Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Gallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Distrikt, der kun naar subalpine Højder i
Modsætning til det sydlige S. G.’s ægte
Alperegioner. Kantonets nordlige Del er et frugtbart
Bakkeland, hvor Tannenberg dog hæver sig til
901 m. Mod N. støder S. G. paa en kort
Strækning ved Rorschach til Boden-Søen (398 m o. H.)
og mod V. ved Rapperschwyl til Zürich-Søen
(409 m). De vigtigste Vandløb er Rhinen, der
danner Østgrænsen, Thur og Linth. Alle
ledsages de af betydelige Dalstrøg. Tidligere var
det hyppigt, at Rhinen svømmede over sine
Bredder, og store Strækninger var Sump og
Mose; men det er nu lykkedes S. G.’s Regering
med Tilskud af Konføderationen at faa Løbet
reguleret. Det højest liggende Dalstrøg i S. G.
er den øvre Del af Linth-Dalen, der ogsaa
benævnes Toggenburg. Klimaet er i S. G. meget
forsk. efter Stedets Højde og Beliggenhed.
Toggenburg og Hovedstaden S. G., der ligger
højere end nogen anden By i Europa af lige
ell. større Bet. (670 m o. H.), har et barskt og
ustadigt Vejrlig. Derimod udmærker
Rhin-Dalen og Egnen ved Boden-Søen sig ved
ualmindedelig mildt Klima, hvilket især skyldes
hyppige Føhnvinde Foraar og Efteraar. Skønt
næsten hele Kantonet opfyldes af Bjerge, er der
dog forholdsvis lidt uproduktivt Land, idet der
kun er 11,3 % øde Fjeld og Søer. Af Arealet
er 423,5 km2 Skov, 318 km2 Vinland og 1360
km2 Ager, Eng og Have. Befolkningen taler
overvejende Tysk (1910: 93,2 %), men rummer
store Forskelligheder i religiøs og kulturel
Henseende. 61 % er Katolikker og 38 %
Reformerte. Den nordlige Del hen imod Boden-Søen
og omkr. Thur, det saakaldte Fürstenland, Dele
af Toggenburg samt de øvre Rhin-Egne er kat.,
hvorimod Hovedstaden og Omegn, største Delen
af Toggenburg og nedre Rhin-Dal er
protestantiske. Medens disse Forskelligheder i
Religion svarer til de forsk. Egnes hist. Udvikling,
skal der findes Karakter ejendommeligheder
inden for Befolkningen, svarende til Erhverv og
Bosted, idet de egl. Bjergbeboere beskrives
som driftige, intelligente og velhavende Folk,
der giver sig mest af med Industri, hvorimod
Landbrugerne i Fürstenland og Rhin-Dalen skal
være mindre oplyste og gammeldags i deres
Bedrift. Foruden de alm. Kornsorter dyrkes i
Rhin-Dalen en Del Majs, men S. G. kan ikke
brødføde sig selv, og Agerlandet viser Tendens
til at formindskes til Fordel for Græsgangene.
Vin- (i Rhin-Dalen) og Frugtavlen spiller ingen
større Rolle. Kvægavlen drives dels i de
agerdyrkende Distrikter, dels paa Bjergegnenes
Græsgange, og S. G. har navnlig et betydeligt
Hornkvæg- og Gedehold. I de øvre Rhin-Egne
ved Sargan drives lidt Silkeavl. Desuden maa
nævnes den ikke uvigtige Biavl. Af Ost, Smør
og levende Kvæg haves et Overskud til
Udførsel. Derimod maa man indføre den største Del
af Tømmerforbruget. For Ferskvandsfiskeriet
har man siden 1880’erne gjort særdeles meget
ved Oprettelsen af Fiskeudklækningsanstalter
og Udsættelsen af Æg af Laksefisk. Bjergene i
S. G. er ikke rige paa Metaller og nyttige
Mineraler. Bl. de talrige Mineralkilder er den
berømteste Kilden ved Pfäfers. De Forekomster
af Jern, Kobber, Sølv og Guld, som man har
opdaget fl. St. i S. G., er temmelig fattige og
udnyttes ikke i Øjeblikket. Noget lgn. gælder
de tynde Lag af Kul og Tufsten; derimod
brydes Sandsten til Byggebrug ved Rorschach og
Bolligen, Møllesten ved Mels, Tagskifer ved
Pfäfers og et meget anvendt Konglomerat ved
Degersheim. En stor Rolle spiller Industrien,
der 1920 sysselsatte 73482 Mennesker. De
vigtigste Grene er Broderi og Bomuldsvæveri med
alt, hvad dertil hører, som Spinderi, Blegeri,
Farveri og Trykkeri. Bomuldsvæveriet i S. G.
opstod, da dets Forgænger, Linnedvæveriet, gik
til Grunde i Beg. af 18. Aarh. I øvre Thur-Dal
tages de rindende Vande i høj Grad i
Væveriernes Tjeneste, og Wattwyl er her
Fabrikationens Centrum. En ejendommelig Rolle spiller i
S. G. den store Tilvirkning af Broderier.
Kantonet virker i denne Henseende sammen med
Appenzell, idet Fabrikanterne i Hovedstaden
S. G. sysselsætter Arbejdskraften i sidstnævnte
Kanton. Af andre Industrigrene er kun
Ølfabrikationen af større Bet. i S. G. Handelen
fremmes ved et Net af gode Landeveje og
Bjergveje, ved Dampskibslinier paa Boden- og
Zürich-Søerne samt ved fl. Linier af de forenede
schweiziske Jernbaner.
Kantonets Forfatning er fra 17. Novbr 1861
og underkastedes 1875 og 1890 en delvis
Revision. S. G. er en demokratisk Fristat og
Medlem af den schweiziske Føderation.
Forfatningen har retsligt Grundlag til fælles med de
andre Kantonforfatninger, og Kantonet deles i
14 Distrikter. Den lovgivende Myndighed samt
Kontrollen med Administrationen er i
Hænderne paa det store Raad, af hvis Medlemmer der
vælges eet for hver 1500 Indb., men sognevis,
saaledes at hvert Sogn mindst har een
Repræsentant. Enhver Lov kan, hvis 4000 Borgere
fordrer det, sættes under alm. Folkeafstemning.
Udøvende Myndighed er et Regeringsraad paa
7 Medlemmer, der vælges paa 3 Aar af det store
Raad, og hvis Præsident kaldes Landammann.
Den øverste dømmende Myndighed er en
Kantonret paa 9 Medlemmer, der ligeledes vælges
af det store Raad og har en 6-aarig
Funktionstid. Desuden har hvert Distrikt sin
Distriktsret. Kantonets Indtægter beløb sig 1921
til c. 26 Mill. frc. Udgifterne til c. 39 Mill. frc;
Statsgælden udgjorde 96 Mill. frc. S. G.’s
Skolevæsen bestaar af c. 290 Primærskoler og c. 40
Sekundærskoler samt 1 Kantonskole, delt i et
Gymnasium og en tekn. Skole, 2 højere
Handelsskoler og et Handelsakademi, 2 Seminarier.
I kirkelig Henseende staar Katolikkerne, der
danner Flertallet i 10 Distrikter, under
Biskopper af S. G., hvis Bispedømme 1824 dannedes
af Dele af Bispedømmerne Chur og Konstanz,
men hvis Hverv indtil 1845 udøvedes af
Biskoppen af Chur. Den reformerte Kirke styres af
en Synode og et Kirkeraad. S. G. har endnu 13
Klostre, af hvilke de 10 er Nonneklostre.
2) Hovedstaden S. G. ligger 669 m o.
H. ved Steinach og 157 km ØNØ. f. Bern. (1923)
67400 Indb. Den ældre Del af Byen, der
tidligere var omgivet af Mure, har snævre og
krumme Gader, hvorimod de nyere, i selve
Steinachs Dalbund liggende Kvarterer er mere
regelmæssigt anlagte. Bl. de monumentale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
