Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Luis - San Luis Obispo - San Luis Potosi - San Marco in Lamis - San Marcos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
San Luis, Prov. i Argentina, begrænses mod
V. af Rio Salado, 75201 km2 med (1921) 129655
Indb. Den sydlige Del af Landet er flad,
medens den nordlige Del gennemstryges af
Østcordillerens yderste Udløbere, der danner en
Del lave Bjergdrag fra N.—S., adskilt ved
Sletter. Hovedstaden S. L. har 8,4° og 25,8° i
Middeltemperatur for Juni og Jan. Normalnedbøren
er 53,7 cm aarlig, fordelt paa 58,8 Regndage.
Tiden fra Apr. til Slutn. af Septbr er saa godt
som regnløs. Byen ligger paa en Bjergryg 720
m o. H.; paa de omgivende Sletter er
Nedbøren ringere. Vegetationen er Kratsteppe, og
Kornavl kræver næsten overalt kunstig
Vanding. Der dyrkes Hvede, Majs og Lucerne. Der
holdes betydelige Mængder af Faar, Geder og
Okser. De mineralske Skatte udnyttes kun i
ringe Udstrækning. Jernbanen mellem Buenos
Aires og Valparaiso gaar forbi Provinsens
Hovedstad S. L., en ubetydelig By, som helt er
overfløjet af den 100 km længere mod Ø.
liggende Villa Mercedes.
M. V.
San Luis Obispo [’sän-£u.’is-ou’bispou], By
i U. S. A., California, ligger 325 km SSØ. f. San
Francisco og 8 km N. 1 San-Luis-Bugten. (1910)
5157 Jndb. I Omegnen findes Svovlkilder samt
Kvægsølvminer.
G. Ht.
San Luis Potosi [-påtå’si], 1) Stat i
Mexiko, grænser mod N. til Coahuila, mod Ø.
til Nuevo Leon, Tamaulipas og Vera Cruz, mod
Syd til Hidalgo, Queretaro og Guanajuato og
mod V. til Zacatecas. Arealet er 62177 km2
med (1921) 441478 Indb. S. L. P. hører til
Anahuacs Plateauomraade, og Overfladen er for
største Delen Højslette. Mod SØ. strækker
Staten sig ned over Plateauets Østrand og
nærmer sig den mexikanske Bugt, og alene i denne
Egn, der væsentligst er bygget op af mesozoiske
Dannelser, træffer man stejle Klippevægge,
dybe Dale og vandrige Floder som Rio Panuco,
der optager mange Tilløb fra den sydlige Del
af S. L. P. og udmunder i Tampico-Bugten. I
den øvrige Del af Staten er gamle Lavadækker
den mest fremherskende Dannelse: men
Overfladen er dog ikke ganske jævn, da der fra
N.—S. stryger Bjergdrag. Hvor disse nærmer
sig hinanden og danner Dalstrøg, opstaar
frugtbare og veldyrkede Oaser som Egnen om Byen
S. L. P., om Maiz og Rio Verde. Det er navnlig
mod Syd, at disse Centrer for Bebyggelsen
findes. Mod N. er derimod de store Sletter med
Steppe- ell. Ørkenvegetation mere
fremherskende. Her findes dog Statens
Kulminationspunkt, idet Bjergmassivet Alamos de Catorce
hæver sig til 3216 m. Fraregnet de sydøstlige
Egne, der skraaner mod Havet og har et
tropisk Klima med betydelig Sommernedbør og
hyppig Hjemsøgelse af Febersygdomme, er S.
L. P. varmt tempereret, tørt og sundt. Den
største Del af Staten har ikke Afløb til Havet,
men Steppefloderne udmunder i Saltsumpe som
Laguna de Chairel og Laguna de Chila. Skov
findes kun i den tropiske Del samt forneden
paa Bjergskraaningerne, hvor der vokser Eg
og Fyr. Befolkningen har været i stærk
Tilvækst, idet den 1794 var paa 168000, 1829 297500
og 1869 476500. Siden har Folketallet været
stillestaaende. Indbyggerne er af indiansk eller
af blandet Oprindelse. Det officielle Sprog er
ganske vist Spansk, men Befolkningen taler
sædvanligvis Indianersprog. Atztekisk og
Otomisk berører Sydgrænsen, men de vigtigste
Sprog i S. L. P. er chichimekiske og
huaztekiske Mundarter. I de sydlige Egne er Agerbrug
den vigtigste Næringsvej. De tropiske Egne
frembringer Sukker, Kaffe, Bomuld og Tobak,
hvorimod der paa Højsletten dyrkes Majs,
Hvede, Byg, Ris, Bønner, sp. Peber samt
Træfrugt. Navnlig i den nordlige Del findes de
kolossale Ejendomme, de saakaldte Haciendas,
paa hvis udstrakte Græsarealer der drives stor
Faare-, Hornkvæg- og Hesteavl. S. L. P. er rig
paa Guld og Sølv; men Udbyttet er forholdsvis
ringe. Ved Foden af Alamos de Catorce er der
nu anlagt Værker til Udvinding af Sølv, Guld,
Kobber, Jern og Kvægsølv samt Bygningssten.
Industrien er yderst ringe. Af nogen Vigtighed
er Tilvirkningen af en gæret Drik af Agaven,
der i Mængde vokser i hele den østlige Del af
Staten. Statens Jernbanecentrum er
Hovedstaden S. L. P., der staar i Jernvejsforbindelse
med Tampico, Mexiko, Aguas Calientes,
Zacatecas samt Grænsestationen Laredo i U. S. A.
2) Hovedstaden S. L. P. ligger i Statens
sydlige Del ved Foden af Sierra Negra, 1883 m
o. H. og 352 km NNV. f. Mexiko. (1910) 68022
Indb. Byen er omgivet af frodige Haver og er
en velbygget og livlig By med regelmæssigt
Anlæg. Centrum er Hidalgo-Pladsen, hvorfra de
vigtigste Gader udstraaler. I de ældre
Kvarterer, hvor Pladser og Gader hyppig er
beplantede med Eucalyptus, findes endnu mange
flotte Privathuse fra den sp. Tid, medens de
ydre Bydele har fattige Lerhytter. Her findes
Børs, Guvernørpalads, Justitspalads samt en
interessant Vandledning. S. L. P. tilvirker
Læder, Sko og Hatte og driver Handel med
Kvægprodukter, Korn, Frugter og Hamp. Da fl.
Miner i Omegnen blev forladte i første Halvdel af
19. Aarh., gik S. L. P. stærkt tilbage i
Folketal; men den har atter hævet sig i sin
Egenskab af Jernvejscentrum, hvis Omsætning dog
mere er en Mellemhandel end en Handel, der
flyder af Staten S. L. P.’s Ind- og Udførsel.
Byen er anlagt 1586 og fik 1676 Rettigheder som
»Ciudad«. I Mexikos Borgerkrige har S. L. P.
spillet en stor Rolle. 1863 var den Sæde for
Centralregeringen under Juarez. Senere blev den
taget af Bazaine. 1866 var den Hovedkvarter
for General Mejia, indtil Juarez Aaret efter tog
den tilbage.
(H. P. S.). M. V.
San Marco in Lamis, By i Syditalien, Prov.
Foggia, ligger 20 km ØNØ. f. San Severo i en
lille Dal ved Foden af Monte Gargano. (1911)
18230 Indb.
C. A.
San Marcos [-’markås]. By i Mellemamerika,
Republik Guatemala, ligger 200 km VNV. f.
Guatemala i en Vulkankæde, 2500 m o. H. S. M.
har c. 12000 Indb. og ligger paa en Højde,
hvorfra man har en vid Udsigt over tierra fria,
hvor man hist og her ser Kaffeplantager, der
giver en udmærket Høst. Til Trods herfor er
Omegnen endnu kun tyndt befolket. S. M.
kaldes ogsaa El Barrio ell. Forstaden, fordi den
er opstaaet som en Slags Forstad til den
nærliggende San Pedro Sacatepeques.
(H. P. S.). M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
