter bestemte Regler. Det væsentligste Marked
for saltet Rødspætte og Torsk er Belgien og
Holland.
S. af Sild foregaar fornemmelig efter 3
forskellige Metoder, den norske,
hollandske og skotske.
Den norske saltede Sild er den i Norden
bedst kendte og mest benyttede. Forinden S.,
der foregaar i Land, gælles Silden ved, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
