Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sang (Fuglenes) - Sanga - Sangaree - Sangallo - Sangbund - Sangcikade - Sangdrossel - Sangere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henimod August, medens andre som
Gulbug og Nattergal kun synger en Maaneds
Tid. Efter Fældningen kommer i varme
Eftersommerdage hos mange Arter, f. Eks.
Havesanger og Løvsanger, en Opblussen af
S., medens andre, som Stær og Svale,
synger vedholdende hele Efteraaret; ogsaa paa klare
Vinterdage høres enkelte, f. Eks.
Gærdesmutte. De unge Fugle synes at maatte lære
S. af de gamle; Fugle, opfødte i Fangenskab
uden Samliv med Sangere af deres egen Art,
faar en daarlig S.; mange Arter har om
Foraaret en ufuldstændig S., der først ved Øvelse
naar sin fulde Styrke og Skønhed, f. Eks.
Boglinken.
Tid og Sted. Som gennemgaaende Regel
er de første Morgentimer S.’s Tid, hvor den
lyder kraftigst og mest vedholdende; midt paa
Dagen synger kun enkelte som Lærken,
henimod Aften synger de fleste Arter igen; nogle
er særlig Skumringssangere som Rødhals og
Solsort, medens enkelte, i større ell. mindre
Grad, synger hele Natten, saaledes
Nattergal, Digesmutte og Sivsanger. — De
fleste synger fra et ophøjet Sted, en Grantop,
et Hustag e. l., ikke faa hæver sig i Luften
under S., for enten straks at dale, som
Tornsanger og Træpiber, ell. at udføre hele
S. i Luften, som Lærken.
Gengivelse af Fuglesang. Den
menneskelige Stemme formaar kun i ringe Grad at
gengive Fuglenes S., saa lidt som de musikalske
Instrumenter kan det. En Nedskrivning af S.
er ofte forsøgt, dels med Bogstaver, hvor
selvfølgelig Klangen mangler, dels med Noder, og
dels med en til dette Brug særlig indrettet
Nodeskrift. Om alle disse Forsøg, selv de
bedste, maa siges, at de er ret oplysende, men
overflødige for dem, der kender S. i Forvejen,
medens de for andre kun yder ringe
Vejledning. Paa Grammofonplader kan optages en
nøje Gengivelse af Sangen, men denne Maade
kan kun anvendes ved Fugle i Bur. Gennem
Radio er optaget og rundkastet Nattergalesang
i det Fri. (Litt.: Foruden utallige
Tidsskriftartikler findes en Mængde ældre og nyere Afh.;
fremhæves kan: Witchell, The evolution of
birds song [London 1897]; A. Voigt,
»Exkursionsbuch zum Studium der Vogelstimmen«
[Berlin 1894]; Häcker, »Der Gesang der
Vögel, seine anatomische und biologische
Grundlagen« [1900]; S. Petersen, »Vore
Sangfugle« [2. Opl., Kbhvn 1890]; Hollgren,
»Foglarnes Språk« [Sthlm 1884]; P. H.
Warming, »Musik i Naturen« i »For Romantik og
Historie« [Kbhvn 1868]).
O. H.
Sanga, Sangha, Biflod i højre Bred til
Kongo, udspringer i fr. Kamerun af to Floder,
Mambere og Kadei, der forener sig ved Nola
paa 3° 30′ n. Br., løber med sydlig Retning,
optager fra højre Ja (Ngoko) og falder med et
stort Delta i Kongo paa 1 1/2° s. Br. Den bliver
sine Steder 2 km bred og er fyldt af Øer og
Sandbanker.
C. A.
Sangaree [säŋgə’ri.] (eng.), forfriskende
Drik, der bestaar af Madeira, Cognac, Vand,
Citronsaft og Sukker. Den drikkes meget i
Vestindien.
(R. H.).
Sangallo [saŋ’gal.o], ital. Arkitektfamilie fra
Firenze. Begge Brødrene Giuliano og Antonio
da S., Repræsentanter for en smagfuld
begyndende Højrenaissance, nød med Rette Ry i
levende Live, men fordunkledes noget af Nevøen
Antonio den Yngre, der dog som Kunstner
næppe var lødigere. 1) Giuliano da (1445—1516)
var en Tid beskæftiget for Paverne i Rom i
Anledning af Peters-Kirken, men trak sig
omsider tilbage fra Arbejdet. Til hans
ejendommeligste Arbejder hører Ostias
Fæstningsværker (1483), det skønne Loft i S. Maria Maggiore
i Rom, og Kirken Mad. d. Carceri i Prato;
andre Arbejder i Pal. Gondi og Klostergaarden i
Sta. M. Maddal, de’ Pazzi, Pisas Citadel m. m.
I Beg. af 1500’erne udførte han i Rom for
Julius II Befæstningsværker i S. Angelo. Et
vigtigt Led i S.’s Kunst er de to smukke
Gravmæler i Kap. Sassetti i S. Trinita (Firenze)
med Skulptur af S. selv. (Litt.: Laurière
o. Müntz, G. da S. [Paris 1885]). 2)
Antonio da, den Æ., foreg.’s Broder (1455—1534),
mest arbejdende uden for Firenze, byggede
under Paavirkning fra Bramante den smukke
Mad. d. S. Biagio i Montepulciano, Citadellet
i Civita Castellana, adskillige Paladser
(Cervini, Bellarmini, Montepulciano etc.) og Kirker.
3) Antonio da den Y., egl. Cordiani,
foreg.’s Nevø (1482—1546), var i Slutningen af
sit Liv, fra 1534, optaget af Arbejder til
Peters-Kirken i Rom. Her byggede han, under stærk
Paavirkning fra Læreren Bramante, endvidere
Partier af Mad. di S. Loreto, S. Spirito, Kirken
S. Spirito, Pal. Sacchetti (til sig selv), Pal.
Farnese (hvor Michelangelo’s Krans dog er det
bedste) samt et af hans nydeligste Arbejder —
det lille Kapel i S. Giacomo d. Spagnuoli. Om
hans Anseelse vidner ogsaa de mange
Fæstningsværker (Nepi, Perugia, Ancona etc.), som
man lod ham bygge. 4) Francesco da,
Billedhugger (1494—1576), Søn af ovenn. Giuliano,
var en af Sansovino’s fornemste Efterfølgere
(Madonna og den hellige Anna med
Jesus-Barnet paa Altret i Or San Michele, Firenze).
A. Hk.
Sangbund, d. s. s. Resonansbund.
Sangcikade, se Cikader.
Sangdrossel (Túrdus musicus), se
Drossel.
Sangere. Indenfor Sangfuglenes store
Orden er en nærmere Inddeling ofte yderst
vanskelig; en naturlig Gruppe dannes af
Sangerne (Sylviidæ), den artrigeste Fuglefamilie, der
overhovedet findes, idet den tæller henimod
3000 Arter. Det er mindre Fugle, oftest med
uanselige Farver, men god Sangstemme.
Næbbet er lige og svagt. Hovedmængden udgøres
af de egl. S. (Sylviidæ) og
Drosselfuglene (Turdinæ) i videste Forstand; nogle vil
ogsaa hertil regne Fluesnapperne
(Muscicapidæ), idet der mellem dem og Sangerne
findes Overgangsformer.
I snævrere Forstand betegner S. Slægten
Sylvia, en Gruppe paa c. 30 Arter, smaa Fugle,
de fleste mindre end en Spurv, med langstrakt,
slank Krop, tyndt, lige Næb. Farverne,
væsentlig ens for begge Køn og i forsk. Aldere, er
uanselige, mest graa ell. brune; Oversiden er
altid uplettet, Næb og Fødder graalige. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
