Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Marino - San Martin (Sø) - San Martin, José
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
San Marino, 1) Republik i Mellemitalien,
Europas mindste Stat, ligger 13 km
Sydvest for Rimini c. 15 km fra Adriaterhavet
og danner en Enklave paa Grænsen af
Provinserne Forli og Pesaro e Urbino. Arealet er 61
km2 med (1923) 12540 Indb. ell. 205 paa 1 km2.
Republikkens Territorium ligger paa begge
Skraaninger af en Bjergudløber, der fra
Apenninerne strækker sig mod Ø. hen imod
Adriaterhavet mellem Floderne Marecchia mod N. og
Conca mod Syd. Det højeste Parti i denne
Udløber er Monte Titano (Strabo’s Acer Mons),
der hæver sig 738 m o. H. Selve Bjerget
bestaar af 3 Toppe, der bærer hver sin gamle
Borg, som behersker Byen S. M. og den
tilhørende Borgo Maggiore ell. Borgo di S. M. Og
det er dette Bjerg med nærmeste Omegn, der
udgør Republikken S. M. Jordbunden er ikke
frugtbar, og en Del af Befolkningen drager
hvert Aar bort for at søge Arbejde
andensteds. Foruden noget Hvede, Majs. Hø og
Tømmer frembringes en god Vin samt en betydelig
Mængde Silke, og Kvægavl spiller en ikke
ringe Rolle. En udmærket Kalksten til
Bygningsbrug, der brydes ved S. M., sysselsætter
mange Hænder. Derimod er Industrien ganske
ubetydelig, og Handelen har kun en lokal Bet. S.
M. har endnu ikke Jernbane; men en god
Kørevej fører fra Byen S. M. til Rimini. De øvrige
Veje er ikke tilgængelige for Køretøjer.
Foruden Hovedstaden S. M. nævnes Smaabyerne
Serravalle, der ligger paa Vejen til Rimini,
samt Faetano og Monte Giardino.
Spirerne til Statens Grundlove, der nu er
samlede i Statuta illustrissimæ reipublicæ Santi
Marini, gaar tilbage til 13. Aarh. I St f. det opr.
rene Demokrati traadte allerede i 14. Aarh. det
»Store Raad« (Generale consiglio principe), der
endnu bestaar af 60 Medlemmer, af hvilke 1/3
vælges bl. Adelen, 1/3 bl. Hovedstadens Borgere
og 1/3 bl. Landboerne. Medlemmerne er valgte
paa 9 Aar. Den udøvende Magt, der tidligere
var i Hænderne paa to Konsuler (Defensori),
udøves nu af to Regenter (Capitani reggenti),
der vælges af det Store Raad og fungerer et
halvt Aar. Den ene Regent skal tilhøre Adelen
og den anden Borgerne ell. Landboerne. Det
Store Raad vælger tillige det »Lille Raad«, der
bestaar af 12 Medlemmer og er Statens øverste
dømmende Myndighed. Militærmagten bestaar
af en Milits paa 38 Officerer og 950 Mand, der
er delte i 9 Kompagnier. Statens Budget beløb
sig 1922—23 til: Indtægter 3,5 Mill. Lire og
Udgifter 3,6 Mill. Lire. Statsgæld findes ikke.
Iflg. en Konvention, der sluttedes 1862 med
Kongeriget Italien og fornyedes sidste Gang
1920, staar Republikken under Protektion af
Kongeriget, der administrerer dets Toldvæsen,
Post og Telegraf. I gejstlig Henseende hører S.
M. under Bispedømmet Montefeltro. Paa
Republikkens Bekostning underholdes en højere
Skole samt fl. Elementarskoler. Statens
Vaabenskjold viser et Bjerg med 3 Borgtaarne paa
Sølvgrund, og dens Farver er Blaat og Hvidt.
Tillige har S. M. en Ridderorden, der er stiftet
1860, og selvstændige Frimærker, der giver
Staten en god Indkomst.
2) Hovedstaden S. M. ligger paa
Bjerghøjden, 20 km SV. f. Rimini og har c. 2000
Indb. Byen ligger højt paa en Fjeldskraaning,
har snævre, stejle Gader og er daarlig bygget,
hvorfor de mere velhavende Borgere nu bor i
den 240 m lavere liggende Forstad Borgo
di S. M. I en af Byens 5 Kirker opbevares
Asken af den hellige Marinus. S. M. har
desuden en smuk Regeringsbygning, et Museum,
der er stiftet af Oldforskeren Borghesi, et
Lyceum og et Hospital, og højt over Byen hæver
sig den gamle Borg med sine takkede Tinder.
Historie. Republikkens Historie er nøje
knyttet sammen med Hovedstadens. Paa
dennes Plads omtales allerede 885 et Kloster San
Marino, om hvilket der opstod et borgerligt
Samfund, der 951 betegnes som Bykommune.
I 11. Aarh. købte denne nogle nærliggende
Landsbyer og tog paa ghibellinsk Side Del i
Kampen mellem Kejser og Pave. I Midten af
13. Aarh. sluttede S. M. et formeligt
Forsvarsforbund med Greverne af Montefeltro og
Urbino, og det var i Virkeligheden dette Forbund,
der kom til at sikre S. M.’s Uafhængighed. For
en ganske kort Tid var det 1503 lykkedes
Cesare Borgia at bemægtige sig Byen, og 1542
gjorde Pave Paul III Angreb paa dens
Selvstændighed. Men da Urban VIII 1631 inddrog
Hertugdømmet Urbino som hjemfaldent Len
og indlemmede det i Kirkestaten, anerkendte
han S. M.’s Uafhængighed og gav den
Toldfrihed for Handelen paa sine Stater. 1779 angreb
Kardinal Alberoni den lille Republik, der
imidlertid forsvarede sig energisk. 1797 fik
Bonaparte Interesse for den og tilbød den en
betydelig Landudvidelse, som den imidlertid klogelig
afslog. Senere skaanede Napoleon stadig S. M.,
og efter Restaurationen bevarede den sin
Selvstændighed under paveligt Protektorat. 1849 tog
Garibaldi med Resterne af sin Skare sin
Tilflugt til S. M., og da der i de flg. Aar kom
stedse fl. politiske Flygtninge til Kirkestaten,
rykkede 1851 1000 Østerrigere og pavelige
Soldater med Raadets Samtykke ind og rensede
S. M. for disse. Under Omvæltningerne 1859 og
1860 holdt S. M. sig strengt neutral, hvorfor
Staten ogsaa blev uberørt af Begivenhederne.
Hyppig har fremmede Spekulanter tilbudt at
grundlægge en Spillebule i S. M., men
Regeringen har stedse sagt Nej. (Litt.: Delfico,
Memorie della republica di S. M. [Firenze 1843];
Jonas, »Ein wahres freies Volk« [Wien 1878];
Bent, A freak af freedom or the Republic of
S. M. [London 1879]; Cestaro, La costituzione
politico di un commune medievale [Brescia
1890]; L. Dieu, La République de Saint-Marin
[Paris 1887]; Franciosi, »S. M., kurze
geographische und geschichtliche Schilderung«
[Wien 1894]; Ricci, La republica di S. M.
[Bergamo 1903]).
(H. P. S.). C. A.
San Martin, Lago S. M., langstrakt, stærkt
forgrenet Sø ved Cordillerernes Østfod paa
Grænsen mellem Chile og Argentina under c.
49° s. Br. Søen ligger kun 200 m o. H., men
har desuagtet Afløb gennem Rio Toro til
Stillehavet.
M. V.
San Martin, José, sydamer.
Frihedskæmper (1778—1850), Søn af en sp. Statholder i
Paraguay og kæmpede som Officer i den sp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
