Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Salvador (Republik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen naturlig Afgrænsning, men blot afstukne
Grænser ell. Grænsefloder, der paa begge
Bredder har en ensartet Befolkning. Arealet opgives
officielt til 18720 km2, men er efter en anden
Beregning 21070 km2, og Befolkningen opgives
1922 til 1526000 Indb. ell. 72 pr km2. S. S. har i
Hovedsagen Form af et Rektangel, hvis Længde
er 230 km og Bredde 80—100 km, og dets
Overflade kan betragtes som en Plan, der hælder
mod SSV. og Oceanet. En jævn Skraaning
danner Landet dog ikke. Ved Foden af de
Bjerghøjder, der paa Grænsen af Honduras og S. S.
danner Vandskellet mellem det caribiske Hav
og det stille Ocean, strækker sig gennem S. S.
en 50 km bred og c. 600 m høj Højslette, der
er Statens Kerneland og tættest befolkede
Omraade, og hvis Jordbund, der for en stor Del
bestaar af hensmuldrende Lava og vulkansk
Aske, udmærker sig ved den yderste
Frugtbarhed. Paa Sydranden af Plateauet hæver sig en
Række af 26 Vulkaner, af hvilke nævnes Santa
Ana (2016 m), Izalco, der opstod 1770 og siden
har været i stadig Virksomhed, S. S. (1879 m),
San Vicente (2280 m), Tecapa, Chinameca (1500
m), hvis Krater er 1500 m i Omkreds, samt San
Miguel (2153 m), der har et 150 m dybt Krater
med en Omkreds paa 3 km, og som i hist. Tid
har haft fl. Udbrud. I hele Vulkanrækken er
dog kun Halvdelen virksom; men Jordbundens
vulkanske Natur ytrer sig næsten uafbrudt ved
Jordskælv og af og til ved Udbrud. Og ingen
Egn i S. S. er i den Grad et Brændpunkt for
Jordrystelser som Højsletten omkr.
Hovedstaden, der i de sidste 3 Aarh. er sunket i Grus
7 Gange og hver Gang genopbygget paa
samme Sted. S. f. Vulkankæden sænker
Skraaningen, der er bygget op af Basalt og Lava, sig
trinvis ned mod Oceanet. Og selve Kysten, der
har en Længde af 320 km, er paa begge Sider
af Rio Lempas Munding lav og sumpet,
hvorimod den for øvrigt dannes af Klinter. Den har
kun faa naturlige Havne. Mod SØ. berører S. S.
Fonseca-Bugten, i hvilken ligger fl. til S. S.
hørende, basaltiske Smaaøer. Landets Vandløb
er alle smaa Kystfloder, der i Højslettens løse
Jordbund har gravet sig dybe Bassiner. Den
største Flod er Rio Lempa, der udspringer i
Guatemala og med sydøstlig Retning
gennemstrømmer Højsletten, i hvis vestlige Del den
passerer S. S.’s eneste større Sø Guija. Rio
Lempa er c. 220 km lang og vilde i sit nedre
Løb være sejlbar for Smaaskibe, hvis
Mundingen ikke spærredes af en Sandbarre. — Klimaet
er forsk. efter Højden. I de nordlige
Grænsebjerge er det tempereret, paa Højsletten varmt
og temmelig tørt, da Vulkankæden bidrager til
at udelukke Søvinden, og i Kystegnene endnu
mere varmt og saa usundt, at disse Egne hører
til de svagest befolkede i S. S. I Hovedstaden
S. S., 640 m o. H., er Middeltemp. for Decbr
21,9°, for Apr. 24,6° (Middelekstremer: 17,1° og
30,4°). Aarets Normalnedbør er 173,4 cm, hvoraf
161,7 cm i Maj-Oktbr. Der falder Regn paa
gennemsnitlig 142 Dage om Aaret. I det hele taget
er S. S. mere tørt end det øvrige
Mellemamerika, da den fremherskende Passatvind fra det
caribiske Hav stedse har passeret
bjergkammen, inden den kommer til S. S. Dette
Forhold er til ikke ringe Gavn for Landets
Sundhed og Beboelighed. Regnen falder i
Sommermaanederne, da der af og til blæser
Monsuner fra Oceanet. De tropiske Skove, der
bedækker Kyster og Bjergskraaninger i S. S., er
ogsaa af mindre Frodighed end de tilsvarende i
det østlige Mellemamerika; de fleste Træer
taber Bladene i Tørtiden.
Paa den sp. Erobrings Tid beboedes S. S.,
der da allerede bar det betegnende Navn
Cuscatlan ell. »Skattenes Land«, af
Indianerstammer, der paa Højsletten var agerdyrkende og
af atztekisk Stamme. Efter Erobringen sank de
ned til at blive Livegne ell. Slaver, og man
prøvede endogsaa paa at indføre
Brændemærket. Imidlertid var der intet Sted i hele det
lat. Amerika, hvor Indianerne hurtigere og
grundigere end i S. S. formaaede at assimilere
Erobrerne. Spansk blev ganske vist deres ny
Kultursprog, der kun optog nogle faa indianske
Benævnelser; men der er endnu talrige Egne,
hvor Samtalesproget er Indiansk, og hvor der
er bevaret en gl hedensk Kultus under den kat.
Fernis, og indtil 1882, da den individuelle
Besiddelse af Jorden indførtes ved Lov, holdt
mange Landsbyer fast ved deres gamle
Fællesskab. Det Befolkningslag, der er Landets
Kerne og Fremtidshaab, er Blandingsracen ell.
Ladinos, der saavel socialt som numerisk har
været i stærk Fremgang i 19. Aarh. Medens der i
18. Aarh. ikke var fl. Ladinos end Hvide, er der
nu henh. 30 og 14 %; de 56 % er Indianere af
rent Blod. Skønt der saa at sige ingen
Indvandring er sket udeira, er Folketallet i 125 Aar
vokset til det ottedobbelte, idet det 1778 kun
var 117000, hvilket aabenbart er et Vidnesbyrd
om Racens Livskraft og om Landets
Frugtbarhed og velordnede Kulturforhold. Hvem der fra
Nabostaterne overskrider S. S.’s Grænse,
bemærker straks en heldig Forandring med Land
og Folk: Markerne er indhegnede med
Pigtraad, Velstanden er mere ligelig fordelt, idet
næsten hver Mand har sin lille Ejendom, som
han driver mest ved egen og Families Hjælp, og
desuden har Indblandingen af det europ. Blod
ikke noget Sted i Mellemeuropa været til mere
aabenbart Gavn.
Den vigtigste Næringsvej er Agerbruget,
der sysselsætter langt den største Del af Folket.
Længe udmærkede S. S. sig fremfor
Nabostaterne ved Dyrkningen af Indigo, der i første
Halvdel af 19. Aarh. var dets mest kendte Produkt.
Endnu 1865 udførtes der for 9 Mill. Kr Indigo,
medens hele den øvrige Udførsel kun beløb sig
til knap 1 Mill.; men 1890 udførtes kun for 1
og 1901 for 2 Mill. Kr af denne Vare.
Efterhaanden som Indigomarkedet gik tilbage, lagde
man sig efter Kaffeavl, og hele
Bjergskraaningen fra Ahuachapan til San Miguel bedækkes
nu af Kaffeplantager. 1890 udførtes Kaffe til en
Værdi af 50 Mill. Kr og 1920 for 12,4 Mill.
Guld-Dollars ell. over Halvdelen af den
samlede Udførsel. Sidstnævnte Aar udførtes tillige
Henequén for 58733 Guld-Doll., Sukker for 1,1
Mill. Guld-Doll., hvorimod Høsten af Hvede,
Majs, Bananer og Oranger bliver i Landet.
Kvægavlen er temmelig ringe; dog udføres en
Del Huder. Der holdtes 1908: 284013 Stkr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
