Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Francisco - San Fratello - Sang (se Stemme) - Sang (Fuglenes)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
t, af udgaaende 2,01 Mill. t, heri ikke
medregnet Hvalfangere ell. Skibe i Kystfart. S. F.
har regelmæssig Dampskibsforbindelse med alle
de vigtigste Havne ved Stillehavet. S. F. er U.
S. A.’s Krigshavn ved det stille Ocean. Golden
Gate forsvares ved Forter, og paa Strædets
Sydside ved Presidio ligger de store Værfter og
Arsenaler. De store Jernbaner Central Pacific
og Southern Pacific udgaar egl. fra Oakland,
der ligger paa Østsiden af S. F.-Bugten lige
over for S. F. Gods- og Varetransporten føres
ad Jernvej Syd om Bugten og ind i Byen, men
Persontrafikken sker paa Færger mellem
Oakland og S. F.
Det var først 1776, at Egnen ved S. F. toges
i Besiddelse af Europæerne, idet
Franciskanermunke anlagde en Mission. Ved samme Tid
anlagde Spanierne en Militærpost ell. Presidio,
omkr. hvilken opstod Landsbyen Yerba Buena.
Begge Navne er bevarede, idet dog Landsbyens
Navn er gaaet over paa en Ø i Bugten.
Missionen, efter hvilken Byen fik Navnet S. F.,
forlodes 1834, og da der 1848 opdagedes Guld
i California, eksisterede her en lille Flække
med c. 2000 Indb. Denne voksede nu hurtigt
ved Tilstrømningen af Guldgravere. Byen
bestod for en stor Del af Træhuse og Telte; efter
gentagne Ildebrande 1849—51 opbyggedes
Forretningskvarteret af Sten. Allerede 1850 havde
S. F. 34000 Indb. S. F. var et Samlingssted for
Alverdens Banditter og Bærme, og
Usikkerheden var stor. Under disse Forhold sluttede
de fredelige Elementer sig sammen og dannede
1851 og atter 1856 de saakaldte Vigilance
Committees, hvis summariske Retsforfølgning viste
sig i Stand til i kort Tid at skaffe Orden til
Veje. Nutildags er S. F. en af de bedst
administrerede Byer i U. S. A., Indbyggerantallet
var 1870 149473, 1890 298997 og 1910 416912.
18. Apr. 1906 ramtes S. F. af et frygteligt
Jordskælv og hærgedes af en dermed følgende
Brand. 25000 Huse ødelagdes, og Skaden
ansloges til over 350 Mill. Doll. Navnlig gik det
ud over de centrale Dele af Byen som
Forretnings- og Bankkvarteret omkr. Market Street,
det dertil stødende Kvarter med
Administrationsbygningerne, det fornemme Boligkvarter
paa Nob Hill samt Kineserkvarteret. C. 500
Mennesker omkom ved Jordskælvet og Branden.
Efter 3 Aars Forløb var Byen praktisk talt
genopbygget.
G. Ht.
San Fratello [-fra’tæl.o], By paa Sicilien,
Prov. Messina, ligger 21 km ØNØ. f. Mistretta
ved den nordlige Fod af Monte Sori (1846 m)
og ved Jernbanelinien Messina—Palermo. (1911)
10425 Indb. S. F. opstod under Roger I som en
lombardisk Koloni og har endnu bevaret sin i
ejendommelige Dialekt. I Nærheden findes
Grotten San Teodoro med arkæologiske og
palæontologiske Levninger.
C. A.
Sang, Sangkunst, se Stemme.
Sang (Fuglenes). Alle Fugle kan
frembringe forsk. Lyd, der enten tjener som
Meddelelsesmiddel, f. Eks. til at kalde paa ell.
advare andre, ell. give Udtryk for Følelser som
Frygt, Vrede, Glæde, kort sagt Lyd, der udgør
Sproget hos Fuglene, derfor er væsentlig ens
hos de to Køn og til forsk. Aarstider og oftest
ganske korte. Henimod Parringstiden udstøder
Hannerne hos de fleste Fuglegrupper helt
forskellige Lyd, der tydeligt nok staar i
Forbindelse med det vaagnende Kønsliv, uden dog at
denne Forbindelse er helt klar; nogle mener,
at disse Lyd tjener til at kalde paa Hunnerne,
andre, at de som en Slags Kampraab lokker
Medbejlerne bl. Hannerne til, atter andre, at
de tjener til at vinde Hunnerne. Som Eksempel
paa disse Lyd kan anføres Natuglens
Tuden. Vibens Skrig, Lommens uhyggelige
Klageraab og Gøgens Kukken. Hos ikke faa
Grupper udføres samtidig mærkelige
Flyveøvelser, Lege og Kampe, f. Eks. Vibens
tumlende Flugt, Urhønsenes Spil.
Hos en Del Grupper bliver Parringslydene
saa afvekslende og sammensættes paa en
saadan Maade, at det kaldes S.; den findes hos en
Del Vadefugle, f. Eks. Ryler og Klirer,
men er væsentlig knyttet til den store Orden,
Spurve- ell. Sangfugle, hvor det nedre
Strubehoved er omdannet til et særlig Sangapparat
(se Fugle, S. 123), og inden for denne Gruppe
findes egl. S. endda kun hos et Mindretal, højest
udviklet hos de Arter, der yngler i de
tempererede Dele af den gamle Verden.
Tonerne. S. i alm. musikalsk Bet. findes
ikke hos Fuglene, idet Tallet af Toner er uhyre
stort og Mellemrummene langt mindre end for
de i vort Nodesystem brugte; enkelte Toner
gaar overordentlig højt, f. Eks. i
Blaamejsens og Fuglekongens S., andre er dybe
som Solsortens Fløjtetoner,
Nattergalens Slag, og i øvrigt hersker den rigeste
Mangfoldighed; der findes pibende, snærrende
og hvæsende Toner, og andre ogsaa for vort
Øre yderst vellydende, som Pirolens
Fløjten, Gærdesmuttens Triller og
Laplandsspurvens dybe Klokketoner. Hos
mange Arter bestaar S. kun af faa Toner, ofte
Fuglens Lokke- og Varselslyd, sammenkædede
paa ejendommelig Maade, f. Eks. hos
Sanglærke og Irisk, hos andre findes en
Mangfoldighed af Toner, hvortil ofte endda kommer
Laan af andre Fugles Toner i større ell.
mindre Udstrækning som hos Stær, Gulbug og
Kærsanger.
Strofens Bygning. Ogsaa i saa
Henseende findes store Forskelligheder, fra
Musvittens ensformige to- ell. tretonede S. til
Nattergalens og Sangdroslens lange
musikalske Foredrag, hvor det ene Led knyttes
til det andet med digterisk Frihed. Hos forsk.
Arter af samme Gruppe findes ofte en vis
Lighed i S.’s Bygning, og Individer af samme Art
synger alle saa ens, at der ikke kan tages fejl,
selv om der efter Alder, Sted og medfødt
Anlæg findes en Del Forskel; af Bogfinkens korte
Strofe med næppe en Snes Toner skelner de
østerr. Fugleelskere en halv Snes særlig
benævnte Variationer.
Aarstid og Alder. Som omtalt tilhører
S. væsentlig de kønsmodne Hanner; kun hos
enkelte Arter har Hunnerne en ubetydelig S.
S. varer oftest, til det sidste Kuld Æg er
udruget, men i øvrigt er den Tid af Aaret, hvori
der synges, højst forsk. Lærke, Solsort og
Gulspurv begynder i Febr og holder ved til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
