Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 926 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Croix - Sankt-Davids-Øer - Sankt Elms Ild - Sankt Eustasius - Sankt Gallen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agerland, der i særlig Grad findes i et Bælte
langs Sydkysten fra Christianssted til
Frederikssted. Af Resten benyttes en mindre Del til
Græsgang, noget Skov findes særlig i Dalene i
de nordvestlige Bjerge, Resten henligger som
xerofilt Krat af Kroton, Kaktus o. a. Buske. I
Bugterne ved Kysten findes Mangrove.
Hovedmassen af Indbyggerne er Negre, der taler en
fordærvet eng. Dialekt. Der dyrkes næsten
udelukkende Sukker, og dengang Sukkeravlen
endnu var lønnende, var Øen i en blomstrende
Forfatning. Sit Knæk fik Sukkeravlen her som
andensteds ved Negrenes Emancipation. Dertil
kom Sukkerroedyrkningen i Europa, der
trykkede Priserne. En Del Plantager nedlagdes, og
Jorden benyttedes til Græsning af Kvæg. Af
Kvæg findes meget paa Øen, til Dels i næsten
vild Tilstand. For at hjælpe paa Sukkeravlen
er der blevet oprettet et Fælleskogeri for
Sukker, der dog ikke har betalt sig. En Nytte har
det dog gjort, at muliggøre smaa selvstændige
Bedrifter. Hidtil havde Sukkeravl ikke været
mulig for den, der ikke havde Sukkerkogeri.
Der er herved gjort Beg. til at skabe en
selvstændig Husmandsstand. Efter at de vestindiske
Øers paatænkte Salg til U. S. A. var strandet
(1902), vaagnede Interessen for Øerne i
Danmark. To Plantageselskaber blev stiftede, og
der gjordes Forsøg med Indførelse af ny
Kulturplanter, særlig Tobak og Bananer. Alle
Forsøg paa at ophjælpe den synkende Produktion
var dog forgæves. 1917 solgtes Øen med de
andre dansk-vestindiske Øer til U. S. A. Da
man fra amer. Side ingen Interesse har for at
ophjælpe Øen, er Tilbagegangen fortsat i
hurtigere Tempo end før. Hertil har ogsaa
Alkoholforbudet virket, idet Romfabrikationen er
ødelagt. Der findes to Købstæder, Christianssted
paa Nordkysten med (1917) 4574 Indb., og
Frederikssted paa Vestkysten med (1917) 3144
Indb. S. C. opdagedes 1493 af Columbus. I Beg.
af 17. Aarh. nedsatte sig smaa Kolonier af
Hollændere, Englændere og Franskmænd, der dog
snart kom i Strid med hverandre, og 1650 tvang
Spanierne dem til at fortrække. Allerede s. A.
lykkedes det dog Franskmændene at vende
tilbage og fordrive Spanierne. Den fr.
Kolonisation lykkedes dog ikke. 1695 flyttedes den til
Haiti, og Øen henlaa ubeboet, om end af Navn
tilhørende
Frankrig,
indtil den 1733
købtes af
Danmark.
M. V.

Situationsplan over Sankt Croix.

Sankt-Davids-Øer
(Freewillislands,
Mapia), lille
Gruppe af
Koraløer,
hørende til den jap.
Koloni
Karolinerne, 50 km²,
beboet af
Mikronesiere, der
dog næsten er
tilintetgjorte
ved Angreb af
Sørøvere fra
Ny-Guinea.
Øgruppen
opdagedes 1537 af
Grijalva.
M. V.

Sankt Elms Ild, se Elmsild.

Sankt Eustasius (St. Eustache), holl.
Ø i Vestindien, en af de smaa Antiller, 21 km²
med (1922) 1213 Indb., mest Negre, bestaar af
to Vulkankegler med en mellemliggende
Lavning. Den frugtbare Ø frembringer Bomuld,
Sukker og Tobak. Paa Sydvestkysten ligger
den lille By Oranje.
M. V.

Sankt Gallen [zaŋt-’gal_ən] (fr. Saint Gall),
1) Kanton i den nordøstlige Del af Schweiz,
grænser mod Ø. til det østerr. Landskab
Vorarlberg, Fyrstendømmet Liechtenstein samt
Kanton Graubünden, mod Syd til Graubünden,
mod V. til Glarus, Schwyz og Zürich, mod N.
til Thurgau og Boden-Søen og omslutter
desuden som en Ring Kanton Appenzell. Arealet
er 2014 km² med (1920) 295543 Indb. ell. 146 pr
km². 287583 talte Tysk, 5787 Italiensk, 927
Fransk og 609 Romansk; 174234 var Katolikker,
118863 Protestanter og 1131 Jøder. Orografisk
set frembyder S. G. i Hovedsagen Billedet af
en Ring, der bestaar afvekslende af Dalstrøg,
lavere Bjerge og Bakkeland og omslutter
Højlandet Appenzell. Højere Bjerge træffes kun
mod Syd, hvor Landet opfyldes af Udløbere fra
Glarus-Alperne, og hvor enkelte Toppe
overskrider 3000 m. Kulminationspunkt er
Ringelspitz (3249 m). I disse Egne, hvor Gletschere
dækker 7,4 km², har Landskabet endnu ægte
Alpekarakter. I den mellemste Del af Kantonet
hæver sig de lavere Thur-Alper, der er skilte
fra Glarus ved Walen-Søen og fra Schwyz ved
Linth-Dalen, og som ved øvre Thur-Dal deles i
Bjergdragene Churfirsten, hvis højeste Punkt
er 2309 m, og Säntis, der paa Appenzells Grund
naar 2504 m. Disse Bjerggrupper i Forbindelse
med de Appenzell’ske Bjerge udgør et samlet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>