Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Salvador (Republik) - San Salvador de Campos - Sansanding - Sansara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hornkvæg, 74336 Heste, 21457 Faar og 422980 Svin.
Skovene leverer Peru-Balsam, samt Kautsjuk
og lidt Tømmer. Metalrigdommen er betydelig,
og der findes Guld, Sølv, Kobber, Jern,
Kvægsølv, Bly og Kul; men Bjergværksdriften spiller
dog endnu en underordnet Rolle i Landets
Økonomi. Af industriel Virksomhed findes lidt, der
er knyttet til Landbruget, og Metal- og
Tekstilvarer maa for største Delen indføres. Udførslen
beløb sig 1921 til 4,6 Mill. £, Indførslen til 2,6
Mill. £. Der indføres navnlig Bomuld,
Metalvarer, Mel, Apotekervarer og kem. Produkter.
Af Landets 3 Havne La Libertad, La Union og
Acajutla er sidstnævnte den vigtigste. Den er
Hovedstadens Havn og det vigtigste
Udførselssted. I alle 3 Havne indgik 1921 746 Dampere
med 762942 t. Regelmæssig
Dampskibsforbindelse finder Sted med San Francisko. S. S. havde
1922 415 km Jernbane i Drift, og desuden
findes 2400 km gode Køreveje. Af Telegraflinier
fandtes 1921 3800 km Traadlængde og 234
Kontorer, der besørgede 1,5 Mill. Telegrammer.
Der findes en traadløs Station i Hovedstaden.
Der er 176 Posthuse, som (1920) modtog 4,5
Mill. Postsager. Det metriske System i Maal og
Vægt antoges 1885, og Guldmøntfod indførtes
1897. Møntenhed er en Peso.
S. S. er en demokratisk Republik
iflg. Forfatningen af 1864 og den reviderede
Forfatning af 1886. Ved Siden af Præsidenten,
der vælges paa 4 Aar, staar et Ministerium paa
4 Medlemmer, for det Indre, for de udenrigske
Affærer, for Finanserne og for Hær og Flaade,
samt en lovgivende Forsamling paa 42
Medlemmer, der vælges paa et Aar, idet hvert af
Landets 14 Departementer aarlig vælger 3
Deputerede. Til denne Forsamling, der er samlet fra
Febr til Maj, er enhver 25-aarig valgbar, og
enhver 21-aarig har Valgret. Endvidere har
Landet en øverste Domstol og yderligere
Domstole i 3 Instanser. Statens Budget beregnes for
1918 til 18 Mill. Kr.’s Indtægt og 24 Mill. Kr.’s
Udgift. Staten havde ved Udgangen af 1918 en
Gæld paa 0,9 Mill. £. Armeen tæller 15000
Mand staaende Tropper samt en Reserve paa
27000 Mand. I Krigstilfælde er dog enhver
vaabenfør Borger i S. S. mellem 18 og 50 Aar
værnepligtig. I hele S. S. findes 8 Hospitaler, 1
Fattiganstalt og 2 Vajsenhuse.
Skolevæsenet staar paa et temmelig lavt Trin,
Undervisningen er gratis og obligatorisk. Der findes
989 Skoler med c. 60000 Børn, 27 højere Skoler
med 2300 Elever samt i Hovedstaden et
Universitet (Academia Salvadoreña) med
Fakulteter for Retsvidenskab, Medicin, Farmaci,
Tandlægevidenskab og Ingeniørvæsen.
Hovedstaden S. S. har tillige et Bibliotek og et
Nationalmuseum. Der hersker Trosfrihed i Landet;
den kat. Kirke støttes af Staten.
Rigsvaabnet viser en Vulkan, der hæver sig op af
Havet foran den opgaaende Sol og under en
Rad af 9 Stjerner. Flaget bestaar af 9
vandrette Striber af blaat og hvidt og har i det
øvre inderste Hjørne et rødt Felt med 12
Stjerner.
Historie. 1524 trængte Spanierne under
Pedro Alvarado første Gang ind i S. S., hvor
de i det tæt befolkede Land fandt kraftig
Modstand. For at sikre Erobringen grundlagdes 1528
Byen S. S., og Landet udgjorde nu en Provins
af Generalkapitanatet Guatemala, indtil det 15.
Septbr 1821 proklamerede sin Selvstændighed.
S. S. sluttede sig straks til en Føderativstat
Guatemala; men da Landet 1822 protesterede
mod at gaa op i Mexiko under Kejser Iturbide,
blev dets Hær slaaet af Mexikanerne. Da
Iturbide’s Rige imidlertid styrtede sammen allerede
1823, proklameredes 1824 den
mellemamerikanske Føderativpolitik med S. S. til
Hovedstad og Manuel Arce som Præsident. Naar dette
Statsforbund holdt indtil 1839, skyldtes det S.
S., hvis Armé 1829 slog det oprørske
Guatemala. 1839 lykkedes det imidlertid Guatemala
at gøre sig fri, og Forbundet mellem de 5
Stater opløstes. 1844 førte S. S. Krig med
Guatemala og 1845 med Honduras, med hvilken
Stat den derefter indgik et Forbund. Da dette
forsøgte at undertrykke Guatemala, sejrede
sidstnævnte Land, der 1851 besatte S. S. 1856
og 1860 led S. S. under den amer. Eventyrer
William Walker’s Forsøg paa at erobre
Mellemamerika for U. S. A. 1863 førte S. S. endnu
en uheldig Krig med Guatemala; men derefter
var der Fred i Landet til 1885. I dette Aar
forsøgte Guatemalas Præsident Barrios i Forening
med Honduras at genoprette
Føderativrepublikken; men denne Gang var det S. S., der var
imod det, og Barrios blev slaaet og dræbt. S.
A. blev Francisco Menendez valgt til Præsident,
og han indkaldte den Forsamling, der
reviderede den dagældende Grundlov. 1890 blev
Menendez styrtet og dræbt, hvorpaa fulgte en
Borgerkrig og en Krig med Guatemala. Endnu 1898
gjordes et Forsøg paa Sammenslutning mellem
S. S., Honduras og Nicaragua; men ogsaa dette
mislykkedes. I politisk Henseende har S. S.
udviklet sig mere og mere i demokratisk Retning,
og de Hvide er ikke her som i Guatemala et
lille herskende, fanatisk katolsk og reaktionært
Aristokrati. I S. S. gaar Strømmen mod
Racernes Sammensmeltning og Overvægt af de
besiddende, spansktalende Smaagrundejere,
hvilket vil sige af Ladinos. (Litt.: Gonzales,
Dados sobre la república de El Salvador [S. S.
1901]; Martin, Salvador of the 20th Century
[London 1912]; Leiva, The Republic of El
Salvador [Liverpool 1913]; Gavidia, Historia
moderna de El Salvador [S. S. 1917];
Quinónez, La cuestión económica [S. S. 1919]).
(H. P. S.). M. V.
San Salvador de Campos
[-salwa’ðår-ðæ-’kampås], By ved Rio Parahyba i Staten Rio
de Janeiro, Brasilien, med (1913) 30000 Indb.,
Flodhavn, Handel med Kaffe, Sukker og
Tømmer.
M. V.
Sansanding, Sansandig, By i fr. Sudan
paa venstre Bred af øvre Niger (Djoliba), c. 250
km ØNØ. f. Bamako. Den er Mødested for flere
Karavanveje fra Sahara, da Floden derfra er
sejlbar ogsaa for større Fartøjer.
C. A.
Sansara, Samsara (Skrt, ɔ: Kredsløb) er
i de ind. religiøse og filos. Systemer Betegnelse
for Sjælevandringen (se Moksha), men
bruges ogsaa i videre Forstand om det evige
Verdenskredsløb (se Brahmanisme, S. 812
og Buddhisme, S. 202) ell. Universets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
